PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 331
Offentligt

Til Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

Folketingets Økonomisk Konsulent

Til:

Udvalgets medlemmer

Folketingets Økonomiske Konsulent

Dato:

8. august 2014

Dansk landbrugs økonomiske og finansielle udvikling

Sammenfatning

Landbrugets finansielle og økonomiske tilstand er klart forbedret i pe-

rioden 2008-2014, ifølge en analyse foretaget af Danmarks national-

bank. På side 2 i notatet er en boks med analysens konklusioner.

Analysen er udarbejdet

inden

konflikten med Rusland og restriktio-

nerne på landbrugsområdet, og det kan evt. ændre billedet noget.

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner fra analysen

Dansk landbrug er kendetegnet ved betydelige strukturelle udfordringer, som er blevet skærpet

af, at erhvervet har været igennem en periode med en prisboble på jord, der på mange måder

minder om, hvad vi har set på det danske boligmarked. Det har bragt gældsniveauet meget højt

op, og egenkapitalgrundlaget i mange bedrifter er svagt. Næsten al gæld er variabelt forrentet, så

en normalisering af renteniveauet vil slå igennem med fuld kraft. Pengeinstitutterne har i kølvan-

det på denne prisboble haft øgede nedskrivninger og tab på landbruget, og problemerne med at

tiltrække tilstrækkelig kapital vanskeliggør det løbende generationsskifte i erhvervet.

Indtjeningsmæssigt befinder dansk landbrug sig for øjeblikket i en gunstigere position end i man-

ge år bl.a. i kraft af historisk lave finansieringsomkostninger og forholdsvis gode priser på land-

brugsprodukter. Alligevel har erhvervet set under ét over en årrække kun været i stand til at

præstere en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 2-4 pct. pr. år, hvilket ikke står mål med den

risiko, der løbes. Der er stor forskel på de enkelte bedrifters indtjenings- og gældssituation.

Erhvervet har været igennem en periode med stærkt stigende jordpriser og efterfølgende prisfald.

Perioden med stigende jordpriser blev ikke benyttet til konsolidering, men derimod til yderligere

gældsætning, ofte med jordværdierne som pant. Også investeringsniveauet steg markant, men

investeringer i landbrugsdrift modsvarede kun ca. halvdelen af væksten i gælden. En del land-

mænd trådte ud af erhvervet i perioden med gode jordpriser. Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi på Københavns Universitet skønner, at 55 mia. kr. er blevet trukket ud af landbrugs-

erhvervet i forbindelse med ejerskifter i perioden 2003-10. En stor del af ejerskifterne var dog

familiehandler, hvor kapitalen i et vist omfang forblev i bedriften.

Omkring 7 pct. af penge- og realkreditinstitutternes udlån er til landbrug. Nogle mindre pengeinsti-

tutter og Dansk Landbrugs Realkredit, DLR Kredit, har en forholdsvis stor eksponering over for

landbruget. Det gælder ikke for de øvrige store institutter. Nedskrivninger, tidligere kaldt hensæt-

telser, på landbrugslån har i en periode ligget meget klart over gennemsnittet for andre erhverv,

når der ses bort fra bygge og anlæg. Det betyder, at der allerede er afsat betydelige beløb til at

bære mulige fremtidige tab. De pengeinstitutter, der har bevilget lånene, bør også være dem, der

bærer eventuelle tab.

Selveje har hidtil været den helt dominerende ejerform inden for landbruget. Ny lovgivning vil

imidlertid åbne op for nye ejerformer, og der er de seneste år taget en række initiativer for at

tiltrække ny kapital til erhvervet. Det er positivt, men ændrer ikke ved, at penge- og realkreditinsti-

tutterne også fremover vil være de væsentligste finansieringskilder for landbruget. Det er vigtigt,

at långivningen sker ud fra sunde driftsøkonomiske principper til ejere med tilstrækkelig kapital,

og ikke ud fra spekulationer om stigende jordpriser.

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Nationalbanken har i sin seneste kvartalsoversigt (2. kvartal, juni 2014) en

god artikel om dansk landbrug og de seneste økonomiske og finansielle ud-

viklingstendenser i landbruget. Nedenfor er et lettere redigeret gengivelse af

Nationalbankens artikel. Det tilføjes, at analysen er udarbejdet, inden konflik-

ten med Rusland og de efterfølgende restriktioner på handel med landbrugs-

varer.

Landbrugets driftsresultater

Dansk landbrug befinder sig lige for øjeblikket i en gunstigere position end i

mange år især i kraft af historisk lave finansieringsomkostninger, mens forhol-

det mellem landbrugets salgspriser og priserne på input i produktionen har

været stigende, dvs. der har været en forbedring af bytteforholdet for land-

brugssektoren. Hovedtallene fremgår af

tabel 1

nedenfor.

Tabel 1.

Hovedtal fra landbrugets regnskaber

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Indkomstskabelsen i erhvervet, målt ved bruttofaktorindkomsten, skønnes i

2013

at have været omkring 40 mia. kr., jf.

tabel 1,

svarende til 2,5 pct. af

værdiskabelsen i den samlede økonomi for Danmark. Indkomsten efter afløn-

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning af ansatte, afskrivninger og finansielle poster var 13 mia. kr. i 2013. Det

er det beløb, landmanden har tilbage som løn for egen arbejdsindsats og

forrentning af egenkapitalen.

Med en normal løn til landmanden efterlader det 5-6 mia. kr. til forrentning af

egenkapitalen på ca. 190 mia. kr., svarende til en forrentning på 2-4 pct. Selv i

forholdsvis gunstige år rent driftsmæssigt står egenkapitalforrentningen i

landbruget set under ét ikke i rimeligt forhold til den risiko, der løbes, når man

sammenholder med afkastkrav i andre dele af økonomien, skriver National-

banken.

Det ses endvidere af tabellen, at landbrugets driftsresultat er forbedret fra et

underskud

på 9,8 mia. kr. i 2008 til et

positivt

resultat på 14,4 mia. kr. i

2014

Det er en forbedring på ca. 25 mia. kr. over 7 år (2008-2014). Det skyldes

primært, at bruttofaktorindkomsten er steget kraftigt, som følge af det kraftigt

forbedrede bytteforhold, samtidigt med at renteudgifterne er faldet ca. 14 mia.

i 2008 til 8,3 mia. i 2014, mens tabene fra ”finansielle instrumenter” er faldet

fra ca. 5 mia. kr. i 2008 til ingen tab i 2014.

Meget stor spredning

Der er stor spredning i regnskabsresultaterne mellem de forskellige driftsfor-

mer, hvor især producenter af minkskind de senere år har skilt sig ud med en

meget høj indtjening. Nu er minkpriserne imidlertid faldet noget. Også inden

for samme driftsform er der stor forskel på de bedst og de dårligst præsteren-

de bedrifter,

jf. tabel 2.

Ejerne af de 10 pct. mest gældsatte bedrifter var tek-

nisk insolvente ved udgangen af 2012 med en gældsprocent på 111 pct.

Tabel 2.

Driftsresultat og gæld for heltidsbedrifter i 2012

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når bytteforhold og renteniveau normaliseres vil indtjeningen i landbruget

komme under pres. Historisk er bytteforholdet faldet med i gennemsnit 1,6

pct. pr. år over de seneste årtier. Den eneste måde at neutralisere effekten

heraf på indtjeningen er ved at øge

produktiviteten,

dvs. en mere effektiv

udnyttelse af produktionsfaktorerne. Potentialet herfor er ganske stort, da

produktiviteten i den mest produktive tredjedel af bedrifterne er markant høje-

re end i den laveste tredjedel ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi.

Den høje vækst i produktiviteten i landbruget historisk har presset priserne på

landbrugsprodukter ned set i forhold til det almindelige prisniveau og har der-

med været en medvirkende årsag til tab i sektorbytteforholdet. Såfremt væk-

sten i produktiviteten bliver lavere fremadrettet, vil det lægge mindre nedad-

rettet pres på priserne på landbrugsprodukter.

Store investeringer under højkonjunkturen

Noget af de senere års forbedring i produktiviteten skal formentlig ses i lyset

af de store investeringer under højkonjunkturen frem til 2008, jf.

figur 1.

Men i

forhold til

nye

investeringer er erhvervet hæmmet af lavere kreditværdighed,

fordi gælden allerede er høj. Investeringerne i landbruget har de senere år

ligget under afskrivningerne, så der sker en udhuling af kapitalapparatet (jf.

figur 1, venstre side).

Figur 1.

Landbrugets investeringer og afskrivninger (venstre) samt jordpriser

og svineproduktion (højre)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra 2003 til 2008 mere end fordobledes jordpriserne i nominelle termer (jf.

figur 1, højre). Stigningen var faktisk endnu kraftigere end stigningen i huspri-

serne. Det står i dag klart, at der var tale om en ”jordprisboble”, hvor hektar-

priserne kom ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den.

En del af den store prisstigning på jord og landbrugsejendomme skyldtes

sammen med miljøregulering, at svineproduktionen blev udbygget i disse år.

Siden 2010 er udviklingen i svineproduktionen imidlertid fladet ud, og jordpri-

serne er faldet noget igen, men de ligger stadig betydeligt over niveauet i

begyndelsen af 2000’erne.

Jordpriserne forekommer fortsat vel høje set i forhold til, at egenkapitalfor-

rentningen kun er på 2-4 pct., et niveau der vil blive presset yderligere ved en

normalisering af renteniveauet.

Hertil kommer, at

EU-støtten

bliver nedsat i den reform af landbrugsstøtten,

som allerede er vedtaget, og som især vil ramme de store bedrifter. Vurderin-

gen af, hvor meget jorden forventes at kunne forrente, er meget følsom over

for, hvor store fremtidige kapitalgevinster der antages at komme.

3. Landbrugets finansiering

De stærkt stigende jordpriser fra 2003 blev i vid udstrækning brugt som pant

for yderligere gældsætning. Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitut-

ter steg ca. 150 mia. kr. fra 2003 til 2010, hvilket svarede til næsten en fordob-

ling, jf.

figur 2.

Figur 2.

Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitutter (venstre) samt

landbrugets finansieringsstruktur og jordpriser (højre)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de efterfølgende år har gælden ligget nogenlunde konstant og udgjorde ved

udgangen af 2013 omkring

350 mia. kr., jf. figur 2,

venstre (heraf var ca. 70

mia. kr. i deltidsbrug). Gældsprocenten i landbruget steg fra 54 pct. i 2008, da

jordpriserne toppede, til 64 pct. i 2012, jf. figur 2, højre.

Tallene er gennem-

snitstal, og der er stor spredning imellem de enkelte bedrifter.

En stor andel af gælden er til heltidsbedrifter med et lavt egenkapitalgrundlag

(lav soliditet),

jf. figur 3.

Af disse har en stor del ydermere et negativt driftsre-

sultat.

Figur 3.

Landbrugets gæld til penge- og realkreditinstitutter fordelt på soliditet

og driftsresultat

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Hvis renten stiger fx 2 procentpoint, vil andelen af den samlede gæld til hel-

tidsbedrifter med lav soliditet og negativt resultat stige 13 procentpoint. Det

afspejler erhvervets høje

rentefølsomhed,

da næsten al gæld i dag er varia-

belt forrentet. En rentestigning vil derfor ramme med fuld styrke.

Det fremgår dog klart af figur 3, at der er sket en klar forbedring i landbrugets

generelle økonomiske og finansielle situation i perioden 2010-2013. (Sort

farve, der angiver lav soliditet og underskud, er klart blevet mindre.)

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den gennemsnitlige gældsprocent skal bringes ned på niveauet, fra før

jordpriserne steg så stærkt, og fx reduceres med 10 procentpoint, skal gæl-

den nedbringes med omkring 55 mia. kr. forudsat uændrede ejendomsværdi-

er og jordpriser. Det skal holdes op mod, at restbeløbet til at forrente landbru-

gets egenkapital var 5 mia. kr. i 2013, og at renteniveauet er meget lavt.

Det

vil således kræve, at en væsentlig del af indtjeningen i en lang række år

fremover anvendes til at nedbringe den oparbejdede gæld, og der vil

derfor være færre midler til selv at finansiere investeringer,

hvis produkti-

viteten og egenkapitalforrentningen skal øges.

Jordprisboblen og den medfølgende store låntagning har bragt landbrugser-

hvervet i en svær situation. Ved at realisere tabene nu og få gælden ned ville

muligheden for fremover at finansiere investeringerne ud af den løbende ind-

tægt blive forbedret.

Bruttoinvesteringerne

modsvarede i perioden 2003-10 ca. halvdelen af den

bruttogæld, der blev opbygget i perioden. En del landmænd solgte deres be-

drift i perioden med høje jordpriser. Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi skønner, at der blev trukket ca. 55 mia. kr. ud af landbrugserhvervet i

forbindelse med ejerskifter, hvoraf en del var familiehandler. Hertil kommer, at

en del af stigningen i jord og ejendomspriserne blev brugt som pant for at låne

til at købe andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme,

inventar eller løsøre.

En del af lånene i perioden var i

schweizerfranc.

Det var i en del år tilsynela-

dende en god forretning, da renten var lavere i schweizerfranc end i kroner,

og valutakursen var nogenlunde uændret, men låntager påtog sig en valuta-

kursrisiko i og med, at finansieringsudgifterne var i schweizerfranc og drifts-

indtægterne i danske kroner. Da schweizerfrancen i kølvandet på finanskrisen

begyndte at stige i kurs, led låntager et kurstab. Hertil kom, at mange land-

mænd indgik andre typer af finansielle kontrakter som fx swaps.

Danske landmænd har i perioden 2008-12 tabt i alt 10 mia. kr. på sådanne

transaktioner (jf.

tabel 1

side 3 ovenfor).

4. Penge- og realkreditinstitutternes eksponering over for landbrugs-

erhvervet

Omkring 7 pct. af penge- og realkreditinstitutternes udlån er til landbrug, jf.

figur 4.

For de store pengeinstitutter er andelen noget lavere og udgør blot 3

pct. af institutternes samlede udlån og garantier. Nogle mindre pengeinstitut-

ter og DLR Kredit er betydeligt mere eksponeret.

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.

Penge- og realkreditinstitutternes branchefordelte udlån ultimo 2013

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Nedskrivningsprocenten på pengeinstitutternes udlån til landbrug var 3 pct. i

2013. Det er lidt lavere end i de forudgående år og afspejler, at den drifts-

mæssige situation er blevet gunstigere. Niveauet for institutternes nedskriv-

ninger på

udlån til landbrug

er dog stadig betydeligt højere end nedskrivnin-

gerne på institutternes samlede udlån, som udgjorde 0,8 pct. i 2013.

Samlet set er 13 pct. af pengeinstitutternes udlån til landbrug nedskrevet sva-

rende til

12,4 mia. kr.

Selv om tabene på pengeinstitutternes lån til landbrug

har været støt stigende fra 0,5 mia. kr. i 2010 til 1,4 mia. kr. i 2013 er de ak-

kumulerede nedskrivninger væsentligt højere end de hidtil realiserede tab.

Eventuelle yderligere tab på allerede nedskrevne udlån vil dermed ikke bela-

ste pengeinstitutternes kapital, så længe de ikke overstiger de akkumulerede

nedskrivninger.

Blandt realkreditinstitutterne er

DLR Kredit

specialiseret i udlån til landbrug.

Ved udgangen af 2013 udgjorde lån til landbrugsejendomme 64 pct. af insti-

tuttets samlede udlån på 134 mia. kr. Disse er imidlertid omfattet af en garan-

tiaftale med instituttets samarbejdende pengeinstitutter, typisk mindre penge-

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutter. Aftalen reducerer DLR Kredits tabsrisiko ved at overføre en del af

denne risiko til de samarbejdende pengeinstitutter. For de øvrige realkreditin-

stitutter udgør lån til landbrug en langt mindre del af deres samlede udlån.

Som følge af landbrugets udfordringer med ejerskifte, jf. nedenfor, kan det

være vanskeligt at finde købere til mindre produktive eller nødlidende land-

brug. Det kan betyde, at institutterne ikke kan realisere pantet til det ned-

skrevne beløb, men må nedskrive mere, og dermed vil realiseringen tære

yderligere på instituttets kapital. Det giver et uheldigt incitament til at holde

hånden under landbrug, der ikke er driftsøkonomisk sunde, og

understøtter

samtidig behovet for at overveje alternative finansieringsmodeller for

landbrugserhvervet.

For at sikre en samfundsmæssig bedre resurseanvendelse og styrke indtje-

ningen i landbruget er det nødvendigt, at institutterne realiserer tabene og

lukker bedrifter med uholdbar driftsøkonomi, skriver Nationalbanken.

5. Ny kapital som katalysator for ejerskifter i landbruget

Der er et stort behov for ejerskifte i landbruget. Ifølge ”Landbrugsavisen” er

der i dag syv gange så mange landmænd over 65 år som under 35 år. Den

mest udbredte ejerform er stadig selveje, der betyder, at yngre landmænd

skal stille med en stor kapital for at kunne overtage en bedrift. Det vanskelig-

gør ejerskifter. Op mod halvdelen af alle handler med ejendomme over 100

ha er familieoverdragelser, mens andelen for mindre ejendomme er lavere.

Der er behov for tiltag, der kan forbedre mulighederne for enten at beholde

eksisterende kapital eller tiltrække ny kapital.

Der er politisk fokus på landbrugets finansieringssituation, hvilket har ledt til at

Landbrugets Finansieringsbank,

LFB, er blevet etableret. Hertil kommer, at

nogle pensionskasser er begyndt at interessere sig for investeringer i land-

brugsbedrifter. Alt i alt kan de hidtidige tiltag dog kun forventes at give et min-

dre bidrag til landbrugets finansiering.

At selveje er den helt dominerende ejerform i landbruget hænger sammen

med, at den hidtidige landbrugslov indeholdt ejerskabsrestriktioner. En afvik-

ling eller opblødning af disse restriktioner vil kunne introducere nye former for

ejerskab og medvirke til at tiltrække nye investorer til erhvervet.

I foråret 2014 blev aftalen om Vækstplan for Fødevarer indgået. Planen inde-

holder en afskaffelse af en stor del af ejerskabsrestriktionerne. Et af elemen-

terne er, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at én bestemt person skal

have bestemmende indflydelse i selskabet. Danske landmænd har med suc-

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ces etableret sig i selskabsform i Østeuropa, og det ville være positivt, hvis

nye former for ejerskab også blev introduceret i Danmark. Det ville tiltrække

nye investorer og derved lette ejerskifter.

Den måde, landbruget bliver finansieret på i dag, betyder, at det er kreditinsti-

tuttet, der påtager sig tabsrisikoen, mens ejeren har gevinstpotentialet. Skal

der sikres ny kapital til erhvervet, kan det være nødvendigt at se på modeller,

hvor tab og gevinstpotentiale fordeles på ejer og eksterne investorer.

Selv om der således sker en del for at sikre landbruget den nødvendige kapi-

tal, vil den væsentligste finansieringskilde fortsat være penge- og realkreditin-

stitutterne. Det er derfor afgørende, at långivningen frem over sker ud fra

sunde driftsøkonomiske principper til ejere med tilstrækkelig kapital og ikke ud

fra spekulationer om stigende jordpriser.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer (3602) og Ask Lund Jakobsen

11/11