Retsudvalget 2010
KOM (2010) 0630
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.11.2010
KOM(2010) 630 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Statusrapport 2010 for EU's narkotikahandlingsplan (2009-2012)
SEK(2010) 1321
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Statusrapport 2010 for EU's narkotikahandlingsplan (2009-2012)
1.
I
NDLEDNING
De seneste skøn for EU som helhed viser, at 25-30 millioner voksne mellem 15 og 64 år har
taget en form for ulovlig narkotika i det seneste år
1
. Mellem 1,2 og 1,5 millioner voksne er
opiatmisbrugere. Hvert år
dør 6 500 til 7 000 mennesker i EU af en overdosis.
De seneste
oplysninger viser, at efter nogle stabile år er antallet af narkotikarelaterede dødsfald i EU nu
på vej op, navnlig på grund af et stigende antal dødsfald som følge af kokainoverdoser.
Selv om forbruget af cannabis, som er det mest populære narkotiske stof i Europa, klart har
været faldende i de senere år, har forbruget af kokain og heroin, som er roden til Europas
narkotikaproblem, været stigende.
I de sidste ti år
har mønstret for narkotikamisbrug ændret sig i de fleste EU-
medlemsstater.
Tidligere var det relativt begrænsede marginaliserede grupper af
narkotikamisbrugere, som brugte opiater og kokain, men i dag bruger socialt velintegrerede
personer i stigende grad ulovlige narkotiske stoffer som rusmiddel og kombinerer stoffer uden
nødvendigvis at blive afhængige.
Samtidig med at
blandingsmisbrug er blevet
almindeligt, udviskes sondringen mellem
forbrug af lovlige og ulovlige psykoaktive stoffer gradvist. Ud over en kombineret brug af
traditionelle lovlige og ulovlige psykoaktive stoffer, som f.eks. alkohol og kokain, har
narkotikamisbrugere adgang til en række nye stoffer ("legal highs"), som sælges på
internettet, i "head shops" eller på gaden.
Ulovlig narkotika er et komplekst socialt problem,
som kræver en langsigtet, integreret og
tværfaglig tilgang. I en rapport udarbejdet for Kommissionen om udviklingen af det globale
marked for ulovlig narkotika mellem 1998 og 2007
2
findes der ikke belæg for, at situationen
skulle have bedret sig i den pågældende periode. I nogle lande blev problemet mindre, mens
det i andre blev forværret, nu og da i betydelig grad. Narkotikaproblemet blev generelt mindre
i de rige lande, herunder EU-medlemsstaterne, og forværret i nogle få store udviklings- og
overgangslande. Undersøgelsen konkluderede, at mens produktionsbegrænsende
foranstaltninger kan have virkninger de steder, hvor der produceres narkotika, er det ikke
påvist, at de kan begrænse den samlede globale produktion. Og selv om retshåndhævelse kan
medføre ændringer i narkotikaruterne, ser det ikke ud til i væsentlig grad og varigt at
nedbringe mængden af narkotika på markedet.
1
2
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), statusrapport 2009
om narkotikaproblematikken i EU. Kombinerede skøn omfattende 22,5 millioner cannabisbrugere og 4
millioner kokainbrugere.
JLS/2007/C4/005 — Detailed analysis of the operation of the world market in illicit drugs and of policy
measures to curtail it.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0004.png
EU's narkotikastrategi 2005-2012
3
og de to narkotikahandlingsplaner til gennemførelse af
strategien har styrket en
sammenhængende EU-tilgang til problemet.
Narkotikapolitik er i
vidt omfang
medlemsstaternes ansvar.
Kommissionen bidrager i høj grad til udformningen
af EU's narkotikapolitik ved at sikre en overordnet sammenhæng, bidrage til at samordne EU's
holdninger i internationale fora, spille en central rolle, når nye narkotiske stoffer skal
kontrolleres, og tilvejebringe midler og ekspertise. Kommissionen er ansvarlig for at
udarbejde, overvåge og evaluere EU's narkotikahandlingsplaner. Stockholmprogrammet
4
pålægger Kommissionen at udarbejde EU's nye narkotikastrategi efter 2012.
Denne rapport resumerer hovedresultaterne af statusrapporten
narkotikahandlingsplan (2009-2012)
5
, som fremlægges i bilaget.
2.
M
ETODE
2010
for
EU's
EU's handlingsplan (2009-2012) identificerer de ansvarlige parter og fastsætter tidsfrister for
hver enkelt foranstaltning. Til udarbejdelsen af denne rapport, som dækker 2009 og første
halvdel af 2010
6
, er der modtaget nyttige bidrag fra Det Europæiske Overvågningscenter for
Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol. For visse foranstaltningers
vedkommende har Kommissionen foretaget en skriftlig høring blandt medlemsstaterne. Der er
ingen oplysninger om foranstaltninger, som skal vedtages efter 2010.Gennemførelsen måles i
forhold til indikatorer
7
, som er anført i handlingsplanen.
3.
V
IGTIGE BEGIVENHEDER
Resultater:
(1)
Stiknarkomani, som er en af hovedårsagerne til spredningen af infektioner, der
overføres via blodet, er faldende i EU.
Forekomsten af nye tilfælde af hiv blandt
narkotikamisbrugere er faldende,
formodentlig fordi medlemsstaterne som krævet i
narkotikahandlingsplanerne i de sidste ti år har gennemført omfattende
skadebegrænsende foranstaltninger.
De retshåndhævende myndigheder har styrket deres samarbejde ud over EU's grænser
for at bekæmpe narkotikahandel. Medlemsstaterne
har
oprettet
to
"samarbejdsplatforme"
for at udveksle efterretninger og samordne
kapacitetsopbygningen i Vestafrika, som er et strategisk trafikknudepunkt på ruten for
kokainhandel, i Ghana (ledet af Det Forenede Kongerige), og i Senegal (ledet af
Frankrig). I juni 2010 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender, RIA)
den
europæiske pagt vedrørende bekæmpelse af international narkotikahandel
−
afbrydelse af kokain- og heroinruter
for at forbedre koordineringen af indsatsen mod
ulovlig narkotikahandel. Det giver god mulighed for at sammenkoble alle strukturer til
bekæmpelse af narkotikahandel på de vigtigste smuglerruter.
(2)
3
4
5
6
7
15074/04 CORDROGUE 77, 22.11.2004.
Meddelelse fra Kommissionen "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste",
KOM(2009) 262 af 3.9.2009.
EUT C 326 af 20.12.2008.
De statistiske data dækker udelukkende hele kalenderår.
En indikator er et værktøj, der giver mulighed for at måle fremskridt eller resultater for en
foranstaltning eller et mål.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0005.png
(3)
I 2009 fremlagde Kommissionen
en strategi
8
til styrkelse af EU-samarbejdet om
narkotikarelateret forskning.
Den vil bidrage til at støtte en evidensbaseret
narkotikapolitik og udvikle den nødvendige politik til at nedbringe de skadelige
sundhedsmæssige og sociale følger af narkotikamisbrug i vores samfund. EU's
narkotikastrategi og handlingsplan fastslår, at narkotikapolitik bør være baseret på
objektive, videnskabelige fakta.
Udfordringer:
(4)
Efter at
antallet af narkotikarelaterede dødsfald
i EU i flere år har være stabilt på
omkring 6 500 til 7 000 om året, ser dette antal ud til at være stigende med op til 5 % i
2008.
Den hyppige fremkomst af nye psykoaktive stoffer ("legal
highs")
er blevet en af de
vigtigste udfordringer for narkotikapolitikken. Medlemsstaterne kæmper for at
dæmme op for spredningen af nye narkotiske stoffer, hvis sundhedsmæssige og sociale
risici er almindelig kendt. Salgskanaler over landegrænser, som f.eks. internettet, og
den hastighed, med hvilken nyligt kontrollerede stoffer erstattes af nye på markedet,
vanskeliggør deres opgave yderligere.
Maritime Analysis and Operations Centre Narcotics (MAOC-N)
9
, der blev oprettet i
2007 med henblik på narkotikahandel over Atlanterhavet, koordinerede operationer,
der førte til beslaglæggelse af 43 tons kokain og 21 tons hash i de første to driftsår.
Narkotikanetværkene
har dog hurtigt ændret deres smuglerruter og metoder for at
omgå de hindringer, EU-medlemsstaterne har indført for at afbryde deres handel. De
seneste data viser, at beslaglæggelser efter operationer koordineret af både MAOC-N
og CeCLAD-M
10
, der blev gennemført i 2008 for at takle ulovlig handel via
Middelhavet, har været mærkbart faldende.
På FN-niveau blev der i 2009 afsluttet forhandlinger om en ny politisk erklæring og
handlingsplan for at dæmme op for det globale narkotikaproblem. EU gik ind for
narkotikapolitikker, som er afbalancerede og evidensbaserede, og som overholder
menneskerettighederne
og
den
menneskelige
værdighed,
men
EU's
forhandlingsposition var svækket af
divergenser mellem medlemsstaterne.
I de seneste to år har den
eksterne dimension af narkotikapolitikken
nu og da været
for fokuseret på sikkerhed. Bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstaterne og
tredjelande har væsentligst været fokuseret på at samarbejde om at nedbringe
udbuddet.
Den økonomiske afmatning
har medført nedskæringer i budgetterne til
narkotikapolitik på nationalt niveau. Kommissionen beklager den reducerede
medfinansiering af nationale kontaktpunkter i medlemsstaterne. I 2009 fandt næsten
en femtedel af de nationale kontaktpunkter det vanskeligt fuldt ud at udnytte tilskuddet
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
8
9
10
SEK(2009) 1631 endelig af 23.11.2009.
MAOC-N blev oprettet af Frankrig, Det Forenede Kongerige, Spanien, Portugal, Irland, Italien og
Nederlandene. Tyskland, USA, Canada, Kap Verde, Marokko og Grækenland er observatører i lighed
med Europa-Kommissionen og Europol. MAOC-N medfinansieres af Kommissionen og er baseret på
en international traktat, der trådte i kraft i 2009.
CeCLAD-M (Centre de Coordination pour la Lutte Anti-drogue en Méditerranée) blev oprettet af
Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Malta, Algeriet, Tunesien, Marokko, Mauretanien og Libyen.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra REITOX-netværket, som koordineres af Det Europæiske Overvågningscenter for
Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), da de ikke kunne opnå et tilsvarende
nationalt tilskud. Det kan få negative følger for kvaliteten og holdbarheden af
narkotikaovervågning i EU.
4.
S
AMMENFATNING AF RESULTATER
Oplysningerne i denne rapport og bilaget giver et overblik over de opnåede resultater
(igangsatte aktiviteter). Det er endnu for tidligt at foretage en resultatanalyse (har
foranstaltningen gjort det muligt at nå målet?) og en konsekvensanalyse (er
narkotikasituationen forbedret som følge af denne foranstaltning?). Den endelige evaluering
af EU's narkotikastrategi 2005-2012 og EU's narkotikahandlingsplan 2009-2012, som vil
blive iværksat næste år, vil indeholde sådanne resultat- og konsekvensanalyser.
Hovedresultaterne afspejler de fem hovedmål i EU's narkotikahandlingsplan: bedre
koordinering og samarbejde, begrænsning af efterspørgslen efter narkotika og af
narkotikaudbuddet, forbedring af det internationale samarbejde og en bedre forståelse af
problemet.
Bedre koordinering og samarbejde
Da narkotikaproblematikken går på tværs af sektorerne, er det helt afgørende med
koordinering af de forskellige politikområder på EU-niveau. Rådets horisontale
narkotikagruppe (HDG) er den hovedinstans, der koordinerer narkotikapolitikken på EU-
niveau. EU's formandskaber har fulgt en dagsorden i HDG, der lå tæt op ad EU's
handlingsplan. Men deltagelse af andre af Rådets arbejdsgrupper i udformningen af
narkotikapolitik – typisk retshåndhævelsesrelaterede – har nu og da givet anledning til
usikkerhed om HDG's rolle.
Det er vigtigt at bevare en
sammenhængende, horisontal tilgang
for at undgå, at EU's
narkotikapolitik i for høj grad lægger vægt på retshåndhævelse på bekostning af
foranstaltninger til at nedbringe efterspørgslen.
Næsten alle EU-medlemsstater kan meddele, at
civilsamfundets organisationer i højere
grad er involveret
i udformningen, gennemførelsen og eventuelt evalueringen af
narkotikapolitikken på nationalt niveau. Som led i den europæiske narkotikahandlingsplan har
Kommissionen involveret næsten 700 aktører fra civilsamfundet i kampagner, der skal oplyse
om narkotika på nationalt og lokalt niveau, og den har fortsat hørt civilsamfundsforummet om
narkotika.
Begrænsning af efterspørgslen efter narkotika
Medlemsstaterne skal fortsat forbedre deres forebyggende narkotikaprogrammer for at gøre
dem mere effektive og evidensbaserede. EU-landene kører fortsat generelle
forebyggelsesprogrammer, selv om de har vist sig at være ineffektive, mens selektive
forebyggelsesprogrammer rettet mod sårbare grupper stadig ikke er tilstrækkelig udbredte i de
fleste medlemsstater. De fleste medlemsstater har et lille antal af sådanne forebyggende
programmer, som f.eks. tager sigte på brug af narkotika som rusmiddel og i nattelivet.
Generelt evalueres effektiviteten af disse programmer hyppigere end andre forebyggende
foranstaltninger.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0007.png
Ud af de anslåede 1 millioner europæere, der modtog en narkotikarelateret behandling i 2007,
hvoraf de fleste var opiatmisbrugere, var næsten 670 000 i substitutionsbehandling.
Substitutionsbehandling af opiatmisbrugere (med metadon eller buprenorphin) suppleret med
psykosocial støtte anses for at være den mest effektive behandling af opiatmisbrugere. For
kokain- og amfetaminmisbrugere findes der endnu ingen substitutionsbehandling.
De fleste medlemsstater har evidensbaserede retningslinjer eller retningslinjer for god praksis
for narkotikabehandling, men kun i få medlemsstater er offentlig finansiering af behandling
betinget af anvendelsen af sådanne retningslinjer.
Narkotikarelaterede sundhedstjenester
findes i nogle fængsler i alle medlemsstater, men de
omfatter generelt kun få indsatte. Regelmæssigt narkotikamisbrug er stadig mere udbredt
blandt indsatte i fængsler end blandt befolkningen generelt, 3 % i nogle lande og helt op til 77
% i andre. De mest skadelige former for narkotikamisbrug synes at være hyppigere blandt
indsatte, bl.a. stiknarkomani.
Hiv-infektioner blandt narkotikamisbrugere
i EU er generelt faldende. Men efter et
faldende antal narkotikarelaterede dødsfald i begyndelsen af dette årti på 6 500 til 7 000 om
året, viser de første tal for 2008, at dette tal måske er stigende, og at stadig flere dødsfald
skyldes overdoser af kokain.
Der findes meget få oplysninger om eksistensen og arten
reintegrationsprogrammer
for narkotikamisbrugere i medlemsstaterne.
Begrænsning af efterspørgslen efter narkotika
Europols årlige trusselsvurdering af organiseret kriminalitet bruges i stigende grad til at
fastsætte prioriterede områder for bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel.
Samarbejdet mellem Europol og medlemsstaterne
om tre COSPOL-projekter – om kokain
(COLA), heroin (MUSTARD) og syntetisk narkotika (SYNERGY) – er blevet bedre i de
senere år. Det europæiske narkotikaprofileringssystem, som Kommissionen medfinansierer,
blev oprettet i februar 2010. Dette projekt, hvor kriminaltekniske laboratorier i hele EU
samarbejder om at udvikle kriminaltekniske analyser af narkotika, kunne øge kapaciteten for
at identificere og optrevle narkotikanetværk, hvis de retshåndhævende myndigheder er tæt
involveret.
Kommissionens rapport
11
fra 2009 om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse
2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i
strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor
12
fastslog,
at der er fremsendt et stigende antal sager om narkotikahandel til Europol i de sidste fem år,
hvilket viser, at det retlige samarbejde på dette område er forbedret. Nogle lande havde dog
slet ikke gennemført rammeafgørelsen, og rapporten konkluderede, at der var forskelle
mellem medlemsstaternes retssystemer. Evalueringer af Rådets rammeafgørelser om
indefrysningskendelser og om afgørelser om konfiskation viste de samme resultater.
af
sociale
11
12
SEK(2009) 1661.
EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8-11.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0008.png
Generelt bør de retshåndhævende myndigheder rettidigt udveksle oplysninger om planlagte
operationer, f.eks. om inddrivelse af aktiver, og medlemsstaternes bidrag til
Europols
analysedatabaser
er stadig utilfredsstillende.
I de sidste tre år har EU-medlemsstaterne oprettet
maritime samarbejdscentre
for at
udveksle efterretninger og samordne fælles operationer til bekæmpelse af narkotikahandel
over Atlanterhavet (MAOC-N) og Middelhavet (CeCLAD-M) samt "samarbejdsplatforme" i
Vestafrika. Men efter en indledende succes har beslaglæggelserne af narkotika som følge af
operationer koordineret af disse centre været faldende i de seneste måneder. Det skyldes
formodentlig, at narkotikanetværkene er i stand til hurtigt at ændre deres ruter og metoder.
Der blev foretaget en evaluering af EU's
lovgivning om narkotikaprækursorer
i 2009.
Rådet anbefalede efterfølgende at foreslå lovgivningsmæssige ændringer efter en grundig
vurdering af deres potentielle følger for medlemsstaternes myndigheder og økonomiske
operatorer
13
. De væsentligste resultater på internationalt niveau var undertegnelsen og
gennemførelsen af en aftale mellem EU og Kina om kontrol med narkotikaprækursorer og
indledningen af forhandlinger med Rusland om en lignende aftale.
Forbedring af det internationale samarbejde
I den omhandlede periode indgik 15 medlemsstater
bilaterale aftaler med tredjelande,
som
også omhandler samarbejde vedrørende narkotika, væsentligst begrænsning af udbuddet. Der
blev indgået sådanne aftaler med lande i Østeuropa og Centralasien (Rusland, Ukraine,
Kasakhstan, Georgien, Belarus og Armenien), de vestlige Balkanlande og Mellemøsten,
Latinamerika og Asien.
På EU-niveau dækker projekter, som er støttet af
EU's eksterne hjælpeprogrammer,
fortsat
begrænsning af både udbud af og efterspørgsel efter narkotika samt alternativ udvikling.
Støtte til projekter om begrænsning af udbuddet, herunder navnlig til kapacitetsopbygning til
bekæmpelse af narkotikahandel, steg i den her omhandlede periode på grundlag af
programmer vedtaget inden for rammerne af den langsigtede del af stabilitetsinstrumentet.
Kommissionen prioriteter fortsat støtte til omfattende
alternative udviklingsprogrammer,
som tager sigte på at give landbrugere et økonomisk realistisk, lovligt alternativ til at dyrke
narkotika, navnlig i Andeslandene. Kommissionen ensretter EU's tilgang i
udviklingsdagsordenen i bredere forstand. Mange medlemsstater ser imidlertid ikke
umiddelbart alternativ udvikling som en specifik prioritet, og kun få medlemsstater anfører, at
alternativ udvikling er en strukturel bestanddel af deres internationale udviklingspolitik. I den
her omhandlede periode har EU udviklet et nyt samarbejdsprogram med Latinamerika om
narkotikapolitikker med fokus på at konsolidere samarbejdsmekanismen mellem EU,
Latinamerika
og
Karibien
på
narkotikaområdet,
styrke
de
nationale
narkotikaovervågningscentre i Latinamerika og opbygge kapacitet til at begrænse udbud og
efterspørgsel.
EU udvikler sit
samarbejde med landene i Vestafrika,
navnlig gennem støtte til Det
Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters (ECOWAS) Praiahandlingsplan
vedrørende narkotika. Det er vigtigt, at de lande, der er berørt af bekæmpelse af
narkotikahandel og samarbejde med regionale organisationer, herunder ECOWAS, engagerer
sig for at bekæmpe "samarbejdsaftaler" mellem forskellige kriminelle grupper. Det er
13
Rådets 3016. møde (Konkurrenceevne) i Bruxelles den 25.5.2010.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
særdeles vigtigt, at Kommissionen og Rådet sikrer overensstemmelse mellem interne og
eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikahandel.
Koordineringen af EU-medlemsstaternes holdninger inden for rammerne af
De Forenede
Nationers Narkotikakommission
(CND) har ikke været optimal i de sidste to år. Under
forhandlingerne i 2009 om en ny politisk erklæring og narkotikahandlingsplan i FN-regi
krakelerede den fælles EU-front i slutfasen, da to EU-medlemsstater trak deres støtte til at
nævne "harm reduction" i erklæringen tilbage.
Selv om der er truffet foranstaltninger for at samordne EU's synspunkter i FN-institutioner, er
det nødvendigt yderligere at forbedre koordineringen mellem delegationer ved FN-fora i Wien
og den horisontale narkotikagruppe i Bruxelles.
Endelig var samarbejdet på narkotikaområdet med de
lande, der er omfattet af den
europæiske naboskabspolitik, og kandidatlande
væsentligst fokuseret på bekæmpelse af
handel, institutionsopbygning, narkotikaovervågning og begrænsning af efterspørgslen.
EMCDDA samarbejdede fortsat med Kroatien, Tyrkiet og landene i Vestbalkan om at oprette
informations- og overvågningsmekanismer på narkotikaområdet. Inden for rammerne af Det
Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument vil dette samarbejde blive udvidet til at
omfatte de lande, der indgår i den europæiske naboskabspolitik.
En bedre forståelse af problemet
I den her omhandlede periode tog Kommissionen flere initiativer for at understrege den
strategiske betydning af
narkotikarelateret forskning.
De tog sigte på at identificere
forskningskløfter, forbedre koordineringen af politik og forskning, fremme fælles
forskningsaktiviteter mellem medlemsstaterne og øge de midler, der afsættes til
narkotikarelateret forskning. Inden for rammerne af temaet socioøkonomisk og humanistisk
forskning i det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) indkaldte
Kommissionen forskningsforslag vedrørende afhængighed med et EU-bidrag på mindst
6,5 mio. EUR. For at støtte fælles forskningsaktiviteter mellem medlemsstaterne har
Kommissionen afsat 2 mio. EUR til oprettelse af et europæisk forskningsnetværk på
narkotikaområdet (ERA-NET). Inden for sikkerhedsforskning i det 7. rammeprogram er der i
2010 planlagt en indkaldelse af forslag om
utilsigtede konsekvenser af narkotikapolitikker
og deres følger for EU's sikkerhed. Under temaet "Sundhed" blev der også i 2010 indkaldt
forslag til store samarbejdsprojekter (6-12 mio. EUR) på området afhængighedsforstyrrelser.
Endvidere har Kommissionen i de seneste år afsat over 1,1 mio. EUR til analyser af
gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan for 2009-2012. EMCDDA og REITOX-
netværket bidrog til en bedre forståelse af narkotikaproblemet takket være en række
publikationer.
EMCDDA's tidlige varslingssystem (EWS) fungerede godt med hensyn til hurtig anmeldelse
og vurdering af
nye narkotiske stoffer.
Der blev indberettet 24 nye psykoaktive stoffer til
EWS i 2009, næsten dobbelt så mange som i 2008. I 2010 gennemførte det udvidede
videnskabelige udvalg en risikovurdering af mefedron, som er et stimulerende stof i lighed
med ecstasy. På det grundlag skal Kommissionen beslutte, om den skal foreslå Rådet at lade
stoffet underkaste kontrolforanstaltninger. Den hastighed, med hvilken stoffer, som er
underkastet kontrol på nationalt niveau eller EU-niveau, erstattes af nye, der medfører
sundhedsmæssige og sociale risici, som skal vurderes, er et klart argument for at styrke
forskningskapaciteten på narkotikaområdet i EU.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449950_0010.png
Endelig traf Kommissionen og EMCDDA i 2009 og 2010 foranstaltninger for at forbedre
indsamlingen af oplysninger om narkotikamarkeder, narkotikarelateret kriminalitet og
begrænsning af udbuddet.
I anden halvdel af 2010 fremlagde Kommissionen sine forslag
om en bedre indsamling af oplysninger om narkotikamarkeder, narkotikarelateret kriminalitet
og foranstaltninger til begrænsning af udbuddet i Den Europæiske Union.
5.
K
ONKLUSION
50-års dagen i 2011 for FN's konvention fra 1961 om narkotiske midler er en oplagt lejlighed
til at gøre status over narkotikaproblematikken. I det sidste halve århundrede er narkotika
blevet et globalt problem, der berører næsten alle lande og udgør en sundheds- og
sikkerhedsrisiko for millioner af mennesker. Landene kan ikke alene effektivt bekæmpe den
ulovlige narkotikahandel, der udvikler sig hurtigt.
Den kombinerede brug af lovlige og ulovlige stoffer og den uklare grænse mellem disse er en
stor udfordring for narkotikapolitikken. At takle
blandingsmisbrug
kræver nøje
gennemtænkte politiske svar baseret på videnskabelig forskning, der sætter narkotikamisbrug
ind i en bredere sammenhæng. De politiske beslutningstagere skal skelne mellem forskellige
forbrugsmønstre og de forskellige risici, som de mange lovlige og ulovlige stoffer på
markedet frembyder, for at udforme den bedst mulige politik til beskyttelse af den offentlige
sundhed og sikkerhed.
Den
hurtige fremkomst af nye narkotiske stoffer
er en stor udfordring for de politiske
beslutningstagere. Nye stoffer lokker i stigende grad både forbrugere, da de markedsføres som
lovlige alternativer til ulovlig narkotika ("legal higes"), og producenter, da de fleste stoffer er
nemme at fremstille og distribuere. Et narkotikamarked, hvor der både findes traditionelle og
nye, lovlige og ulovlige stoffer, kræver overordnede politiske svar.
Kommissionen er ved at vurdere gennemførelsen af Rådets afgørelse 2005/387/RIA
14
om
udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer og
vil fremlægge lovgivningsmæssige forslag til ændring af denne, så den i højere grad tager
højde for det ekspanderende nye narkotikamarked.
Den klare stigning i antallet af
narkotikarelaterede dødsfald
i EU kræver, at
medlemsstaterne lægger større vægt på forebyggende foranstaltninger. En bedre
narkotikarelateret sundhedsovervågning og bedre sundhedsydelser i fængsler er et af de
skridt, der skal tages for at nedbringe antallet af dødsfald.
Obligatoriske sikkerhedsinstrukser i nattelivsmiljøer kunne også hjælpe med til at nedbringe
antallet af dødelige narkotikaulykker i EU.
Samarbejde inden for rammerne af regionale platforme har bidraget til at styrke bekæmpelsen
af narkotikahandel. Disse strukturer vil imidlertid ikke varigt kunne optrevle netværk for
narkotikahandel, hvis de ikke arbejder sammen om at
bekæmpe netværk gennem repressive
netværk.
Kommissionen har til hensigt at spille en aktiv rolle for at forbedre samordningen af
de retshåndhævende myndigheders indsats rettet mod ruterne for narkotikasmugling. For at
sikre en mere effektiv retshåndhævelsesindsats med hensyn til narkotikasmugling skal der
lægges større vægt på politisk analyse og evaluering af indsatsen på dette område.
14
EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32-37.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med EU's balancerede narkotikapolitik og princippet om nationernes
delte ansvar, hvad angår et verdensomspændende problem, skal EU lægge
mere vægt på
strategier, der begrænser efterspørgslen
i forholdet til tredjelande. Smugling af narkotika
til Europa gennem regioner som f.eks. Vestafrika destabiliserer yderligere disse transitlande
og fremmer den lokale efterspørgsel efter narkotika. Det kan medføre store problemer i
forbindelse med narkotikamisbrug og hiv-infektioner i EU's nabolande. EU skal sikre, at den
eksterne bistand tager højde for disse udfordringer. Endvidere skal det internationale
samarbejde om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotikaprækursorer styrkes.
Den nuværende
økonomiske krise
kan påvirke narkotikasituationen i EU, selv om vi endnu
kun har en begrænset forståelse af dette område, og konklusionerne skal derfor fortolkes med
forsigtighed. Svære økonomiske tider og den følelse af usikkerhed, den skaber hos sårbare
grupper, kan føre til et øget narkotikaforbrug, da nogle personer kan blive fristet til at søge
trøst i narkotika. Personer, som skal tjene til livets ophold i en tid med stigende arbejdsløshed,
kan blive en målgruppe for organiserede kriminelle grupper, som forsøger at hverve dem til
fremstilling eller salg af ulovlige narkotiske stoffer i mindre målestok. Afhængige
narkomaner kan få vanskeligt ved at finde penge til at købe narkotika, hvilket kan medføre en
mere risikofyldt adfærd og en spredning af narkotikarelateret kriminalitet. Samtidig kan
budgetmæssige stramninger få medlemsstaterne til at nedtrappe forebyggende foranstaltninger
eller behandlingstilbud.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til ikke at skære ned
på finansieringen af narkotikarelaterede foranstaltninger,
da det vil få negative
helbredsmæssige følger for de personer, der har behov for behandling, og for samfundets
sikkerhed generelt.
Lissabontraktatens ikrafttrædelse og fjernelsen af søjlestrukturen for EU's
beslutningstagningsproces giver mulighed for i højere grad at integrere alle politikområder,
der er relevante for narkotikaproblematikken. Kommissionen vil udvikle en ny EU-
narkotikastrategi for perioden efter 2012, som vil omfatte offentlig sundhed og sociale
politikker, retshåndhævelse og ekstern bistand i en sammenhængende politik, der sætter det
enkelte menneske i centrum for indsatsen.
DA
10
DA