Spørgsmål nr. 6 (Alm. del)

I Weekendavisen den 11. oktober 2013 skriver fire ledere af grundforskningscentreunder overskriften "Opråb til UVVU" om en verserende sag ved UVVU mod pro-fessor Bente Klarlund Pedersen. I artiklen fremfører de fire forskere det synspunkt,at det er urimeligt og til skade for dansk forskning, at en forsker kan blive kendtskyldig for videnskabelig uredelighed uden at have snydt selv, men alene ved athave været "groft uagtsom" i ikke at have opdaget andres snyd.- Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at dette særlige forhold omkring"groft uagtsomhed" blev tillagt en så stor vægt, at det er gjort til en del af lovgiv-ningen.- Ministeren bedes præcisere, hvilke andre lande udover Danmark og Norge, dersætter groft uagtsomhed lig med videnskabelig uredelighed?- Ministeren bedes beskrive, hvorledes denne (danske) regel bliver håndteret i etinternationalt forskningsmiljø, hvor man måske fortolker hhv. "videnskabelig ure-delighed" og "grov uagtsomhed" anderledes end i Danmark? Hvorledes stiller den-ne regel danske forskere / dansk forskningsmiljø i sammenligning med internatio-nale forskere / det internationale forskningsmiljø?

Svar

Det skal understreges, at forfatterne af den omtalte artikel udtaler sig alene på bag-grund af et afgørelsesudkast, som efter almindelig forvaltningsretlig praksis ersendt til høring hos sagens parter. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelig-hed (UVVU) har således endnu ikke truffet endelig afgørelse i den omtalte verse-rende sag mod professor Bente Klarlund Pedersen.Den gældende definition af videnskabelig uredelighed fremgår af § 2, nr. 3, i lovom forskningsrådgivning m.v., som blev vedtaget enstemmigt afFolketinget vedændring af loven i 2008 (lov nr. 552 af 17. juni 2008). Definitionen lyder:”Videnskabelig uredelighed: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvor-lige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagt-somt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssigeresultater.”

Efter den gældende definition foreligger der således videnskabelig uredelighed, nårder er foretaget et alvorligt brud på god videnskabelig praksis af den angivne ka-rakter, og når det kan tilregnes en person ved en forsætlig eller groft uagtsom ad-færd. Relationen mellem forsæt og grov uagtsomhed blev ikke nærmere behandletved lovændringen i 2008, som i vidt omfanglovfæstede den hidtidige uredeligheds-definition.Før ændringen af loven i 2008 fremgik definitionen alene af § 2, 1. pkt., i den da-gældende bekendtgørelse om UVVU (nr. 668 af 28. juni 2005). Bestemmelsenhavde følgende affattelse:”Ved videnskabelig uredelighed forstås en forsætlig eller groft uagtsom adfærd iform af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbør-lig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater.”Før da fremgik definitionen af § 3 i den tidligere bekendtgørelse om UVVU (nr.933 af 15. december 1998). Bestemmelsen havde følgende affattelse:”Videnskabelig uredelighed omfatter handlinger eller undladelser, hvorved der iforskning sker forfalskning eller forvridning af det videnskabelige budskab ellergrov vildledning om en persons indsats i forskningen, og omfatter bl.a.....[udeladt]For at kunne betegne en adfærd som videnskabeliguredelighed skal det kunne do-kumenteres, at den pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov forsømme-lighed i forbindelse med forholdet.”I perioden 1992-1998 var UVVU alene reguleret af et sæt vedtægter godkendt afdet daværende Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Her lød definitio-nen:”Videnskabelig uredelighed omfatter alle bevidst svigagtige handlinger i forløbetaf ansøgnings-forsknings-publikationsprocessen samt så grove tilfælde af sjusk, atde må anses for at udgøre en tilsvarende belastning af den videnskabelige trovær-dighed. Dette svarer til, at der skal foreligge forsæt eller grov uagtsomhed.”Som det fremgår, har det siden UVVU’s etablering i 1992 været en del af definiti-onen af videnskabelig uredelighed, at ikke alene forsætlige handlinger og undladel-ser, men også groft uagtsomme handlinger og undladelser kan føre til en afgørelseom videnskabelig uredelighed. Af UVVU’s første beretning for 1993fremgår omrelationen mellem forsæt og grov uagtsomhed bl.a., at det ikke er det hændeligeuheld (på engelsk: honesterrors), man ønsker at blotlægge. Når UVVU ved etable-ringen i 1992 inddrog grov uagtsomhed i sit uredelighedsbegreb, skete det, som deter anført i beretningen, ud fra et ønske om ”at klargøre, at der er grænser for, hvorlangt man kan gå i retning af at påberåbe sig uvidenhed eller anden form for in-kompetence, når der påvises forhold, der tyder på uredelighed”.Danmark er ikke alene om at inddrage både forsæt og grov uagtsomhed i sit urede-lighedsbegreb. Detgenfindesikkekun i Norge, men også i en rækkeandrelande oginstitutioner, bl.a.iAustralian Code for the Responsible Conduct of Research(”recklessness or gross and persistent negligence”), Swiss Academies of Arts andSciences (”negligence”), Austrian Research Integrity Board (”gross negligence”),Side2/3

European Science Foundation’s Code of Conduct, somerkopieretafflereinstitutioner(”recklessness”). I UK (the Concordat to Support Research Integrity) og USA (Fe-deral Policy on Research Misconduct) anvendes tilsyneladende ikke tilregnelig-hedskrav, idet der alene henvises til, at uredelighed ikke foreligger ved hændeligeuheld (”honesterrors”).Det er ministeriets opfattelse, at Danmark ved sin inddragelse af både den helt be-vidste (forsætlige) adfærd og den groft uagtsomme adfærd i uredelighedsbegrebethverken er mere streng eller mere lempelig end de lande og institutioner, som vinormalt sammenligner os med. At vi i Danmark har anvendt det samme tilregne-lighedskrav siden etableringen af UVVU i 1992, efterlader mig ikke med et indtrykaf, at det kommer danske forskere eller danske forskningsmiljøer til last.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser