Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserFolketingetChristiansborg1240 København K
I brev af 5. december 2013 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål nr. 51 (Alm. del - bilag 59)Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. december 2013 fra Danskerendes Fællesråd (DSF) vedrørende fremdriftsreformen, jf. FIV alm. del - bilag 59.SvarJeg kan indledningsvist oplyse, at udover Danske Studerendes Fællesråds(DSF)anmodning om deputation for udvalget af 5. december 2013 har DSF afgivet hø-ringssvari forbindelse med høringen over udkast til forslaget til den ændringslov,der har til formål at udmønte den del af den politiske aftale om SU-reformen, dervedrørerrammerne for studiegennemførelse. DSF har endvidere afgivet høringssvartil de udkast til bekendtgørelser, der har været i høring dette efterår, og hvormedlovens bemyndigelser udmøntes. Herudover har jeg ved andre lejligheder drøftetreformen med repræsentanter fra DSF.Lov nr. 898 af 4. juli 2013, der ændrer universitetsloven og andre uddannelseslove,udgør det retlige grundlag for reformenvedrørende rammerne for studiegennemfø-relse.De bekendtgørelser, der forventes udstedt om kort tid med hjemmel i loven, fast-lægger, at universiteterne har pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieårbliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point, uanset omden studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår.For så vidt angår bestemmelsensformålm.v. kan jeg henvise til lovens forarbejder.Loven, der udgør det retlige grundlag for reformenvedrørende rammerne for stu-diegennemførelse, kan ikke fraviges i de bekendtgørelser, der udstedes med hjem-mel i loven, og som dermed udmønter lovens bemyndigelser, medmindre det speci-fikt er fastlagt i loven. For så vidt angår tilmelding til fag og prøver svarende til 60ECTS-point for hvert studieår,er det forudsat i lovens bemærkninger, hvornår derkan dispenseres, herunder hvis der foreligger usædvanlige forhold.DSF har i sit brev til udvalget foreslået, 1) at ECTS-point hidrørende fra ikke be-ståede fag og prøver indgår i opgørelsen af studiefremdriften i det følgende år, 2) atder i lovbemærkningerne og i bekendtgørelserne gives mulighed for dispensation
9. december 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10PostPostboks 21351015 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408
Ref.-nr.
13/032185-05
Side1/3
fra tilmelding til fag og framelding fra eksamen, når det er begrundeti studierele-vante aktiviteter, 3) at orlovsperioder og forsinkelser, der skyldes studierelevanteaktiviteter, ikke indgår i beregningen af de studerendes gennemførelsestider, og 4)at side- eller valgfag, der ønskes anvendt til gymnasiefag, samt fag bestået mereend toår inden ansøgning om optagelse undtages fra reglerne om merit ved studie-skift.Ad forslag 1)Det er helt i overensstemmelse med den del af den politiske aftale omSU-reformen, der vedrører rammerne for studiegennemførelses sigte, at de stude-rende skal indhente det forsømte, blandt andet ved at blive tilmeldt nye fag og der-til hørende prøver svarende til mindst 60 ECTS-point, uanset at den studerendemangler at bestå prøver fra det foregående studieår. Samtidig vil de studerendeikke længere kunne framelde deres prøver, når der er tale om første og andet prøve-forsøg, medmindre der er givet dispensation, f.eks. på grund af sygdom.Der er dogmulighed for at meddele dispensation fra tilmeldingskravene, hvis der foreliggerusædvanlige forhold.Forslaget kræver en ændring af lovenog vil efter min opfattelse svækkede dele afreformen, der sigter på at understøtte en mere aktiv studiekultur.Ad forslag 2) DSF stillede et lignende forslagved høringen over udkast til lovfors-lag L 226(FT 2012/13).Forslaget kræver endvidere en ændring af loven og vil eftermin opfattelse - ligesom forslag 1) - svække de dele af reformen, der sigter på atunderstøtte en mere aktiv studiekultur.Jeg kan dog bemærke, at hvis de pågældendeaktiviteter efter det relevante studienævns afgørelse herom kan give merit, så vilaktiviteterne indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift.Ad forslag 3) Ifølge den del af den politiske aftale om SU-reformen, der vedrørerrammerne for studiegennemførelse skal universiteterne nedbringe den gennemsnit-lige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.Jeg kan bekræfte, at studerendesorlov og forsinkelser indgår i opgørelsen af de gennemførelsestider, der ligger tilgrund for fastlæggelsen af studietidsreduktionskravene til de enkelte universiteter.Jeg forstår forslaget sådan, at kravet om nedbringelse af den gennemsnitlige stu-diegennemførelsestid vil medføre en ændret orlovspraksis på de enkelte universite-ter. Det er som hidtil det enkelte universitet, der - inden for de centralt fastsatterammer - fastsætter interne regler om meddelelse af orlov.De beregnede krav om reduktion i gennemførelsestiderne, som sikrer at universite-terne samlet set nedbringer den gennemsnitlige gennemførelsestid med 4,3 måne-der i 2020, er fastlagt alene ved et krav om at reducere gennemførelsestiden udovernormeret tid plus 6 måneder. Efter min opfattelse er der dermed fundet en fornuftigbalance mellem reformens formål og de studerendes behov for fleksibilitet somfølge af orlov eller forsinkelser.Ad forslag 4)DSFstillede et lignende forslag ved høring over udkast til L 226, jf.ovenfor. Der er ikke i den politiske aftale bag loven lagt op til, at ansøgere til ellerstuderende på bestemte uddannelser eller uddannelseskategorier bliver undtaget frade generelle regler. Formålet med at skabe en mere effektiv meritpraksis i forbin-delse med studieskifte og genoptagelse af uddannelsesforløb har navnlig været atundgå dobbeltuddannelse, der koster både tid og penge. Dette formål gælder forSide2/3
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
alle ansøgere og studerende -også studerende som på et senere tidspunkt ønsker atopnå undervisningskompetence i gymnasiet.Afgørelser om merit træffes - som hidtil - af det relevante studienævn ud fra enfaglig vurdering. Hvis tidligere beståede fag er så gamle, at de ikke længere er fag-ligt relevante, er jeg tryg ved, at studienævnene kan foretage denne vurdering.Afslutningsvist vil jeg erindre om, at formålet med reformen vedrørende rammernefor studiegennemførelsegrundlæggende er at reducere forsinkelsen og sikre, at destuderende er fuldtidsstuderende. På den baggrund har jeg ikke planer om at tageskridt til at ændre loven på de nævnte punkter.
Med venlig hilsen
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Morten Østergaard
Side3/3