Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
1401193_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. september 2014 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 169 (Alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvor mange yderligere midler, der skal overføres til uni-
versiteterne, hvis taxametertaksterne på de forskellige uddannelser på universitetet
skulle have været de samme i 2015, som de var i 2014?
Svar
Som nævnt i spørgsmål 166 er det samlede aktivitetsafhængige tilskud per årsstu-
derende ikke faldet fra 2014 til 2015, når man tager højde for niveaukorrektion af
pris- og lønudviklingen.
Hvis man alene ser på STÅ-taksterne, skal der overføres 112 mio. kr. til universite-
terne for, at de takster, som udløses på baggrund af beståede eksaminer, skal være
de samme i 2015, som de var i 2014.
Det bemærkes, at færdiggørelsespuljen er forhøjet med et tilsvarende beløb, der
føres tilbage til universiteterne efter gældende principper herfor. En forhøjelse af
STÅ-taksterne på 112 mio. kr. til universiteterne i 2015 vil derfor betyde et forhøjet
samlet tilskud til universiteterne i forhold til i 2014.
Den 22. september 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
Dokument nr.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1