Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
1397223_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. august 2014 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 159 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan midlerne i omstillingsreserven på universi-
tetsområdet udmøntes med forslaget til finansloven 2015. Herunder om midler fra
omstillingsreserven bruges til at finansiere det øgede optag – og i så fald, hvor stor
en andel (kroner og procent). Ministeren bedes endvidere redegøre for, om midler
fra omstillingsreserven overføres til færdiggørelsestaxameteret – og i så fald, hvor
stor en andel (kroner og procent).
Svar
Omstillingsreserven på finanslovsforslaget for 2015 er ikke anvendt til at finansiere
det øgede optag.
Uddannelsesmidlerne fra omstillingsreserven er fuldt ud ført tilbage til færdiggø-
relsespuljen og medvirker derved til stigende færdiggørelsesbonus. Dette er vanlig
praksis i forbindelse med omstillingsreserven. På finanslovsforslaget for 2015 sva-
rer det til, at der er overført 161 mio. kr. fra omstillingsreserven til færdiggørelses-
bonus i 2018.
På finanslovsforslaget for 2015 er der ikke udmøntet forskningsmidler fra omstil-
lingsreserven i 2015, da dette skete på finansloven for 2013 for at sikre treårig be-
villingssikkerhed på universiteterne. På finanslovsforslaget for 2015 er alle forsk-
ningsmidler fra omstillingsreserven i 2017 udmøntet til universiteterne. Dette er
ligeledes sket for at sikre treårig bevillingssikkerhed.
Den 8. september 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
Dokument nr.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1