Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
1392448_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. juli 2014 har Uddannelses- og Forskningsudvalget stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål nr. 141 (Almindelig del)
20. august 2014
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang elever på kostskoler (såsom
Herlufsholm og Sorø Akademi) og tilsvarende institutioner er berettigede til
SU som udeboende.
Svar
Ifølge SU-reglerne kan 18-19-årige studerende på ungdomsuddannelser som ud-
gangspunkt kun få SU med satsen for hjemmeboende, også selv om de faktisk er
udeboende, herunder bor på kostskole og skolehjem.
Der er dog i SU-reglerne givet mulighed for, at den studerendes uddannelsessted
kan træffe afgørelse om SU med satsen for udeboende til 18-19-årige udeboende
studerende, hvis
-
-
-
-
den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesstedet
og forældrenes bopæl,
befordringstiden med offentlige transportmidler mellem uddannelsesste-
det og forældrenes bopæl overstiger 75 minutter,
den studerende dokumenterer at have været udeboende uafbrudt i mindst
12 måneder før det tidspunkt, hvor den studerende blev støtteberettiget til
den igangværende uddannelse, eller
det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, så som meget trange bo-
ligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den
studerende bor hjemme, indtil uddannelsen er afsluttet eller den studeren-
de fylder 20 år.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/012835-02
18-19-årige studerende, som er i gang med en ungdomsuddannelse og som bor på
en kostskole, skal således opfylde en af ovennævnte betingelser for at få SU med
satsen for udeboende.
Langt de fleste kostskoleelever opfylder betingelsen vedrørende transportvej over
20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl.
Når de studerende fylder 20 år, er de ikke længere omfattet af disse særlige regler
og kan få SU som udeboende, når de i SU-mæssig forstand er udeboende.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1