Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. juni 2014 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Mette Bock (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del)
Vil ministeren, i forlængelse af Flensborg Avis' artikel: "Minister afviser at
hjælpe sydslesvigske studenter", der blev bragt den 14. juni 2014, og hvor ministe-
ren udtalte, at "det er usikkert, om EU-domstolen vil acceptere en særregel",
redegøre for baggrunden for at ændre status for eksaminer taget på det
danske mindretals gymnasier i Sydslesvig, da der netop er tale om unge, der
tager studentereksamen på et dansk gymnasium i Sydslesvig?
Svar
Den gymnasiale eksamen ved Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen er en tysk
gymnasial eksamen, Abitur, og der udstedes et tysk eksamensbevis efter den sles-
vig-holstenske skoleforordning.
Eksaminerne ændrer ikke status med den justerede omregningstabel for 2014.
Duborg-skolen og A.P.Møller Skolen er en del af skolesystemet for de danske min-
dretal i Sydslesvig, og ansøgere fra de to skoler søger fortsat adgang til optagelse i
kvote 1 og 2 på samme tidspunkt og vilkår som ansøgere med en dansk gymnasial
uddannelse, sådan som det også fremgår af adgangsbekendtgørelserne for optag
videregående uddannelser, jf. bachelorbekendtgørelsen nr. 1487 af 16. januar 2014
og bekendtgørelsen nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Der er alene tale om en justering af omregningerne for eksamensresultater ved de
to skoler baseret på de principper for karakteromregning, som Uddannelses- og
Forskningsministeriet generelt anvender ved optag på en dansk videregående ud-
dannelse, og som indebærer, at omregningen baserer sig på aktuel national statistik
for eksamensgennemsnit.
Karaktergivningen på de to skoler er tysk og forudsætter derfor en omregning til et
dansk eksamensgennemsnit til brug for optag på videregående uddannelser i Dan-
mark.
Da Styrelsen for Videregående Uddannelser har fået adgang til opdateret statistik,
justerer ministeriet fra optagelsen 2014 tabellen, som anvendes til at omregne ek-
2. juli 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/011154-04
Side
1/2