Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
1383653_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 11. juni 2014 har udvalget efter ønske fra Eva Kjer Hansen stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 127 (alm del)
Ministeren bedes kommentere indlægget "Dansk ministerium diskriminerer
studenter fra Sydslesvig" i Flensborg Avis af 10. juni 2014 vedrørende ministeriets
omregning af mindretalsstudenters eksamensgennemsnit til den danske
skala.
Svar
Den gymnasiale eksamen ved Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen er en tysk
gymnasial eksamen, Abitur, og der udstedes et tysk eksamensbevis efter den sles-
vig-holstenske skoleforordning.
Der er altså ikke tale om en dansk eksamen, selv om der indgår undervisning i
dansk på modersmålsniveau, at dansk er undervisningssprog, og at pædagogikken
er dansk. Karaktergivningen på de to skoler sker således også efter tysk regelsæt og
forudsætter en omregning til brug for optag ved videregående uddannelser i Dan-
mark.
Skolernes uddannelser er indplaceret på linje med en dansk gymnasial uddannelse
i adgangsbekendtgørelsen, og ansøgere fra de to skoler har samme adgang til at
søge om optagelse i kvote 1 og 2 på samme tidspunkt som ansøgere med en dansk
gymnasial uddannelse.
Justeringen af karakteromregningen berører ikke vilkår for optag af ansøgere med
en gymnasial eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen på en videregåen-
de uddannelse i Danmark.
Den hidtidige omregningstabel for Tyskland, Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen
har været baseret på statistik fra midten af 1990’erne fra Duborg-Skolen.
Da Styrelsen for Videregående Uddannelse har fået adgang til opdateret statistik
fra Tyskland, justerer ministeriet fra optagelsen 2014 tabellen som anvendes til at
omregne eksamensgennemsnit fra Tyskland, herunder fra Duborg-Skolen og A.P.
Møller Skolen til brug for optag på en dansk videregående uddannelse.
Justeringen i omregningen er således en naturlig følge af, at uddannelserne og ka-
raktergivningen følger tysk lovgivning. Justeringen skal sikre, at omregningen
25. juni 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/010110-04
Side
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383653_0002.png
fremover er baseret på aktuel og retvisende statistik og sker i overensstemmelse
med de principper for karakteromregning, som Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet generelt anvender i forhold til udenlandske og internationale omregnelige
eksaminer ved optag på en dansk videregående uddannelse.
Principperne er i 2010 tiltrådt af de daværende undervisnings- og videnskabsmini-
stre i forlængelse af en tværministeriel rapport om optagelse af ansøgere med IB på
en videregående uddannelse i Danmark.
Den statistikbaserede omregning sikrer ligestilling mellem ansøgere fra adgangsgi-
vende uddannelser i Danmark og de to skoler på den måde, at relativt set lige gode
bestående præstationer i Danmark og Tyskland tildeles samme danske gennemsnit.
Forslag til justering af omregningstabellen har i november 2012 været forelagt
Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen til udtalelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
2/2