Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. juni 2014 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 125
”Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste at gøre SU-lån
til en mulighed
for elever i skolepraktik?”
Svar
Elever i skolepraktik får ikke SU, men skolepraktikydelse, som udbetales af skolen.
Skolepraktikydelsen er i 2014 for unge under 18 år på 670 kr. om ugen (svarende til
2.881 kr. om måneden) og for unge på 18-år og derover 1.604 kr. om ugen (svaren-
de til 6.897 kr. om måneden) før skat.
Efter gældende regler består statens uddannelsesstøtte af et SU-stipendium (i dag-
lig tale SU), der er skattepligtigt, og et SU-lån. For at modtage lånet skal man mod-
tage SU-stipendium. Det betyder for unge, der går på en ungdomsuddannelse, at de
blandt andet skal være fyldt 18 år, men også at man ikke selvstændigt kan optage et
SU-lån eller få SU-lån i måneder, hvor man for eksempel holder orlov eller har
valgt SU fra.
At tilbyde et SU-lån til skolepraktikelever vil ikke udgøre nogen væsentlig merud-
gift, da lånene er tilbagebetalingspligtige.
En ordning med SU-lån til skolepraktikelever vil dog stride mod det grundlæggen-
de princip i SU-systemet om, at man skal modtage SU-stipendium for at kunne
optage SU-lån, og jeg har derfor principielle betænkeligheder ved en sådan ord-
ning.
Muligheden for at optage SU-lån under skolepraktik vil være en uhensigtsmæssig
sammenblanding af to offentlige ydelser, og desuden finder jeg det ikke hensigts-
mæssigt, at visse uddannelsestyper skal have ret til et SU-lån som supplement til
andre ydelser end SU
–
og andre ikke.
Jeg ser det heller ikke begrundet at tilbyde SU-lån til skolepraktikelever. Skole-
praktikydelsen (6.897 kr. om måneden) er højere end SU-stipendiet, som - af-
hængig af bopæl (bor i egen bolig eller hos forældrene) og forældreindkomst
–
ud-
gør mellem 906 kr. og 5.839 kr. om måneden før skat.
26. juni 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/009873-04
Side
1/2