Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del
Offentligt
1377801_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. maj 2014 har udvalget efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 115 (Alm. del - bilag )
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmålet om omfanget af brugen af Studenterråd-
givningen, der er omtalt i Berlingske Tidende den 11. maj 2014, give en kort beskri-
velse af, hvordan situationen ser ud i vore nabolande
Sverige og Norge?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har indhentet bidrag fra Studenterrådgiv-
ningen. På baggrund heraf kan jeg oplyse følgende:
Psykologisk rådgivning og behandling er organiseret forskelligt i Danmark, Sverige,
og Norge, hvilket vanskeliggør fremlæggelsen af et entydigt sammenligningsgrund-
lag. Det kan f.eks. være svært helt præcist at sammenligne, hvor grænsen i de enkelte
lande går mellem rådgivningen fra studenterrådgivningen og den studievejledning
mv. , som finder sted på institutionerne.
I Sverige og Norge er psykologisk rådgivning og behandling en del af et større og
bredere tilbud som fx lægehjælp, boligudlejning og tilbud om børnehave til de stude-
rendes børn. I Danmark er Studenterrådgivningen målrettet studerende, der ikke har
en egentlig diagnose og derfor er uden for det eksisterende behandlingssystem.
Organisation
Norge: Der er 22 Studentsamskipnader i hele Norge, som alle er selvstændige insti-
tutioner, hvis øverste ledelse er en bestyrelse bestående af studerende, ansatte fra
uddannelsesinstitutionerne samt ansatte fra den enkelte samskipnad. Der tilknyttes
en daglig leder, som fungerer som sekretær i bestyrelsen, men som ikke gælder som
et bestyrelsesmedlem. Udover psykologisk rådgivning og behandling har de forskel-
lige sundhedstilbud. Derudover styrer de også udlejning af studieboliger, børneha-
ver, træningsfaciliteter, kantiner mv.
Sverige: Studerende på højskoler og universiteter skal have adgang til sundheds- og
studiestøtte, herunder psykologisk hjælp og rådgivning. Det sker i Studenthälsan. De
er selvstændige institutioner/organisationer, der er tilknyttet uddannelsesinstitutio-
nerne.
Den 4. juni 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/008549-04
Side
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377801_0002.png
Tilbud
For både Norge og Sverige er der tilbud om individuelle samtaler, gruppeforløb og
kurser. De hjælper de studerende med sociale og psykologiske problemer som f.eks.:
Problemer med de offentlige institutioner
Vejledning til studielån
Kroniske sygdomme
Forsinkelser på studiet
Rettigheder ift. graviditet, abort mv.
Problemer med en partner eller andre relationer
Sorg
Støtte efter en ulykke
Koncentrationsbesvær
Ensomhed
Afhængighed
Der er tilknyttet psykologer, psykiatriske sygeplejersker eller kliniske socialrådgivere.
Finansiering
Norge: Finansieringen udgøres af brugerbetaling, statsstøtte og støtte fra uddannel-
sesinstitutionerne i form af ”gratis husleje”.
Et eksempel er Studentsamskipnaden i
Oslo (SiO), hvor de studerende betaler et kontingent på 550 NOK pr. semester, hvil-
ket er obligatorisk, hvis man er tilknyttet et uddannelsessted, hvor man får mere end
15 ECTS, eller man er tilmeldt en eksamen. Derefter er rådgivningstilbuddene i SiO
og Studentsamskipnaden i Bergen (SiB) gratis. Derudover står SiO for udlejning af
studieboliger til de studerende, som også genererer en indtægt. I Studentsamskipna-
den i Trondhjem (SiT) giver de studerende 150 NOK pr. samtale de første fire gange,
dvs. 600 NOK pr. år.
Sverige: Her finansieres rådgivningen via uddannelsesinstitutionerne (statsstøtte).
Studenthälsans tilbud er gratis
undtagen i Uppsala og Lund, hvor de studerende
betaler henholdsvis 140 og 60 kr. pr. samtale/besøg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
2/2