PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 233
Offentligt

Notat om uddannelsesdimensionering efter ledighed

Ref. LMU/WMQ

Indledning

Behovet for stærkere match mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet er kommet

på dagsordenen. Såvel produktivitetskommissionen som Regeringens Udvalg for

Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser efterspørger uddannelser,

der i højere grad afspejler arbejdsmarkedets behov. En af de primære bevæggrun-

de for at gøre dette er den høje dimittendledighed, som desværre rammer en stor

del af kandidaterne. Men udfordringen består i at finde den rette måde at matche

på, og her taler flere for en øget dimensionering af optaget på de forskellige uni-

versitetsuddannelser.

Dimensioneringen kan foretages på forskellige måder, og flere har peget på ledig-

hedstal som en af vejene. Djøf finder, at dette i så fald må gøres med en forsigtig-

hed, der afspejler, at ledighedstal angår dem, der er uddannede, men dimensione-

ringen rammer dem, der først skal til at påbegynde en længere uddannelse. Der

bevirker, at en evt. brug af ledighedstal må ske under hensyntagen til et arbejds-

marked under stor forandring.

Vi må desværre konstatere, at vi endnu befinder os i en tid, hvor arbejdsmarkedet

præges af den økonomiske krise. Hvis det danske samfund skal ikke blot fasthol-

de, men også fremtidssikre sin velfærd og velstand, skal arbejdsmarkedet tage nye

retninger. Der skal bl.a. ansættes flere i den private sektor og særligt i de små og

mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i den danske erhvervsstruktur. Der

er derfor brug for et skifte i ansættelsesmønstre, som bevirker, at en fremtidig di-

mensionering af uddannelserne ikke kan eller bør tage afsæt i, hvordan arbejds-

markedets forskellige sektorer og virksomhedsprofiler hidtil har ansat. Brugen af

ledighedstal kan derfor risikere at genskabe mønstre, der ikke matcher de ændrin-

ger i ansættelsespolitikkerne, vi forhåbentlig vil se i de kommende år.

Endelig er det helt afgørende, at ledighedstallene bruges på rette vis. Man må dels

tage høje for, hvad det er, ledighedstal er og kan være udtryk for, dels må man

benytte de ledighedstal, der på bedste vis afspejler arbejdsmarkedets efterspørgsel

eller mangel på samme.

Nedenfor er anført nogle udfordringer ved brug af ledighedstal samt et eksempel

på hvordan, brugen af dimittendledighedstal er mindre retvisende end brugen af

generelle ledighedstal. Eksemplet angår cand.scient.pol.ere, da netop disse er

blevet udpeget som en gruppe med høj ledighed. Eksemplet viser, at dette ikke er

et korrekt billede, idet den generelle efterspørgsel af dem, ikke forårsager en høj

ledighed.

06.08.2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemer ved brug af ledighedstal til dimensionering af uddannelser



Ledighed er altid konjunkturafhængig. Konjunkturer kan vare kort eller lang

tid, inden de slår om. Den konjunkturnedgang, vi har haft siden tredje kvar-

tal 2008, er den længste i nyere tid. Og vi har befundet os på bunden af

konjunkturen med en svag pil opad i meget lang tid. Det er for alle meget

vanskeligt at spå om konjunkturers varighed.

Tidligere har der været en klar sammenhæng mellem konjunkturer og be-

skæftigelse. Man mente blandt økonomer, at der skulle være en vækst i

økonomien på halvanden procent, før det gav sig udslag i markant vækst i

beskæftigelsen. I dag ser vi, at en spirende økonomisk vækst ikke nød-

vendigvis resulterer i voksende beskæftigelse. Det handler i nogen grad

om, at økonomien er blevet mere global end tidligere. Et økonomisk op-

sving i Danmark resulterer ikke nødvendigvis i øget beskæftigelse i Dan-

mark, men måske snarere andre steder i verden. Det siger derfor sig selv,

at det er vanskeligt at dimensionere uddannelser alene efter det danske

arbejdsmarked med mindre, at vi taler om uddannelser, der kun er rettet

mod det danske marked.

Dertil kommer, at det fremtidige arbejdsmarked vil undergå forandringer i

form af en forventet vækst i den private sektor, herunder formodentlig og

forhåbentlig særligt i SMV’erne, og en opprioritering af arbejdsstyrkens ud-

dannelsesniveau i den offentlige sektor. Begge forhold, der bevirker, at den

historiske udvikling ikke blot forlænges. Kvalitetsudvalgets første delrap-

port påviser de forventede ændringer. Det er derfor vitalt, at fremtidens ar-

bejdsmarkedsbehov ikke forudsiges ud fra historiske nøgletal, som ikke

længere vil gøre sig gældende.



Forudsætninger for at prioritere efter ledighed

Skal vi alligevel dimensionere efter ledighed må det forudsætte:



at ledigheden for en given uddannelse eller uddannelsesretning er over-

gennemsnitlig høj over længere tid, dvs. en periode på 5-20 år.

at der på trods heraf stadig er markant søgning til den pågældende uddan-

nelse.

at der ikke er et veldefineret eller entydigt arbejdsmarked for kandidaterne

med den pågældende uddannelse - eller at det er under afvikling eller re-

duktion, uden at signifikante nye trends tegner sig.



Hvilke redskaber skal i givet fald anvendes?



Det vil være mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i den generelle,

gennemsnitlige ledighed og ledighedsprocent af flere grunde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En uddannelse kan have mange ledige fordi, at der årligt og gen-

nem lang tid er blevet produceret mange kandidater, men en lav

ledighedsprocent fordi, efterspørgslen efter uddannelsen er stor.

Det gælder fx jura.

Den generelle, gennemsnitlige ledighed og ledighedsprocent om-

regner berørte ledige til fuldtidsledige. Det giver et mere retvisende

billede af den generelle, strukturelle ledighed indenfor den pågæl-

dende uddannelse end dimittendledighedstallene.



Ledighedsstatistikker har ikke den validitet, de tidligere havde. For at få et

retvisende billede vil det være nødvendigt også i procentberegningen at

inddrage, hvor mange fra den pågældende uddannelse, der har mistet

dagpengeretten og er på andre overførelsesydelser såsom kontanthjælp,

arbejdsmarkedsydelse etc., og dermed reelt er ledige, men ikke længere

figurerer i ledighedsstatistikken.

Det vil også være relevant at undersøge, hvor hurtigt kandidaterne inden

for en given uddannelse kommer i arbejde.

Det vil ligeledes være relevant at kigge på, hvilke jobtyper og professioner,

uddannelseskandidaterne ansættes inden for. Er der fx tale om job, der

matcher kandidaternes kompetencer, nye eller gamle job, eller måske jobs,

der umiddelbart ikke har en akademisk karakter, men får den eller leder til

jobs, der har det. Det er med andre ord vigtigt ikke blot at se på den karrie-

rebegyndelse kandidaterne har, men også havde et blikfokusere på deres

karriereudvikling.

Det vil også være relevant at differentiere mellem uddannelsesinstitutioner,

der uddanner den samme type kandidater. Er det fx rationelt at uddanne

steder i landet, hvor ledigheden for en given uddannelse er markant højere

end andre steder?



Eksemplet cand.scient.pol.

Det er i debatten bl.a. af Produktivitetskommissionen blevet hævdet, at

cand.scient.pol.erne hovedsageligt er uddannet til den offentlige sektor og derfor

har en overgennemsnitlig høj ledighed i dag. Vi kigger her påstandene efter i

sømmene.

Det er korrekt, at hvis vi kigger på den samlede population af cand.scient.pol.ere,

så er 70 % af dem ansat i den offentlige sektor.

Kilde: Djøfs medlemsregister pr. januar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af dem, der blev uddannet i årene 2007-2009, er 74 % ansat i den offentlige sek-

tor.

Af dem, der blev uddannet i 2010, er 69 % ansat i den offentlige sektor.

Af dem, der blev ansat i 2011-2013, er 66 % ansat i den offentlige sektor.

Det er iøjnefaldende, at stadig flere ansættes i den offentlige sektor i den periode i

00’erne, hvor den offentlige sektor vokser markant. Blandt andet som følge af

strukturreform m.v. Det er imidlertid ligeså klart, at på det tidspunkt, hvor den øko-

nomiske krise sætter ind, og den offentlige sektor begynder at drosle ned, så falder

andelen af cand.scient.pol.ere i den offentlige sektor markant, mens andelen i den

private sektor øges.

Hvis Produktivitetskommissionens påstand er korrekt, så burde ledigheden være

steget mere markant for scient. pol.er end for uddannelsesretninger, der ikke typisk

er orienteret mod den offentlige sektor, fx cand.merc.ere.

Et øjebliksbillede fra april 2014 viser, at cand.scient.pol.erne har en gennemsnitlig

ledighedsprocent på 2,6 %. Den er i den lave ende blandt de samfundsvidenska-

belige uddannelser, fx lavere end juristernes, på niveau med økonomernes og

markant lavere end cand.merc.erne. Heller ikke historisk kan det påvises, at

cand.scient.pol.erne har en markant højere ledighedsprocent end andre sam-

fundsvidenskabelige uddannelser.

Eksemplet med cand.scient.pol.erne viser derfor, at ledighedstal må ses i en større

tidsmæssig sammenhæng, idet der kan være betragtelige bevægelser i det rele-

vante jobmarked. Dette underbygges af forskellen på de generelle ledighedstal og

dimittendledigheden. Som nævnt er den generelle ledighed for cand.scient.pol.-

erne på 2,6 pct., mens dimittendledigheden er på 24,2 pct. For at en evt. uddan-

nelsesdimensionering afspejler det reelle arbejdsmæssige behov for de nye kandi-

dater, der jo har et lang karriereforløb foran sig, er der afgørende, at denne tager

afsæt i den udvikling, deres jobmarked undergår og dermed ikke hviler på dimit-

tendledighedstal, der mere er udtryk for et aktuelt og midlertidigt økonomisk vilkår i

erhvervssektorerne.

Kilde: Akademikernes a-kasse, tal fra april 2014