PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 200
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

INDLEDNING

BARRIERER

1.1

1.2

1.3

Regulative barrierer

Informative barrierer

Oplevede barrierer

DEN DANSKE DEL AF ØRESUNDSREGIONENS STYRKER

2.1

2.2

Tiltrækning til Skandinavien generelt

De danske styrker

OPSAMLING OG ANBEFALINGER

3.1

3.2

Oversigt over barrierer

Anbefalinger

BILAG 1: RELEVANT INFORMATION OG HJEMMESIDER

Publikationer, pjecer m.m.

Hjemmesider

BILAG 2: EKSPERTER

Eksperter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Etableringen af forskningsfaciliteterne European Spallation Source (ESS) og MAX IV i Lund, samt det til

ESS hørende Data Management og Software Center (DMSC) i København forventes at tiltrække 4000-6000

medarbejdere til Øresundsregionen hvert år, hvoraf cirka 800 forventes at arbejde på ESS/MAX IV. Vi ved

fra andre lignende forskningsanlæg, at cirka halvdelen af disse medarbejdere vil være forskere, mens den an-

den halvdel vil være teknikere. Desuden kan man forvente at cirka 35-40 procent medbringer en partner, og

cirka 20 procent medbringer et eller flere børn.

Erhvervspotentialerne for især forskningstunge virksomheder

vil således tilsvarende være betydelige. ESS og MAX IV kan altså med den rette indsats styrke forskning og

innovation i Danmark og Sverige markant, og få afgørende betydning for vækst i erhvervslivet.

For at realisere det fulde vækstpotentiale er der igangsat en lang række initiativer på begge sider og på tværs af

Øresund, der skal geare regionen til at kunne udnytte de mange udviklingsmuligheder, der opstår i forbindelse

med ESS og MAX IV. Der er fx igangsat projekter vedr. modtagerorganisationer for expats i Region Skåne,

projekter sigtet mod at informere virksomheder om de vækstmuligheder forskningsfaciliteterne skaber, og

andre projekter, der har fokus på at fremme unges interesse for naturvidenskab og teknologi.

Det er ikke mindst i lyset af ESS og MAX IV afgørende, at Øresundsregionen fremstår sammenhængende og

attraktiv for de mange forskere og virksomheder, der kommer hertil i kortere eller længere perioder. Det

handler fx om at være gode til at informere om jobmuligheder for medfølgende partnere samt andre praktiske

forhold som fx skole og børnepasningsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at regionens mange forskelligar-

tede muligheder for bosætning og serviceydelser er let tilgængelige og at arbejdskraftens frie bevægelighed ik-

ke begrænses af unødvendige barrierer for fx pendlere.

Der vil formentlig være forskere og videnskabeligt personale for hvem det vil være afgørende at bo i et stor-

bymiljø, mens det for andre vil være afgørende at bo i mere landlige omgivelser. En af Øresundsregionens

særlige styrker er netop at kunne tilbyde begge disse bosætningsmuligheder på hver sin side af sundet

–

det er

derfor essentielt, at det i praksis er nemt at pendle over Øresund.

For at få et overblik over situationen har Københavns Universitet (KU), som partner i Vækstmotorprojektet,

bedt Oxford Research gennemføre en undersøgelse af forhold og barrierer for pendlere i Øresundsregionen

set i lyset af etableringen af ESS og MAX IV samt i forhold til rekruttering af international arbejdskraft og

forskere i Øresundsregionen generelt. Undersøgelsen fokuserer således på udvalgte barrierer som gør sig gæl-

dende for den specifikke målgruppe, og som forventes at blive tiltrukket til regionen i forbindelse med ESS

og MAX IV, og behandler derfor ikke samtlige barrierer, som gør sig gældende for pendlere over Øresund

generelt. Derudover vil den danske del af Øresundsregionens styrker i forhold til at tiltrække højt kvalificeret

arbejdskraft blive fremhævet.

Undersøgelsen bygger på en kortlægning af eksisterende materiale samt en række interviews med eksperter på

området, herunder Øresunddirekt, Øresundskomiteen, Region Skåne samt ESS Relocation. Desuden er ni

forskere og/eller partnere, som alle pendler fra hhv. Sverige til Danmark eller Danmark til Sverige blevet in-

terviewet på henblik på afdækning af deres konkrete oplevelser af barrierer i forbindelse med denne pendling.

Oxford Research & Copenhagen Post, 2010, The Expat Study

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten er udarbejdet som en del af partnerskabet om ”ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstads-

regionen” mellem DTU,

KU, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Vidensby,

Copenhagen Capacity, Scion DTU, Cobis og DI og er delfinansieret af Vækstforum Hovedstaden samt den

Europæiske Fond for Regionaludvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal desuden indtræde fuld eller begrænset skattepligt i Danmark for at opnå forskerskat, dvs. arbejdspladsen

skal være en dansk registreret virksomhed, og arbejdet skal foregå i Danmark - vedkommende behøver dog

ikke nødvendigvis at være bosiddende i DK, men fuld dansk skattepligt kan bl.a. opnås ved at erhverve bopæl

i Danmark. Den danske ordning giver mulighed for en skatteprocent på 26 % uden fradrag samt betaling af

det obligatoriske arbejdsmarkedsbidrag (31,92 % inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i op til 5 år.

Muligheden for den danske ordning afhænger således af hvilket land, der har beskatningsretten. Retten til for-

skerskat mistes, hvis Danmark ikke har beskatningsretten. DMSC er registeret i Danmark som en filial af ESS

AB i Sverige, og er dermed en filial af et udenlandsk aktieselskab. Efter selskabsskatteloven sker der beskat-

ning af filialens aktiviteter i Danmark, hvis filialen kan siges at have fast driftssted her i landet. Et fast drifts-

sted defineres som en længere varig tilknytning til Danmark, fx en filial, hvor der drives erhvervsmæssig virk-

somhed, og hvor en af medarbejderne kan indgå bindende aftaler på det svenske selskabs vegne. På baggrund

af ovenstående betragtninger, og hvis alle betingelser er opfyldt, vil ansatte på DMSC, som er bosat i både

Danmark og Sverige have mulighed for at anvende den danske forskerskatteordning.

Den svenske ordning

For den svenske ordning gælder det, at vedkommende besidder kompetencer, som er yderst svære at rekrut-

tere blandt svenskere. Derudover må man ikke være svensk statsborger, må ikke have været bosiddende i Sve-

rige 5 år forinden, og arbejdspladsen skal være en svensk registreret virksomhed. Den svenske ordning giver

mulighed for at vedkommendes skattepligtige indkomst reduceres med 25 % i op til 3 år.

På baggrund af dis-

se krav, og såfremt alle andre betingelser er opfyldt, vil ansatte på ESS have mulighed for at anvende den

svenske forskerskatteordning, hvad enten de er bosat i Sverige eller Danmark.

Beslutningen om, hvorvidt vedkommende kan kvalificere sig til ordningen foretages af Forskarskattennämn-

den, som er en myndighed under Finansdepartementet. I den forbindelse har lang behandlingstid været en

barriere for at rekruttere internationale kræfter, idet vedkommende oftest havde fået job til anden side inden

sagen blev behandlet. Ordningen blev derfor sjældent brugt. Denne barriere er delvist løst, da man i 2012 har

indført en ny procedure for behandlingen, hvilket har sat behandlingstiden ned.

SINK-Skatteordningen

Mulighed for Sink-skatteordningen for arbejdstagere bosat i Danmark med arbejde i Sverige benyttes i højere

grad

–

denne ordning medfører, at der betales 25 % i skat uden mulighed for fradrag og tillægspension. Hvil-

ket i de fleste tilfælde giver samme muligheder, som den danske forskerskatteordning. Hvis man er bosat i

www.skat.dk, Guide: Tax scheme for foreign researchers and key employees:

tttp://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=97319&chk=209758, University of Copenhagen, Researcher Taxation:

http://ism.ku.dk/downloads/Forskerskat_pjece_2011.pdf

http://forskarskattenamnden.se/forskarskattenamnden/summaryinenglish/taxreliefforforeignkeypersonnel.4.383cc9f31

134f01c98a800018147.html, ESS Website: http://europeanspallationsource.se/taxes-sweden

Øresundskomiteen: www.oresundskomiteen.org/granshinder-i-oresundsregionen/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både det svenske og det danske samfund er bygget op på princippet om, at samtlige borgere har et person-

nummer (CPR-nummer) for på den måde at være registeret i systemet. Uden et personnummer vanskeliggø-

res en del aspekter, som er udgangspunkt for både arbejds- og privatliv, fx oprettelse af bankkonto, leje eller

køb af bolig. Desuden de mindre ting i hverdagen, fx internet og telefoni i landet, leje af film eller lån af bibli-

oteksbøger er alle hængt op på personnummer.

Tildelingen af et personnummer kan være en langsommelig proces, behandlingstiden i Sverige er pt. 2-3 må-

neder, og inden man har rettighed til et personnummer både i Danmark og Sverige skal vedkommende have

boet eller arbejdet tre måneder i det pågældende land. Dette betyder, at nyankomne ofte vil bo i hhv. Sverige

eller i Danmark min. fem måneder inden de reelt har mulighed for fx at oprette en bankkonto, eller leje en

bolig

–

dette kan være en væsentlig barriere i forhold til forskere, som måske skal arbejde her i en kort perio-

de, og som i de fleste tilfælde er vant til etablerede forhold.

Pendlere får grænsegængerstatus, hvilket i Danmark er et dansk sundhedskort, dog med begrænsede rettighe-

der. Dette betyder at fx ikke alle banker vil oprette en bankkonto med udgangspunkt i denne type status. I

Sverige hedder det et ’samarbejdningsnummer’, som ikke

umiddelbart giver anledning til udfordringer.

Føl-

gende case er et eksempel på, hvilke konsekvenser perioden uden personnummer kan have for en udenlandsk

forsker bosat i Sverige med arbejde i Danmark.

Der er muligvis en løsning på vej på dette område - i regeringens seneste reform for international rekruttering

indgår et tiltag, hvor man fremover kan få et administrativt cpr-nummer, som kan udstedes, inden arbejdsta-

geren kommer til Danmark, så arbejdstageren kan påbegynde etableringen af hverdagen forud for ankomst.

Case: Manglen på personnummer skabe økonomiske udfordringer

Henri arbejder på DTU i Danmark, mens hans kone arbejder ved Lund Universitet

–

de valgte derfor at

bosatte sig i Malmø, idet det lå midt imellem de to arbejdspladser. Allerede ved flytningen opstod der ud-

fordringer, dels var lejeboligerne i Malmø både dyre og svært tilgængelige, dels havde de endnu et ret til et

personnummer. Uden personnummer havde de ikke ret til at købe bolig og det endte med, at de måtte

fremleje hos en kollega. Grundet det manglede personnummer de første 3 måneder af deres ophold kun-

ne de desuden heller ikke oprette en bankkonto, hvilket betød, at de måtte overføre penge manuelt fra

deres konto hjemme i Frankrig, hvilket var besværligt og langsommeligt. For at kunne betale deres husleje

og øvrige regninger d. 1. måtte de låne af familie og venner indtil deres løn blev overført en uge senere.

Det endte med, at de lånte 40.000 kr. af deres familie. Oplevelsen har besværliggjort deres første tid i

Øresundregionen, hvilket betød at de i mindre grad følte sig velkommen og havde sværere ved at

fokusere på deres arbejde til at starte med– det har dog ikke bevirket, at de overvejer at flytte pt.

Øresundsdirekt.dk

Udspil til en reform af International Arbejdskraft:

http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Publikationer/2014/Int-rekruttering_A4_WEB%20pdf.ashx

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strueret efter en model, hvor både mand og kvinde tjener penge - i modsætning til andre lande, hvor det ofte

kun er fx manden.

Flere af informanterne beskriver, at det har været en større udfordring for partneren reelt at finde et job end

umiddelbart forestillet sig

–

også selvom de har søgt bredt i Øresundsregionen. På ESS hjemmeside fremhæ-

ves fx netop potentielle jobmuligheder i København for partnere. Udfordringen hænger oftest sammen med,

at de fleste arbejdspladser både i Danmark og Sverige foretrækker medarbejdere, som kan tale hhv. dansk el-

ler svensk

–

dette trods for, at fx København er internationalt minded og de fleste kan tale engelsk. Følgende

case beskriver et eksempel, hvor partnerens manglende job potentielt får konsekvenser for længden af famili-

ens ophold i regionen:

Case: Tamaras jobsituation kan få betydning for længden på familiens ophold

Da Tamaras mand fik en god forskerstilling i Øresundregionen var hun frisk på at følge med til

Skandinavien. Hun havde selv gået med overvejelser om at skifte arbejde og så det som en god

mulighed for at starte på noget nyt. De bosatte sig i Malmø og hendes mand arbejdede i Lund. Alt

det praktiske blev organiseret af arbejdspladsen og flytningen gik nemt og smeretfrit.

Desværre lader arbejdet vente på sig og hun har nu boet i Sverige i tre år uden at kunne tjene sine

egne penge. Sprogbarrieren har i særdeleshed været et problem, da svensk og dansk har været et

krav fra arbejdsgiverne. Dette betyder at hun ikke har kunnet få stillinger, som hun ellers er

uddannelsesmæsigt kvalificeret til. Tamara påtaler, at hendes mands arbejdsplads var virkelig gode

til at hjælpe med selve flytningen, men at de kun har ydet begrænset hjælp i forhold til at finde et

job til hende. De svenske myndigheder har heller ikke kunne hjælpe hende. I forbindelse med

hendes kontakt med de svenske myndigheder har hun mødt afvisning og oplever ofte, at de

nægter at tale engelsk til hende. Oplevelserne i forhold til det mangelende job og den bregrænsede

hjælp har været frustrerende og får hun ikke snart et arbejde, overvejer hun, at de skal flytte tilbage

til deres hjemland.

Oxford Research & Copenhagen Post, 2010, The Expat study

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Den danske del af Øresundsregionens styrker

På trods af en række barrierer i forbindelse med at komme til regionen som udenlandsk forsker, så har Skan-

dinavien og Øresundsregionen rigtig mange styrkepositioner, når det gælder tiltrækning af arbejdskraft gene-

relt. I dette afsnit vil vi præsentere disse styrker. Vi vil særligt fokusere på de danske styrker med henblik på at

specificere hvilke områder, man med fordel kan fokusere på i forbindelse med at tiltrække kvalificeret ar-

bejdskraft til Danmark, her særligt den danske del af Øresundsregionen.

2.1

TILTRÆKNING TIL SCANDINAVIEN GENERELT

Både Sverige og Danmark har mange gode kvaliteter, som er attraktive for udenlandske forskere. Særligt kan

man pointere et højt akademisk niveau og gode skattefordele som et klart trækplaster. På baggrund af inter-

viewes med udenlandske forskere bosat i Skandinavien, kan man ligeledes konkludere at det højere niveau af

velfærd og sociale ydelser er vigtige faktorer. Det er vigtigt at huske på, at mange udenlandske forskere med-

bringer familie og de ønsker at der skal være gode forhold for dem også. Dette vil sige, at økonomisk støtte til

børnefamilier, højt niveau af sikkerhed og gode skoler, også er med til at tiltrække forskere til Skandinavien.

I forbindelse med forskerinterviewene blev det også tydeligt, at livskvalitet og balancen mellem arbejde og fri-

tid blev vurderet som en vigtig faktor. De Skandinaviske lande ligger højt i forhold til social lighed og niveau

af lykke, hvilket er noget udenlandske forskere er bekendt med. I en stor undersøgelse af expats i Danmark,

udført af Oxford Research i 2010

, var 31 % positivt overraskede over livskvaliteten og 82 % mente at

Danmark er et godt sted at for børn at vokse op.

Begge lande har ligeledes den styrke, at de almindelige svenskere og danskere har gode engelsk kundskaber,

hvilket gør integrationen nemmere. Det gør det nemmere for udenlandske forskere at kommunikere i forbin-

delse med praktiske gøremål

–

som at gå i dialog med det offentlige og på arbejdspladsen - men også i forhold

til at omgås den normale borger. Dette er en vigtig faktor i forhold til at knytte sociale bånd til det land man

bor i.

2.2

DE DANSKE STYRKER

Den danske side af Øresundsregionen har en række særlige styrker, som man kan udnytte til at tiltrække uden-

landsk arbejdskraft. Danmarks allerstørste styrke er uden tvivl København. Det at bo i en storby giver en lang

række muligheder i forhold til blandt andet

kultur- og byliv,

som man ikke har mulighed for i mindre byer

som Malmø og Lund.

Storbyen giver ligeledes større spektre af muligheder for fritidsaktiviteter

–

hvad enten det måtte deje sig om

sport, kunst, eller frivilligt arbejde. Forskning af expats i Danmark viser, at flertallet skaber venskaber på ar-

bejdet (76 %) og gennem fritidsaktiviteter (28 %) (Oxford research 2010). Det er med andre ord vigtigt, at der

er muligheder for at deltage i aktiviteter indenfor ens interesseområde, hvilket der i højere grad er i en storby.

Oxford Research and the Copenhagen Post (2010) ”The

Expat Study”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Opsamling og anbefalinger

Dette afsnit indeholder en opsamling på de beskrevne barrierer i form af en oversigt over barriererne og hvil-

ke statsborgere, de gør sig gældende overfor samt involverede myndigheder. Herefter kommer Oxford Re-

search med anbefalinger i forhold til hvilke barriere, som projektgruppen primært skal arbejde på at få løst.

3.1

Barriere

OVERSIGT OVER BARRIERER

Myndigheder/aktører

Nordiske/EU/EØS-

borgere

3.landsborgere

Opholds- og arbejdstilla-

delse

Socialsikringspligten og

bijob

Skat og bijob

Justitsministeriet, Udlændingeservice

Potentielle arbejdsgivere

Bosat i SE, arbejde i DK,

bijob i SE

Bosat i DK, arbejde i SE,

bijob i DK

Skatteministeriet

Tildeling af personnum-

mer

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Be-

skæftigelsesministeriet, Skatteministeri-

et, Kommunerne

Justitsministeriet, Udlændingeservice

Øresunddirekt, Projektpartnere

Transportministeriet, DSB Øresund,

Skånetrafiken

ESS HR-kontor, ISM, Projektpartnere

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ar-

bejdskommunen

Skatteministeriet, Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Justitsministeriet, Udlændingeservice

Køb af ejendom

Information på engelsk

Transportomkostninger

Manglende job til partner

Adgang til daginstitution

og skole

Retten til børnecheck

Retten til sprogundervis-

ning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2



ANBEFALINGER

Oxford Research anbefaler, at der projektgruppen fokuserer på følgende tre forhold, da flere af de opstillede

barriere løses herved:

Der sættes fokus på håndtering af lovgivning i forhold til 3.landsborgere i målgruppen, her først og

fremmest barriere angående ophold- og arbejdstilladelse. Hvis denne barriere bliver løst vil det med-

føre løsning af en lang række af de andre problematikker overfor 3.landsborgere. Dette arbejde vil

potentielt løse følgende konkrete barriere:



Opholds- og arbejdstilladelse

Køb af ejendom

Retten til sprogundervisning

Tildeling af personnummer

Retten til børnecheck

Etablering af et mere formaliseret samarbejde på tværs af de forskellige aktører på hver sin side af

Øresund. Dette vil være et væsentligt element i forbindelse med iværksættelsen af en mere fokuseret

og håndholdt indsats over for gruppen af udenlandsk arbejdskraft, som forventes tiltrukket til Øre-

sundsregionen i kraft af ESS og MAX IV. Dette arbejde vil potentielt løse følgende konkrete barrie-

re:

Information på engelsk

Manglende job til partner



Transportomkostninger i forbindelse med krydsning af Øresund. En stor andel af de forventede ar-

bejdstagere til ESS og MAX IV vil være i en indkomstklasse, hvor de nuværende transportomkost-

ninger vil være en væsentlig barriere. Dette arbejde vil potentielt løse følgende konkrete barriere:

Transportomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Relevant information og hjemmesider

PUBLIKATIONER, PJECER M.M.

KL, Øresunddirekt, Nordisk Ministerråd, Håndtering af Grænsegængere: Social sikring i lyset af forordning

EU-forordning 883/2004: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_50361/cf_202/H-ndtering_af_gr-nseg-

ngere.PDF

Oxford Research & Copenhagen Post, 2010, The Expat study

www.skat.dk, Guide: Tax scheme for foreign researchers and key employees:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=97319&chk=209758

University of Copenhagen, Researcher Taxation: http://ism.ku.dk/downloads/Forskerskat_pjece_2011.pdf

HJEMMESIDER



ESS Hjemmeside: http://europeanspallationsource.se/

Expats in Denmark: http://www.expatindenmark.com/Pages/Home.aspx

Expats in Sweden: http://expatsinsweden.com/

Hallo Norden: http://www.norden.org/en/resources

København Universitet, International staff mobility hjemmeside: http://ism.ku.dk/

International Citizen service: http://icitizen.dk/

Svensk skattevæsen:

http://forskarskattenamnden.se/forskarskattenamnden/summaryinenglish/taxreliefforforeignkeyper

sonnel.4.383cc9f31134f01c98a800018147.html

Work in Denmark: https://www.workindenmark.dk/

Work in Sweden: http://work.sweden.se/

Øresunddirekt: http://www.oresunddirekt.com/

Øresundskomiteen: www.oresundskomiteen.org/granshinder-i-oresundsregionen/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Eksperter

EKSPERTER

Anne Wirén Larsson, samordnare Skattaverket, Øresundsdirekt

Bengt-Olle Andersson, samordnare Försäkringskassan, Øresundsdirekt

Eskil Mårtensson, samordningsansvarig Öresundsfrågor, Region Skåne

Johan Tiedemann, Øresundskommiteen

Nina Åsvatne, HR Relocation Partner, ESS Relocation

Peter Veiler, samordnare Arbetsförmedlingen, Øresundsdirekt

Thomas Steffensen, Øresundsdirekt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files