FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 5/12-2013 om effektiviseringer i den offentlige sektor, til finansministeren

Samrådsspørgsmål ISpørgsmål:”Vil ministeren uddybe i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål500, hvorfor midler, der findes ved effektiviseringer i den offentlige sektor godtkan bruges til øget offentligt forbrug, men ikke til at dække de ekstra omkostnin-ger, der følger af den demografiske udvikling”.Svar:Det talte ord gælder.Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for at få mulighed for igen at forklare om degrundlæggende forskelle mellem regeringens og Venstres økonomiske politik.Lad mig starte med at forklare regeringens politik på området. Så vil jeg bagef-ter gøre nogle betragtninger omkring Venstres politik.Regeringens økonomiske politik bygger på, at der inden for rammerne af enansvarlig økonomisk politik og holdbare offentlige finanser, er plads til envækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. om året frem mod 2020.Det svarer til et samlet løft af den offentlige velfærd på 22 mia. kr. i perioden2014 til 2020. Det giver i gennemsnit omkring 3 mia. kr. ekstra til velfærdenhvert år.Vi ønsker at anvende denne vækst i det offentlige forbrug til målrettede for-bedringer af den offentlige velfærd på prioriterede området.Regeringen ønsker at bevare og styrke vores velfærdssamfund med lige adgangtil sundhed og uddannelse til alle.Herudover skal den offentlige service udvikles gennem fortsat moderniseringaf den offentlige sektor. Regeringen formulerede i forbindelse med VækstplanDK en målsætning om gennem modernisering at frigøre 12 mia. kr. frem mod2020 til målrettede forbedringer af den offentlige sektor.

Men det er vigtigt at understrege, at en realisering af regeringens modernise-ringsmålsætning ikke er en forudsætning for, at regeringens økonomiske poli-tik hænger sammen.Moderniseringsmålsætningen bygger på et ønske om at omprioritere inden fordet offentlige forbrug. Det kan være mellem områder, men det kan også væreomprioriteringer inden for samme område.At gøre noget lidt smartere på et område og anvende de frigjorte midler tilnoget andet.Men der er altså ikke tale om at øge det offentlige forbrug udover de 0,6 pct.om året. Det, der er tale om, er at omprioritere inden for det offentlige for-brug.Regeringen er overbevist om, at det er både realistisk og ambitiøst at realiseredenne målsætning om modernisering for 12 mia.kr. i 2020.Regeringen vil løbende arbejde på at realisere målsætningen gennem konkreteinitiativer i tilknytning til fx finansloven, økonomiaftaler mv.Det vigtige er imidlertid at understrege, at moderniseringsinitiativer ikkekommer dalende ned fra himlen. Det er ikke nok med overskrifter.Der skal være tale om konkrete initiativer, der kan gennemføres i praksis, oghvor der anvises konkrete løsninger.Og det gælder tilsvarende, at man selvfølgelig først kan anvende pengene tilandre ting, når initiativerne er besluttet.***

Det betyder altså ikke, at frigjorte midler fra modernisering ikke kan medgå tilat dække det demografiske træk på de offentlige ydelser. Det kan de i princip-pet godt.Men som jeg har forsøgt at redegøre for, så skal midlerne realiseres før, mankan disponere over dem. Derfor kan man ikke på forhånd bare forudsætte, atman kan dække det demografiske træk ved blot en hensigtserklæring om, atman vil modernisere for et tilsvarende beløb.***

Lad mig i den sammenhæng slutte af med at sige nogle ord om Venstres øko-nomiske politik.Men først skal jeg lige kvittere for at Venstre og Det Konservative Folkepartihar taget ansvar for landets økonomi og indgået en balanceret finanslovsaftalemed regeringen.En aftale, hvor vi bl.a. sætter en milliard kroner ekstra af til ældreområdethvert år. Med en ny og permanent milliard til de ældre, som har mest brug foromsorg og pleje.Med det ændrer ikke på, at det fortsat er Venstres erklærede mål, at der skalvære nulvækst i det offentlige forbrug.Med gængse regneforudsætninger vil nulvækst betyde 24.000 færre offentligeansatte frem mod 2020. Omvendt giver regeringens politik plads til at ansætte9.000 flere i det offentlige i 2020. Altså en forskel på 33.000 personer.Nulvækst betyder, at der vil skulle findes i størrelsesordenen 11½ mia. kr.frem mod 2020 til at dække det demografiske udgiftspres. Det kan eksempel-vis ske ved besparelser på andre velfærdsområder.Venstres siger så, at disse penge kan findes gennem moderniseringen af denoffentlige sektor for 12 mia.kr. i 2020.Men Venstre anviser ingen konkrete veje til at realisere de 12 mia. kr. Hvis ik-ke initiativerne kan realiseres, vil pengene mangle i Venstres økonomiske poli-tik.

Eksempelvis kan presset for stigende sundhedsudgifter forventes at fortsætteår for år. Det kan Venstre med nulvækst kun imødekomme, hvis de år for årsparer andre steder frem mod 2020.Hvad vil Venstre nedprioritere for at finde plads til de udgifter, som vi er eni-ge om vil komme frem mod 2020?Her skal man også huske på, at tidligere gik Venstre også ind for vækst i detoffentlige. Dengang mente de, at nulvækst vil sætte centrale velfærdsydelsersom sundhed og uddannelse under stigende pres. Det kan man læse direkte ideres gamle 2020-plan.Nu Venstre siger så, at de vil bruge de offentlige midler mere effektivt, så debehøver ikke skære nogle steder.Men Venstre sagde også, de ville bruge pengene mere effektivt, dengang deskrev, at nulvækst sætter centrale velfærdsydelser under pres.Man kunne få det indtryk, at effektiviseringer i dag bare er et forsøg på en be-kvem bortforklaring fra Venstres side. Venstre lader som om, at nulvækst eruden konsekvenser for velfærden.Hvis man skal opsummere forskellene mellem regeringens og Venstres øko-nomiske politik i et lille regnestykke.Så kan man sige, at regeringen afsætter 22 mia. kr. til øget offentligt forbrugfrem mod 2020, mens Venstre afsætter nul mia. kr.Hertil kommer så de 12 ”moderniserings-milliarder”. Men det er som sagtomprioriteringer inden for det offentlige forbrug, som ikke ændrer på dengrundlæggende konklusion om at regeringen ønsker at udbygge velfærden,mens Venstre ønsker nulvækst.