FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 84: MFU spm. om nettokompensationsgrader på under 80 pct. og lavtlønsjob på 115 kr. i timen som lønalternativer, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Finansudvalg har d. 20. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 84(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)Joachim B. Olsen (LA).Spørgsmål:”Vil ministeren redegøre for, hvor mange modtagere af overførselsindkomster, der haren nettokompensationsgrad på under 80 pct., hvis lønalternativet er et lavtlønsjob på115 kr. i timen? Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvor stor en andel denne gruppeudgør af det samlede antal modtagere af overførselsindkomster? I svaret bedes tagetudgangspunkt i Økonomisk Redegørelse August 2013 (tabel B3), hvor man dog fra-regner folkepensionister og SU-modtagere”Svar:Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget ens disponible indkomst som mod-tager af en overførselsindkomst, fx dagpenge, udgør i procent af den disponible ind-komst, man har som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighedtil husleje, mad, tøj osv., når skatten er betalt.Beregningerne af nettokompensationsgrader tager blandt andet højde fortransportud-gifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte ogdaginstitutionsbetaling.Tabel 1 viser antallet af overførselsindkomstmodtagere, der skønnes at have en net-tokompensationsgrad under 80 pct. ved en forudsat timeløn på 115 kr. (inkl. pensions-indbetaling). Som det fremgår,skønnes 142.000 personer – med de efterspurgte anta-gelser – at have en nettokompensationsgrad under 80 pct. Det svarer til omkringhalv-delen af den samlede gruppe af fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere.Tallene er ikke sammenlignelige med tabel B3 i Økonomisk Redegørelse, august2013. I Økonomisk Redegørelsefremgår antallet af helårspersoner, hvor en person,der fx har været på dagpenge i seks måneder, tæller for ½ helårsperson. Tabel 1 viserderimod antallet af helårsmodtagere, dvs. antallet af personer, der fx har modtagetdagpenge i et helt kalenderår. Desuden omfatter beregninger af nettokompensations-grader ikke førtidspensionister, revalidender og modtagere af fleks- eller ledigheds-ydelse m.fl.Sammenholdt med de sædvanlige beregningsmæssige forudsætninger indebærerantagelsenom en timeløn på 115 kr. (inkl. pensionsindbetaling)en stigning i antallet affuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere med en forholdsvis høj nettokompensations-grad. Det skal ses i lyset af, at gruppen vil have en højere gennemsnitlig timeløn, når-de sædvanlige beregningsmæssige forudsætninger lægges til grund.

Grundlaget for beregningerne er bl.a. dokumenteret iFordeling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013.Tabel 1. Helårsmodtagere af overførselsindkomst med en kompensationsgradover 80 pct. ved en forudsat timeløn på 115 kr., 2013.Nettokompensationsgradunder 80 pct.OverførselFuldt ledige m.fl.- heraf dagpenge- heraf kontanthjælp- heraf øvrigeEfterlønAlle1.000personer1041483738142Andel,pct.54,321,575,340,243,050,7Nettokompensationsgradpå 80 pct. og derover1.000personer8850271050136Andel,pct.45,778,524,759,857,049,3Fuldt ledige m.fl. ogefterlønsmodtagere i alt1.000personer191631111788279Andel,pct.100100100100100100

Anm.: Timeløn inkl. pension. Beregningerne er foretaget på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevettil pris- og lønniveauet i 2013. Beregningsteknisk er der lagt en timeløn ind på 111,19 kr. i 2011-pl svarendetil 115 kr. i 2013-pl. ”Dagpenge” og ”Kontanthjælp” omfatter også personer med støttet beskæftigelse i året,herunder aktiverede. ”Øvrige” omfatter sygedagpengemodtagere og personer, der har modtaget orlovs-ydelser mv. hele det pågældende år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Personer med en nettokompensationsgrad på 80 pct. og derover kan siges at have enforholdsvis svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Her skal man dog blandt andetvære opmærksom på, at nettokompensationsgraden ikke siger noget om, hvor megetmindre man får til rådighed i kroner og øre ved fx at gå fra beskæftigelse til dagpenge.Andre forhold end den økonomiske tilskyndelse vil også spille en rolle for, om en per-son er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andet rådighedsforpligtelsen i dag-penge- og kontanthjælpssystemet.Det atvære i arbejde kan også i sig selvbane vejenfor et bedre lønnet job med tiden – og dermed en stærkereøkonomisk tilskyndelse til idet hele taget at være i beskæftigelse.