Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren30. januar 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 18.november 2013 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det demografiske offentlige forbrugstræk i perioden 2013-2020 dels år for år dels over hele perioden angivet i procent og i mia. kr. (2014-niveau) på baggrund af den seneste befolkningsprognose? På samme måde ønskesen underopdeling af det demografiske træk på sektorer (staten, regioner under et,kommuner under et) samt på aldersgrupper (0-3 år, 4-5 år, 6-15 år, 16-18 år, 19-25år, 26-59 år, 60-64 år, 65-79 år, 80+ år).Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det offentligeforbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, når den reale udgift pr.bruger fastholdes (korrigeret for delvis sund aldring), og når antallet af brugere ihver aldersgruppe følger befolkningsudviklingen.Det samlede demografiske træk vurderes at stige med ca. 13 mia. kr. i perioden2013-20,jf. tabel 1.1Tabel 1Absolut ændring og vækst i det samlede demografiske træk i perioden 2013-20202014Ændring i mia. kr.(2014-priser)Vækst (pct.)1,80,320151,70,320161,70,320171,70,320181,90,320192,10,420202,30,42013-202013,10,35
Anm.: Væksten i perioden 2013-20 er beregnet med udgangspunkt i niveauet i 2013.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af rent meka-nisk karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Der tages fx ikke højde for, at
1Isvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 340 af 3. juni stillet efter ønske fra John Dyrby Paulsen (S)blev det samlede demografisketræk beregnet til ca. 11½ mia. kr. Forskellen skyldes startåret, idet det demografiske træk i svaret var for perioden 2014-20.
Side 2 af 4
omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkost-ninger pr. bruger.Derudover inddrager det demografiske træk ikke adfærdsændringer som fx øgetuddannelsestilbøjelighed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye mereeffektive behandlingsmuligheder.Ligeledes tages der ikke højde for eventuelle offentlige produktivitetsforbedringersom følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv. eller priseffektersom fx på medicinområdet, hvor virkningerne af flere ældre de seneste år er mereend modvirket af faldende priser. Hertil kommer, at der er usikkerhed forbundetmed befolkningsprognosen. Set i lyset af de nævnte forbehold indgår opgørelseraf det demografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for ud-giftspolitikken.Beregningen af det demografiske træk tager udgangspunkt i opgørelsen af udgifterfordelt på fem hovedområder af det offentlige forbrug. De fire første hovedom-råder er undervisning, sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem), socialbeskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) samt fritid og kultur. Disse fire om-råder betegnes samlet set som individuelt offentligt forbrug. Det femte hovedom-råde er kollektivt offentligt forbrug, herunder forsvar, politi, centraladministrationmv.Overordnet set beregnes trækket på det individuelle offentlige forbrug ved atsammenveje befolkningsudviklingen med de aldersfordelte udgifter på de fire ho-vedområder. Dvs. den gennemsnitlige udgift pr. bruger i en given aldersgruppefastholdes, mens antallet af brugere følger befolkningsudviklingen,jf. Finansministe-riet (2007).2I beregningen af det demografiske træk på det individuelle offentlige forbrug tagesder desuden højde for, at udvalgte offentlige pleje- og sundhedsudgifter til ældreafhænger af den aldersspecifikke sundhedstilstand. Denne antages at blive forbed-ret i takt med, at levetiden stiger. Dvs. gennemsnitsudgifterne til en 80-årig i 2050er lavere end gennemsnitsudgifterne til en 80-årig i fx 2012, pga. stigende levetidog forbedret helbred.Det kollektive offentlige forbrug antages at stige i takt med lønudvikling og be-folkningens størrelse.Det demografiske træk på det individuelle offentlige forbrug opdelt på alders-grupper fremgår af tabel 2. Det demografiske træk på det kollektive forbrug forde-les ikke på aldersgrupper.
2
Finansministeriet,”Mod nye mål – Danmark 2015, teknisk baggrundsrapport”,december 2007.
Side 3 af 4
Tabel 2Vækst i det demografiske træk for udvalgte aldersgrupper i perioden 2013-202014Pct.0-3 år4-5 år6-15 år16-18 år19-25 år26-59 år60-64 år65-79 år80+ årKollektivtI alt-2,6-1,3-0,2-1,72,30,0-1,02,81,30,30,3-1,8-2,3-0,2-1,41,30,1-0,52,41,50,30,3-0,3-3,8-0,4-0,60,50,10,12,21,70,30,30,6-3,2-0,6-0,50,10,10,41,92,00,30,31,5-1,3-0,9-0,9-0,40,20,11,82,20,30,32,3-0,3-1,1-1,1-0,50,20,11,72,40,30,42,80,6-1,3-0,6-0,80,20,51,62,50,30,40,4-1,7-0,7-1,00,30,10,02,11,90,30,352015201620172018201920202013-2020
Anm.: Væksten i perioden 2013-20 er beregnet med udgangspunkt i niveauet i 2013.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
Det demografiske træk er ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Derkan imidlertid foretages en grov fordeling af udgiftsområder med den usikkerhed,der deraf følger,jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 84 af 16. marts 2010:Kommuner:folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og øvrige socialeudgifterRegioner:hospitaler, sygesikring, medicin og øvrige sundhedsudgifterStat:undervisning (ekskl. folkeskole) og kultur
Desuden kan ca. 2/3 af det demografiske træk på det kollektive forbrug henførestil staten, mens 1/3 kan henføres til kommunerne,jf. svar på Finansudvalgets spørgs-mål nr. 11 af 18. juni 2010 (Aktstykke 163, § 7).Det demografiske træk opdelt på sektorer fremgår af tabel 3.
Side 4 af 4
Tabel 3Vækst i det demografiske træk i kommuner, regioner og stat i perioden 2013-202014Pct.KommunerRegionerStatI alt0,10,70,50,30,10,70,40,30,10,70,30,30,20,70,30,30,20,80,20,30,30,80,20,40,40,80,20,40,20,70,30,352015201620172018201920202013-2020
Anm.: Væksten i perioden 2013-20 er beregnet med udgangspunkt i niveauet i 2013.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
Med venlig hilsenBjarne Corydon
