FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren vil redegøre for beregningen af nettokompensationsgraden for folk, der ikke er i arbejde, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Finansudvalg har d. 13. november 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 79(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).Spørgsmål:”Vil ministeren redegøre for beregningen af nettokompensationsgraden forfolk, der ikke er i arbejde, jf. besvarelsen af FIU samrådsspørgsmål E, F, G ogH?”Svar:Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget den disponible indkomst som mod-tager af en overførselsindkomst, fx dagpenge, udgør i procent af den disponible ind-komst som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husle-je, mad, tøj osv., når skatten er betalt.Den disponible indkomst i de to alternativer –overførselsalternativetogbeskæftigel-sesalternativet– beregnes ved at antage, at den enkelte person er overførselsind-komstsmodtager henholdsvis beskæftiget i et helt kalenderår. Beregningen tagerblandt andet højde fortransportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstaf-hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution mv.Metoden til beregning af den disponible indkomst ibeskæftigelsesalternativeter prin-cipieltden samme, uanset om en person eri arbejde eller ej. For de flestebeskæftige-de er der imidlertid flere oplysninger, der kan danne grundlag for at skønne over time-lønnen og dermed den potentielle indkomst i beskæftigelsesinitiativet, mens den forpersoner uden arbejde i højere grad må baseres på stiliserede antagelser.Den årlige lønindkomst i beskæftigelsesalternativet bliver for hver enkelt person fast-sat ud fra en ugentlig arbejdstid på 37 timer og et skøn for deres timeløn på baggrundaf oplysninger i Danmarks Statistiks lønregister, sygedagpengeregistret, dagpengeud-betalingsregistretellerlønindkomsten i (års)indkomstregistret.Hvis der ikke foreligger relevante oplysninger, som kan bruges til at skønne over time-lønnen, hvilket der ipraksisikke gør for fx mange fuldt ledige m.fl., beregnes der ensåkaldt ”skyggeløn”. Beregningen af skyggelønnen sker på baggrund af en lang ræk-ke oplysninger om personlige karakteristika (uddannelse, køn, alder, erhvervserfaring,a-kassemedlemskab,bopæl, ægteskabelig status, antal børn m.v.).Hvad enten timelønnen skønnes på baggrund af lønoplysninger i Danmarks Statistikslønregistre mv. eller beregnes som en skyggeløn, vil skønnet være behæftet mednogen usikkerhed.

For personer, hvor der foreligger oplysninger fra mere end ét register, foretrækkesløn-registret frem for sygedagpengeregistret, sygedagpengeregistret frem for dagpenge-udbetalingsregistret, dagpengeudbetalingsregistret frem for indkomstregistret og ind-komstregistret frem for en beregnet skyggeløn.For gruppen af fuldt ledige m.fl. ogefterlønsmodtagere kan indkomstregistret dog ikke bruges, da en eventuel lønind-komst i det pågældende år ikke vil udgøre et tilstrækkeligt sikkert grundlag for atskønne overtimelønnen.Tabel 1 viser, hvilke typer af registeroplysninger, herunder en beregnet skyggeløn, derligger til grund for timelønsskønnet for deforskellige grupper, der indgår i beregninger-ne af nettokompensationsgrader:Fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledigem.fl. og efterlønsmodtagere.Tabel 1. Personer fordelt efter type af registeroplysninger, der ligger tilgrund for timelønsskønnet, pct.Lønre-gistretFuldt beskæftigedeDelårsbeskæftigedeFuldt ledige m.fl.EfterlønsmodtagereAlle72,750,81,40,461,4Sygedagpenge-registret4,613,68,90,45,9Dagpenge-udbetalings-registret0,417,621,53,24,4Indkomst-registret21,312,2--17,6”Skygge-løn”1,05,768,196,010,7

Anm.: Beregningerne på registerdata for 2011.”Fuldt ledige m.fl.” omfatter følgende to grupper: 1) Perso-ner med støttet beskæftigelse (ekskl. fleksjob), og 2) personer uden beskæftigelse, men med egentligoverførselsindkomst af en vis størrelse, dvs. dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, orlovsydelserel.lign. Ingen af personerne har haft ustøttet beskæftigelse i løbet af det pågældende år. ”Efterløn” omfat-ter personer, der har modtaget efterløn i året, dog ikke personer, der samtidig har haft indbetalinger tilATP, dvs. beskæftigelse af et vist omfang.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

For så vidt angår den disponible indkomst ioverførselsalternativetbestår den for per-soner, der ikke er i arbejde, dvs. for fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere,af deresfaktiske indkomst i det pågældende kalenderår.For så vidt angår transportudgifter til og fra arbejde, foretages beregningen for perso-ner, der ikke er i arbejde, også i højere grad på baggrund af stiliserede antagelser endfor beskæftigede. Dette skyldes, at der for fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtageresom udgangspunkt ikke er oplysninger om, hvor mange kilomenter der er fra bopæl tilarbejdssted (denne oplysning foreligger i de fleste tilfælde for beskæftigede).Grundlaget for beregninger af nettokompensationsgrader er bl.a. dokumenteret iFor-deling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013.