I det mellemfristede forløb, der lå til grund forAftalerom reformpakken 2020(RP2020),var det skønnet, at der i 2020 ville være ca.54.000 personer på efterløn.Idet seneste mellemfristede forløb, der ligger til grund for beregningerne iFinansredegørelse 2014(FR2014),skønnes der at væreca. 45.000 personer på efterløni 2020, dvs. ca. 9.000 færre end skønnet i RP2020.Reduktionen i det skønnede antal efterlønsmodtagere i 2020 kan primært tilskrivesen lavere udnyttelsesgrad – dvs. at personer, som indbetaler til efterlønsordningenog dermed optjener ret til efterløn, i mindre grad end tidligere skønnet udnytterdenne ret til faktisk at få udbetalt efterløn, men i større omfang udnytterefterlønsretten til at optjene skattefri præmie.En reduktion i antallet af efterlønsmodtagere indebærer en forbedring af deoffentlige finanser, dels via lavere udgifter til udbetaling af efterløn, dels via højereskatteindtægter som følge af et øget arbejdsbud. Når udnyttelsesgraden forpersoner med efterlønsret er lavere, øges omvendt udbetalingerne af skattefripræmie.Det bemærkes, at der i den ny fremskrivning i FR2014 – udover nyeefterlønsfremskrivninger – er indarbejdet opdaterede forudsætninger på en rækkeøvrige områdersiden RP2020. Det omfatter blandt andetnyebefolkningsprognoser (der blandt andet peger på flere folkepensionister),opdaterede registerbaserede arbejdsmarkedsdata (der blandt andet peger på flerekontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken) samt ændringer i denøkonomiske politik i øvrigt siden 2011.

Samlet set indebærerforløbet i FR2014 et strukturelt underskud på de offentligefinanser på 0,5 pct. af BNP i 2014 svarende til grænsen i budgetloven.Endvidereventesstrukturel balance på de offentlige finanser i 2020 på linje med RP2020-grundlaget. Indikatoren for finanspolitisk holdbarhed (HBI) er samlet set svækketfra 0,4 pct. af BNP i RP2020-grundlaget til 0,0 pct. af BNP i FR2014-forløbet,hvilket blandt andet afspejler indarbejdelsen af opdaterede befolkningsprognoserfra DREAM og Danmarks Statistik.Det lavere antal efterlønsmodtagere i FR2014skønnesisoleretsetatindebære enforøgelse af beskæftigelsen i 2020 med ca. 8.000 personer og at forbedredenprimære saldo i 2020 på ca.1� mia. kr. (2014-niveau),jf. tabel 1.Heri indgår, atstørre udgifter til skattefri præmie og færre indbetalinger af efterlønsbidrag isoleretset skønnes at svække den primære saldo i 2020 med ca. � mia. kr.(2014-niveau).Tabel 1

Skønnet effekt af færre efterlønsmodtagere

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Forbedringaf strukturel primær saldo (mia. kr., 2014-niveau)Reduktion af antal efterlønsmodtagere (1.000 personer)4,2-143,9-133,4-122,9-101,8-81,3-71,6-81,7-9

Også efter 2020 er der i FR2014-forløbet forudsat et lavere antalefterlønsmodtagere end i RP2020 og en heraf afledt forøgelse af den strukturellebeskæftigelse,jf. figur 1 og 2.Figur 1

Antal personer på efterløn

1.000 personer1401201008060402002012 2020 2028 2036 2044 2052 2060 2068 2076Aftaler om reformpakken 20201.000 personer1401201008060402001.000 personer201816141210864202012 2020 2028 2036 2044 2052 2060 2068 20761.000 personer20181614121086420

Ændringen i det forventede antal efterlønsmodtagere skønnesisoleret setatforbedre den finanspolitiske holdbarhed (HBI) med ca. 0,05-0,1 pct. af BNP,svarende til en permanent forbedringaf de offentlige finanser med ca. 1½ mia. kr.(2014-niveau). Heri indgår, at større udgifter til skattefri præmie og færreindbetalinger af efterlønsbidrag isoleret set skønnes at svække HBI med ca. ½mia. kr.(2014-niveau). Som nævnt er HBI samlet opgjort til 0,0 pct. af BNP iFR2014-forløbet

Skønnet effekt af færre efterlønsmodtagere

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Antal personer på efterløn

Effekt på strukturel beskæftigelse som følge af

færre efterlønsmodtagere