Folketingets FinansudvalgChristiansborg

FinansministerenDen 3. december 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 71 (Alm. del) af 6.november 2013 stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den offentlige varekøbskvote de seneste20 år, herunder fordelingen på vare og varetilknyttede tjenester samt køb af tjene-ster?Svar

Det offentlige forbrug kan opdeles på en række underkomponenter, herunder af-lønning af ansatte, køb og salg af varer og tjenester, afskrivninger mv.,jf. tabel 1.Tabel 1

Underkomponenter i det offentlige forbrug i 2012

Mia. kr., årets priser

Aflønning af ansatte (1)Afskrivninger (2)Køb af varer og tjenester (3)Andre produktionsskatter og -subsidier, netto (4)Sociale ydelser i naturalier (5)Salg af varer og tjenester (6)

Offentlig forbrugsudgift (1) + (2) + (3) + (4) + (5) – (6)

2012

334,335,0182,7-4,827,455,0

519,5

Kilde: Danmarks Statistik

Andelen af det offentlige nettokøb af varer og tjenester i forhold til det samledeoffentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) er øget fra omkring 24 pct. i starten af1990’erne til ca. 32 pct. i 2012,jf. figur 1.

Figur 1

Det offentlige nettokøb af varer og tjenester i pct. af offentligt forbrug (ekskl. afskrivninger)

Pct.34323028262422209091929394959697989900010203040506070809101112Pct.3432302826242220

Anm.: Den offentlige (netto) vare- og tjenestekøbskvote er defineret som summen af det offentliges køb af varerog tjenester og sociale ydelser i naturalier fratrukket det offentliges salg af varer og tjenester sat i forhold tildet samlede offentlige forbrug fratrukket afskrivninger.Kilde: Danmarks Statistik

Det er ikke umiddelbart muligt at opdele det offentlige nettokøb af varer og tjene-ster i køb af hhv. ’varer’, ’varetilknyttede tjenester’ og ’tjenester’. Det følger af, atDanmarks Statistik (DST) ikke udarbejder en yderligere opdeling af det offentligevare- og tjenestekøb inden for sektorenoffentlig forvaltning og service,som dannergrundlag for opgørelsen af det offentlige forbrug.Dansk Industri (DI) har udarbejdet en analyse af fordelingen mellem køb af hhv.varer og tjenester i detoffentlige erhverv, jf. Udlicitering bag stigende varekøbskvote,no-vember 2013. Analysen viser, at den stigende vare- og tjenestekøbskvote inden fordet offentlige erhverv i perioden 1993-2009 primært kan henføres til et øget købaf tjenester, mens varekøbskvoten er omtrent uændret.Det fremstår sandsynligt, at det først og fremmest er en stigende tjenestekøbskvo-te, som har bidraget en øget (netto) vare- og tjenestekøbskvote i det offentligeforbrug siden 1990’erne,jf. Svar på §20 S 349 af 6. november 2013.Det bemærkes, at brancherne inden for detoffentlige erhverv,som indgår i DI’s ana-lyse, i store træk er sammenfaldende med sektorenoffentlig forvaltning og service,menafviger på flere områder. Eksempelvis indgår sundhedsydelser på privathospitaler,der betales af private virksomheder/forsikringer, udelukkende i det offentlige er-hverv, mens eksempelvis folkekirken, biblioteker og offentlige institutioner vedr.bygge- og anlægssektoren udelukkende indgår i offentlig forvaltning og service.Det bemærkes endvidere, at DI’s analyse er baseret på input-output tabeller forforskellige brancher i nationalregnskabet. Analysen indebærer således en vis gradaf subjektiv vurdering i definitionen af erhverv på henholdsvis varer, varerelatere-de tjenester eller tjenester. Det medfører en vis usikkerhed i tallene.

I Finansministeriets fremskrivninger forudsættes normalt uændrede løn- og (net-to) varekøbskvoter frem mod 2020, hvilket kan ses som en neutral antagelse. Dergøres i den sammenhæng ingen specifikke forudsætninger omkring den konkretefordeling mellem det offentliges køb af hhv. varer og tjenester. Det forudsættesudelukkende, at købet af varer og tjenester samlet set udgør en nogenlunde kon-stant andel af forbrugsudgifterne frem mod 2020.Med venlig hilsenBjarne Corydon