PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 28. oktober 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 (Alm. del) af 25.

september

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de udvidede forbrugsmuligheder (inkl. virkningen af

lavere skat) for en LO-familie med 2 børn, såfremt den årlige realvækst i det of-

fentlige forbrug udgør 0 pct. frem for 0,6 pct. som i regeringens 2020-plan, og at

mindreudgiften i stedet udelukkende går til at øge beskæftigelsesfradraget? Besva-

relsen bedes beregnet ud fra nøjagtig samme regneprincipper som i svaret på FIU

alm. del- spørgsmål 232.

Svar

Et forløb med nulvækst frem mod 2020 skønnes at reducere de offentlige for-

brugsudgifter med ca. 20 mia. kr. (2015-priser) i 2020. Det svarer til en forbedring

af de offentlige finanser efter tilbageløb på ca. 19 mia. kr., idet indholdet af moms

og afgifter i det offentlige forbrug skønnes at udgøre ca. 5 pct. Nulvæksten i det

offentlige forbrug giver et råderum til at øge beskæftigelsesfradraget med 14�½

pct.-point, svarende til en offentlig mindreindtægt på ca. 19 mia. kr. (efter tilbage-

løb og afledte adfærdsvirkninger).

En stigning i beskæftigelsesfradraget på 14�½ pct.-point indebærer en fremgang i

rådighedsbeløbet på ca. 24.300 kr. årligt for en LO-familie med to børn. Samtidig

indebærer den forudsatte mindrevækst i det offentlige forbrug, at værdien af LO-

familiens forudsatte træk på det offentlige forbrug reduceres med ca. 14.300 kr.

årligt,

jf. tabel 1.

Dermed indebærer forslaget, at LO-familiens samlede (udvidede) forbrugsmulig-

heder – dvs. ændringen i det årlige rådighedsbeløb tillagt den beregnede årlige

ændring af værdien af det offentlige forbrug – stiger med i størrelsesordenen

10.100 kr.,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 2

Tabel 1

Virkning på det årlige rådighedsbeløb og de udvidede forbrugsmuligheder

Ændring i rådigheds-

beløb som følge af

ændret beskæftigel-

sesfradrag

Kroner, 2015-niveau

LO-familie med to børn

24.300

-14.300

10.100

Ændring i udvidede

forbrugsmuligheder

(inkl. virkninger af

lavere off. forbrug)

Ændring i offentligt

forbrug

Anm.: Der er regnet med et udgangspunkt, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Nulvækst i det offentli-

ge forbrug frem mod 2020 skønnes at indebære et merprovenu på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb (2015-

niveau),

jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 (august 2014).

En forøgelse af beskæftigelsesfra-

draget med ca. 14�½ pct.-point skønnes at indebære en mindreindtægt på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb og af-

ledte adfærdsvirkninger, hvor tilbageløbsfaktoren antages at udgøre 24�½ pct.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt med stigningen i fradragsprocenten, dvs. til ca. 82.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning, Økonomi- og Indenrigsministeriets Fami-

lietypemodel, august 2014 samt Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018.

Nulvækst i det offentlige forbrug vil typisk have størst betydning for personerne i

befolkningen med de relativt laveste indkomster. Det skyldes, at trækket på det

offentlige forbrug er størst blandt personer med relativt lave indkomster. En del

af disse personer er overførselsmodtagere og får derfor ikke del i skattelettelsen,

der følger af det højere beskæftigelsesfradrag.

Derudover varierer borgernes faktiske træk på de offentlige serviceydelser med

flere forhold - fx alder, antal børn, helbred mv. Dermed kan der være borgere – fx

folkepensionister med stort træk på sundhedsydelser – der samlet set vil kunne

opleve en reduktion i de udvidede forbrugsmuligheder.

Det bemærkes, at de fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug

følger en revideret metode i forhold til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 232 af

31. marts 2014.

Den reviderede metode tager i højere grad højde for, at særligt

børnefamilier og ældre typisk har et større træk på offentlige services end familier

uden børn,

jf. Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer

i offentligt forbrug

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

Findes på Finansministeriets hjemmeside: