Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1416123_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 4. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 453 (Alm. del) af 25.
september 2014
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere effekten på den offentlige saldo af et generelt løft i
produktiviteten i alle sektorer? Ministeren bedes tage udgangspunkt i tilfældet,
hvor produktivitetsstigningen fører til en stigning på 5 mia. kr. i 2020 i ”D.1.
Aflønning af ansatte” i alle sektorer jf. Nationalregnskabet.
Ministeren bedes anføre effekten i følgende tre tilfælde:
1. Tilfælde hvor produktivitetsstigningen slår igennem på
overførselsindkomsterne, og hvor den offentlige produktion stiger
svarende til produktivitetsstigningen.
2. Tilfælde hvor produktivitetsstigningen alene slår igennem på det offentlige
forbrug, men ikke på overførselsindkomsterne.
3. Tilfælde hvor produktivitetsstigningen hverken slår igennem på
overførselsindkomsterne eller det offentlige forbrug. I dette tilfælde
forudsættes satsreguleringen midlertidigt ophævet. Endvidere forudsættes
produktivitetsstigningen i den offentlige sektor at lede til besparelser, så
det reale offentlige forbrug fastholdes.
I alle tre tilfælde bedes ministeren opgøre effekten på den offentlige sektor samt
den varige effekt. Effekten bedes dekomponeret i effekten på hhv. samlede
skatter og afgifter, øvrige primære indtægter, samlede offentlige udgifter, offentligt
forbrug heraf offentlig lønsum samt offentligt varekøb, indkomstoverførsler og
øvrige primære udgifter.
Svar
Dette spørgsmål er stort set identisk med
Finansudvalgsspørgsmål nr. 452
bortset fra,
at det antages, at produktiviteten stiger svarende til en forøgelse af lønsummen
med 5 mia. kr. i hele økonomien (inkl. den offentlige sektor) i 2020.
En forøgelse af lønsummen i hele økonomien med 5 mia. kr. kræver i modsætning
til i
svar på Finansudvalgsspørgsmål nr. 452
kun, at produktiviteten i den private sektor
stiger med ca. 0,08 pct. pr. år fra 2015 til 2020. Virkningen på realt BNP er derfor
knap 0,4 pct. i 2020.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416123_0002.png
Side 2 af 4
Det er ligesom i svar på
Finansudvalgsspørgsmål nr. 452
forudsat, at realvæksten i
ressourcerne til det offentlige forbrug er uændret i planlægningsperioden frem
mod 2020. En eventuel produktivitetsstigning i den offentlige sektor har som
udgangspunkt ingen betydning for ressourcerne til det reale offentlige forbrug i
planlægningsperioden.
Det er grundlæggende et politisk valg, hvordan en eventuel produktivitetsstigning
i den offentlige sektor skal håndteres. Enten kan produktivitetsstigningen bruges
til at reducere antallet af offentligt ansatte og dermed ressourcerne til det reale
offentlige forbrug, eller den kan bidrage til at forbedre den offentlige service ved
uændrede ressourcer til det reale offentlige forbrug. Regeringen planlægger fx med
gennem modernisering at realisere en produktivitetsstigning i den offentlige sektor
på 12 mia. kr. frem mod 2020. Det er regeringens ambition, at de ressourcer, der
frigives, skal bidrage til at forbedre den offentlige service.
I tabel 1
er vist effekten af en sådan hypotetisk produktivitetsstigning på 0,08 pct.
årligt fra 2015 til 2020 på den offentlige saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter
i 2020 samt varig virkning.
Tabel 1
er hovedforløbet svarende til det i spørgsmålet
omtalte ”1. tilfælde”, hvor der ikke sker diskretionære eller politisk besluttede
ændringer af reglerne for regulering indkomstoverførsler.
Tabel 1
Ændring i offentlig saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter ved en hypotetisk stigning i produktiviteten i
hele økonomien på 0,08 pct. årligt frem til 2020– opgjort i 2020 og varigvirkning (pct. af BNP)
2020
Offentlig saldo
Skatter og afgifter
Øvrige indtægter
Offentligt forbrug
heraf – Lønsum
heraf – Varekøb
Indkomstoverførsler
Øvrige udgifter
0,04
-0,01
0,00
-0,02
0,01
-0,03
-0,02
-0,01
Varig virkning
0,03
-0,01
0,00
-0,03
0,01
-0,03
0,00
-0,01
Anm.: Der er foretaget afrunding.
Kilde: Egne beregninger
Målt i varig virkning forbedres den offentlige saldo med 0,03 pct. af BNP
svarende til ca. 0,6 mia. kr. Den offentlige saldo forbedres lidt mere i året 2020,
hvilket afspejler, at indkomstoverførslerne satsreguleres med 2 års forsinkelse i
forhold til lønudviklingen.
Forbedringen af den offentlige saldo sker først og fremmest som følge af, at
udgifter til varekøb og en række øvrige offentlige udgifter (fx offentlige
investeringer) ikke udvikler sig i takt med BNP. Skatter og afgifter falder lidt i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416123_0003.png
Side 3 af 4
forhold til BNP, fordi ikke alle skatter og afgifter følger stigningen i BNP (fx
beskatning af olie- og gasudvinding).
I
tabel 2
er der regnet på en variant af hovedforløbet, hvor satsreguleringen
suspenderes for den del af lønstigningen, der kan henføres til
produktivitetsstigningen (det i spørgsmålet benævnte ”2. tilfælde”). En ændring af
satsreguleringen kræver en lovændring. Den offentlige saldo forbedres lidt mere
end i
tabel 1,
hvilket kan henføres til ændringerne i satsreguleringen. Effekten
mindskes dog af, at skatter og afgifter reduceres som følge af ændringen i
satsreguleringen.
Tabel 2
Ændring i offentlig saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter ved en hypotetisk stigning i produktiviteten i
hele økonomien på 0,08 pct. årligt frem til 2020 uden satsregulering af indkomstoverførsler – opgjort i 2020
og varigvirkning (pct. af BNP)
2020
Offentlig saldo
Skatter og afgifter
Øvrige indtægter
Offentligt forbrug
heraf – Lønsum
heraf – Varekøb
Indkomstoverførsler
Øvrige udgifter
0,06
-0,02
0,00
-0,02
0,01
-0,03
-0,05
-0,01
Varig virkning
0,05
-0,02
0,00
-0,02
0,01
-0,03
-0,03
-0,01
Anm.: Der er foretaget afrundinger
Kilde: Egne beregninger
I
tabel 3
vises ændringen i den offentlige saldo som følge af
produktivitetsstigningen, hvor satsreguleringen suspenderes for den del af
lønstigningen, der kan henføres til produktivitetsstigningen og hvor det reale
offentlige ressourceforbrug reduceres som følge af produktivitetsstigningen. Det
betyder konkret, at den offentlige beskæftigelse reduceres med ca. 3.000 personer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416123_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 3
Ændring i offentlig saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter ved en hypotetisk stigning i produktivitet i
hele økonomien på 0,08 pct. årligt frem til 2020 uden satsregulering og uden stigende offentligt forbrug –
opgjort i 2020 og varigvirkning (pct. af BNP)
2020
Offentlig saldo
Skatter og afgifter
Øvrige indtægter
Offentligt forbrug
heraf – Lønsum
heraf – Varekøb
Indkomstoverførsler
Øvrige udgifter
0,13
-0,03
-0,01
-0,10
-0,06
-0,03
-0,05
-0,02
Varig virkning
0,12
-0,03
-0,01
-0,10
-0,06
-0,03
-0,04
-0,02
Anm.: Der er foretaget afrundinger
Kilde: Egne beregninger
I
tabel 3
opnås en forbedring af den offentlige saldo på godt 0,12 pct. af BNP i
varig virkning. Forbedringen af den offentlige saldo kan først og fremmest
henføres til de diskretionære ændringer af indkomstoverførslerne og de reale
ressourcer til offentlige forbrug.
Med venlig hilsen
Finansministeren