Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1416119_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 4. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 452 (Alm. del) af 25.
september 2014
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere effekten på den offentlige saldo af et generelt løft i
produktiviteten i den private sektor? Ministeren bedes tage udgangspunkt i
tilfældet, hvor produktivitetsstigningen fører til en stigning på 5 mia. kr. i 2020 i
”D.1. Aflønning af ansatte” i alle andre sektorer end ”offentlig forvaltning og
service”, jf. Nationalregnskabet.
Ministeren bedes anføre effekten i følgende tre tilfælde:
1. Tilfælde hvor produktivitetsstigningen slår igennem på de offentlige
lønninger og overførselsindkomsterne.
2. Tilfælde hvor produktivitetsstigningen alene slår igennem på de offentlige
lønninger, men ikke overførselsindkomsterne.
3. Tilfælde hvor produktivitetsstigningerne hverken slår igennem på de
offentlige lønninger eller på overførselsindkomsterne. Idet
satsreguleringen forudsættes midlertidigt ophævet, samt fordi det politisk
besluttes, at de offentlige lønninger ikke forøges.
I alle tre tilfælde bedes ministeren opgøre effekten på den offentlige sektor som
effekt i 2020 og den varige effekt. Effekten bedes dekomponeret i effekten på
hhv. samlede skatter og afgifter, øvrige primære indtægter, samlede offentlige
udgifter, offentligt forbrug og heraf offentlig lønsum og offentligt varekøb,
indkomstoverførsler og øvrige primære udgifter.
Svar
Som udgangspunkt er øget produktivitetsvækst omtrent neutral for de offentlige
finanser på langt sigt idet offentlige indtægter og udgifter påvirkes nogenlunde
parallelt. Øget produktivitet i den private sektor kan imidlertid have en beskeden
positiv virkning på den offentlige saldo, når de offentlige investeringer og
realvæksten i det offentlige forbrug fastholdes uændret inden for
planlægningshorisonten frem mod 2020. Større privat produktion og velstand kan
imidlertid også lede til større forventninger og krav til offentlig service og
investeringer og i de beregningstekniske principper efter 2020 indgår, at den
offentlige service og de offentlige investeringer udvikler sig i takt med
velstandsudviklingen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416119_0002.png
Side 2 af 4
Produktivitetsvækst skabes først og fremmest ude på de enkelte virksomheder og
arbejdspladser. Konkrete virkemidler, der kan bidrage til øget produktivitet i den
private sektor, kan i sig selv påvirke og ofte belaste den offentlige saldo – og
dermed reducere de beskedne positive virkninger på den offentlige saldo, der i sig
selv kan være af højere produktivitet. I svaret er der set bort fra eventuelle
virkemidlers påvirkning af den offentlige saldo – og der er alene regnet på en
hypotetisk produktivitetsstigning.
En stigning i den private sektors lønsum på 5 mia. kr. kræver, at
produktivitetsvæksten i de private byerhverv øges med godt 0,1 pct. årligt fra 2015
til 2020. Det vil hæve BNP med godt 0,4 pct. i 2020.
I
tabel 1
er vist effekten af en sådan hypotetisk produktivitetsstigning fra 2015 til
2020 på den offentlige saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter i 2020 samt
varig virkning.
Tabel 1
er hovedforløbet svarende til det i spørgsmålet omtalte ”1.
tilfælde”, hvor der ikke sker en diskretionær eller politisk besluttet ændring af
reglerne for regulering af indkomstoverførsler mv.
Tabel 1
Ændring i offentlig saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter ved en stigning i den private sektors
produktivitet på 0,1 pct. årligt fra 2015 til 2020 – opgjort i 2020 og varig virkning (pct. af BNP)
2020
Offentlig saldo
Skatter og afgifter
Øvrige indtægter
Offentligt forbrug
heraf – Lønsum
heraf – Varekøb
Indkomstoverførsler
Øvrige udgifter
0,06
-0,02
0,00
-0,03
0,01
-0,04
-0,03
-0,02
Varig virkning
0,04
-0,01
0,00
-0,04
0,01
-0,04
0,00
-0,01
Anm.: Der er foretaget afrunding.
Kilde: Egne beregninger
Målt i varig virkning forbedres den offentlige saldo med 0,04 pct. af BNP
svarende til knap 0,8 mia. kr. i 2014-niveau, som følge af at produktiviteten
hypotetisk stiger med ca. 0,1 pct. årligt i den private sektor fra 2015 til 2020.
Virkningen er behæftet med usikkerhed.
Den beskedne påvirkning af den offentlige saldo skyldes bl.a., at lønnen i de
private og offentlige sektorer udvikler sig parallelt og at indkomstoverførsler mv.
reguleres i takt med lønudviklingen via satsreguleringen. Det betyder, at de
offentlige udgifters andel af BNP falder beskedent. Forbedringen af den offentlige
saldo på 0,04 pct. af BNP kan først og fremmest forklares ved, at varekøb og
øvrige udgifter (fx offentlige investeringer) ikke antages påvirket af højere BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1416119_0003.png
Side 3 af 4
I forhold til de enkelte indtægts- og udgiftsposter i
tabel 1
skal bemærkes følgende:
Skatter og afgifter falder beskedent som andel af BNP, da ikke alle skatter og
afgifter følger BNP (fx beskatning af olie- og gasudvinding). Den offentlige
lønsum stiger marginalt som andel af BNP, hvilket skyldes at produktiviteten og
dermed lønningerne stiger lidt mere end BNP. Indkomstoverførslerne falder i
2020 som andel af BNP, hvilket skyldes, at satsreguleringen af
indkomstoverførsler mv. sker med 2 års forsinkelse.
I
tabel 2
er der regnet på en variant af hovedforløbet, hvor satsreguleringen af
indkomstoverførsler mv. ophæves for den del af lønstigningen, der kan henføres
til produktivitetsstigningen (det i spørgsmålet nævnte ”2. tilfælde”).
En ændring af satsreguleringen kræver lovændring.
Tabel 2
viser, at forbedringen af den offentlige saldo bliver lidt større, når
indkomstoverførsler mv. ikke reguleres med den ekstra lønstigning. I modsat
retning trækker dog lidt lavere skatteindtægter fra indkomstoverførsler. Effekten
på den offentlige saldo fra den hypotetiske produktivitetsstigning er fortsat
beskeden.
Tabel 2
Ændring i offentlig saldo fordelt på indtægts- og udgiftsposter ved en stigning i den private sektors
produktivitet på 0,1 pct. årligt frem til 2020 under forudsætning af suspension af satsreguleringen af
overførsler – opgjort i 2020 og varig virkning (pct. af BNP)
2020
Offentlig saldo
Skatter og afgifter
Øvrige indtægter
Offentligt forbrug
heraf – Lønsum
heraf – Varekøb
Indkomstoverførsler
Øvrige udgifter
0,08
-0,04
0,00
-0,03
0,01
-0,04
-0,07
-0,02
Varig virkning
0,06
-0,03
0,00
-0,03
0,01
-0,04
-0,04
-0,02
Anm.: Der er foretaget afrundinger
Kilde: Egne beregninger
I spørgsmålet omtales også et ”3. tilfælde”, hvor det politisk besluttes, at lønnen i
den offentlige sektor ikke forøges. En ophævelse af sammenhængen mellem den
offentlige og private lønstigningstakt kræver rent formelt en ændring af de
offentlige overenskomster. Det kan godt politisk besluttes at ændre de offentlige
overenskomster, men det kan ikke uden videre lægges til grund, at sådanne
ændringer har varige økonomiske virkninger. Det skyldes, at de offentlige og
private lønninger som udgangspunkt vil udvikle sig nogenlunde parallelt på sigt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 4
Relativt lavere offentlige lønninger i en periode vil betyde, at den offentlige sektor
får rekrutteringsvanskeligheder, der efterfølgende vil lede til højere offentlige
lønstigninger indtil forholdene på arbejdsmarkedet er i ligevægt.
Med venlig hilsen
Finansministeren