Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014 - 19405
Doknr.
173819
Dato
20-10-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 23.09.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 450 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 450:
”Ministeren udtalte under besvarelsen af samrådsspørgsmål AE den 18. september
2014 om regeringens vækstskøn, at ”de foreløbige nationalregnskabstal for 2014 pe-
ger dermed isoleret set mod, at vi nedjusterer vækstskønnet i forbindelse med de-
cember redegørelsen. ”Vil ministeren redegøre for, hvor lav den faktiske vækst for
2014 må være før den danske stat overskrider EU’s underskudsgrænse på 3 pct.?”
Svar:
I
Økonomisk Redegørelse,
august 2014, skønnes et underskud på den offentlige sal-
do på 1,2 pct. af BNP i 2014. Der er således en relativt stor margin til underskuds-
grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 3,0 pct. af BNP.
Den offentlige saldo er følsom over for konjunktursituationen, men der er ikke nogen
entydig sammenhæng mellem BNP-væksten og den offentlige saldo. De offentlige
indtægter og udgifter påvirkes fx forskelligt, alt efter om der er tale om lavere eksport-
vækst eller lavere vækst i indenlandsk efterspørgsel. Det har også betydning, hvorle-
des beskæftigelsen påvirkes af en eventuelt lavere BNP-vækst.
Virkningen på den offentlige saldo vil også afhænge af, om en eventuel lavere vækst
er ledsaget af faldende renter og øgede indtægter fra blandt andet pensionsafkast-
skatten, som det har været tilfældet de seneste år. ECB og Nationalbanken har siden
offentliggørelsen af
Økonomisk Redegørelse
i august således lempet pengepolitikken
yderligere.
Der offentliggøres en ny
Økonomisk Redegørelse
i december 2014 med opdaterede
konjunkturudsigter og skøn for de offentlige finanser.
Der henvises i øvrigt til svaret på FIU spørgsmål nr. 451 (alm. del).
Med venlig hilsen
Morten Østergaard