Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1308654_0001.png
1308654_0002.png
1308654_0003.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
4. december 2013
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm. del) af 1. novem-ber 2013 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af dem, der i 2009 var fuldt beskæftigedeog som ville få forbedret deres disponible indkomst ved at gå fra arbejdsindkomsttil overførselsindkomst, jf. definitionen i svar på FIU alm. del spørgsmål 10 af 4.oktober 2013, var i beskæftigelse i 2012 og ikke længere ville forbedret deres di-sponible indkomst ved at gå fra arbejdsindkomst til overførselsindkomst?Svar
I svarpå Finansudvalgets spørgsmål 10 af 4. oktober 2013er antallet af personer, derville få reduceret den disponible indkomst ved at overgå fra arbejdsindkomst tiloverførselsindkomst opgjort med udgangspunkt i det såkaldte forskelsbeløb.Beregninger af forskelsbeløb baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministerietsforskelsbeløbsmodel1, som omfatter personer i den erhvervsaktive alder, hvor dendisponible indkomst som henholdsvis beskæftiget og ikke-beskæftiget er opgjortunder den beregningstekniske antagelse, at personen er beskæftiget henholdsvisikke-beskæftiget hele året.Forskelsbeløbet betegner forskellen mellem på den ene side den disponible ind-komst som modtager af overførselsindkomst og på den anden siden den dispo-nible indkomst som beskæftiget. Beregningen tager blandt andet højde for trans-portudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som bo-ligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution mv.Et negativt forskelsbeløb afspejler, at personen har en økonomisk gevinst ved atvære ikke-beskæftiget frem for at være beskæftiget.
1
Økonomi- og Indenrigsministeriet har dokumenteret metoden i henholdsvis Fordeling og Incitamenter 2013 og i Øko-nomisk analyse nr. 1 fra maj 2012.
Side 2 af 3
Beregnede negative forskelsbeløb bør – givet de anvendte beregningsforudsætnin-ger – betragtes som et hypotetisk øjebliksbillede. Fx kan de økonomiske incita-menter til beskæftigelse være stærkere efterfølgende år. Situationer med beregnedenegative forskelsbeløb kan i langt hovedparten af tilfældene henføres til, at be-skæftigelsesalternativet er forbundet med relativt store transportudgifter, herunderat de pågældende personer vurderes at have markant højere transportudgifter endden øvrige del af befolkningen.Med den anvendte beregningsmetode havde godt 13.400 fuldt beskæftigede et be-regnet negativt forskelsbeløb i 2009,jf. tabel 1.Tabel 1

Status i 2011 for personer, der i 2009 var fuldt beskæftigede med negativt forskelsbeløb

Personer(antal)

Fuldt beskæftigede i 2009 med negativt forskelsbeløb

- personer som ikke indgår i forskelsbeløbsberegning i 2011

Personer som indgår i forskelsbeløbsberegning i 2011

Heraf:(1) Fuldt beskæftigede i 2011 (der var fuldt beskæftigede med negativt forskelsbeløb i2009) i alt

(a) med positivt forskelsbeløb

- heraf med forskelsbeløb over 1.000 kr. om måneden

(b) med negativt forskelsbeløb(2) Ikke-beskæftigede m.fl. i 2011 (der var fuldt beskæftigede med negativt forskelsbe-løb i 2009)9.600

8.400

7.500

1.2002.70078

68

61

1022

13.400

1.100

12.300

100

Andel(pct.)
Kilde: Beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets forskelsbeløbsmodel.
Det er – med de aktuelle oplysninger i Lovmodellens registre – muligt at følge be-skæftigelsessituationen for de relevante personer i 2009 frem til og med 2011. Afde 13.400 fuldt beskæftigede personer med negativt forskelsbeløb i 2009 kan derfor knap 12.300 personer beregnes et forskelsbeløb i 2011, mens der for de reste-rende ca. 1.100 personer af forskellige grunde ikke kan beregnes et forskelsbeløb i20112.Af de knap 12.300 personer med et beregnet forskelsbeløb i 2011 - som i 2009 varfuldt beskæftigede med et negativt forskelsbeløb - er 9.600 personer (svarende tilca. 78 pct.) fortsat fuldt beskæftigede i 2011, hvoraf 8.400 (svarende til ca. 68 pct.)har et beregnet positivt forskelsbeløb, og 7.500 (svarende til ca. 61 pct.) har et be-regnet forskelsbeløb på over 1.000 kr. om måneden,jf. tabel 1.Det betyder sammenfattende:2
At personer ikke indgår i beregninger senere kan blandt andet henføres til; død, udvandring, forlader arbejdsstyrken her-under overgår til folke- og førtidspension. Endelig indgår selvstændige m.fl. ikke i beregningerne af forskelsbeløb.
Side 3 af 3
Af de personer, som i 2009 var fuldt beskæftigede med et negativt forskelsbe-løb (og som har et beregnet forskelsbeløb i 2011), er det ca. 68 pct., som i2011 fortsat er fuldt beskæftigede, men med et positivt forskelsbeløb – dvs. deville ikke længere få forbedret deres disponible indkomst ved at gå fra arbejds-indkomst til overførselsindkomst.Af de personer, som i 2009 var fuldt beskæftigede med et negativt forskelsbe-løb (og som har et beregnet forskelsbeløb i 2011), er det ca. 61 pct., som i2011 fortsat er fuldt beskæftigede, men har et positivt forskelsbeløb over1.000 kr. om måneden – dvs. de ville få reduceret den disponible indkomstmed mindst 1.000 kr. om måneden ved at gå fra arbejdsindkomst til overfør-selsindkomst.
Det er således forholdsvis få af de fuldt beskæftigede med negative forskelsbeløb i2009, som fortsat har negative forskelsbeløb to år senere.Med venlig hilsenBjarne Corydon