Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1403078_0001.png
Talepunkter
18. september 2014
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til ISS’ melding i en artikel i Berlingske d.
24. august 2014 om potentialet ved øget konkurrenceudsættelse af
offentlige opgaver?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Det talte ord gælder.
Udkast til svar
Jeg er blevet bedt om at forholde mig til ISS’ melding i en artikel i
Berlingske d. 24. august 2014 om potentialet ved øget
konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.
Jeg vil først redegøre for regeringens overordnede tilgang til
konkurrenceudsættelse og anvendelsen af private aktører i
opgaveløsningen i den offentlige sektor. Herefter vil jeg forholde
mig mere konkret til udmeldingen fra ISS.
[Regeringens overordnede tilgang til offentligt-privat samarbejde]
Regeringen har grundlæggende et udogmatisk og pragmatisk syn på
inddragelsen af private aktører i opgaveløsningen.
Vi ser ikke udlicitering som et mål i sig selv og har ikke den
opfattelse, at konkurrenceudsættelse altid sikrer bedre og mere
effektive løsninger.
Men vi er heller ikke enige med dem, der bare ser samarbejdet med
private som en trussel mod velfærdssamfundet og i sig selv
nærmest et onde, uanset indholdet.
Det afgørende for os er, at vi anvender de løsninger, som giver
mest mening og som virker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403078_0002.png
Når man taler om konkurrenceudsættelse bliver det ofte en lidt
ideologisk diskussion om ”for eller imod”. Det kan nogle gange
skygge for, at konkurrenceudsættelse jo er – og længe har været – et
udbredt instrument i den danske offentlige sektor – ikke mindst i
kommunerne. I dag er det således 26 pct. af de relevante opgaver,
som konkurrenceudsættes i kommunerne – og tendensen er svagt
stigende.
Det offentlig-private samarbejde er mest udbredt på de tekniske
områder, hvor næsten halvdelen af de relevante opgaver i dag
konkurrenceudsættes. Den gennemsnitlige
konkurrenceudsættelsesgrad på et område som
trafik og infrastruktur
er således 49 pct., og for
byudvikling mv.
er den 44 pct.
På de blødere velfærdsområder er konkurrenceudsættelsesgraden
noget lavere, men også her er der flere og flere kommuner, som
inddrager private aktører. Eksempelvis har vi på
hjemmeplejeområdet set en bevægelse på det seneste, hvor flere
kommuner anvender udbud frem for den traditionelle
godkendelsesmodel til sikring af borgerens frie valg af hjemmepleje.
Der er også eksempler på kommuner, der udbyder driften af
plejecentre. Der er fx tilfældet i Syddjurs Kommune, der har valgt
at udbyde driften af plejecentret Søhusparken ved Ebeltoft i et
offentlig-privat samarbejde. Siden februar 2012 har en privat
virksomhed altså varetaget opgaven med døgnpleje, sygepleje og
vedligeholdelsestræning for Søhusparkens beboere.
Når kommunerne i mange tilfælde – og i stigende grad – vælger at
konkurrenceudsætte opgaver, så er det fordi de ser en række
positive effekter.
Positive effekter kan være mange ting:
Det kan være højere effektivitet, da leverandørerne kan være
tilskyndet til at tilbyde den bedste og billigste løsning. Det kan føre
til, at den offentlige sektor kan spare ressourcer ved at inddrage
private i løsningen af udvalgte opgaver.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403078_0003.png
Det kan være bedre kvalitet for borgeren og større mangfoldighed i
ydelserne, da nye leverandører kan finde måder at differentiere
deres produkt eller ydelse på. Det kan føre til flere valgmuligheder
for borgerne og dermed bedre mulighed for at modtage en ydelse,
som passer til den enkeltes behov.
Det kan også være en mere innovativ opgaveløsning, idet såvel
offentlige som private leverandører i lyset af konkurrencen fra
andre udbydere vil bestræbe sig på at finde nye og innovative
løsninger med højere omkostningseffektivitet.
Selvom der er gode eksempler på offentlig-privat samarbejde, der
skaber positive effekter, så står det også klart, at kommunerne har
forskellige erfaringer – både positive og negative – og arbejder
forskelligt med inddragelsen af private aktører.
[Regeringens linje]
Regeringen har grundlæggende tillid til, at de enkelte kommuner
selv beslutter, hvilke opgaver de skal udbyde og hvordan. Vi vil
således ikke tvinge kommunerne eller andre offentlige myndigheder
til at konkurrenceudsætte bestemte opgaver eller opstille konkrete
måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes.
Dét, regeringen kan gøre, er at fjerne uhensigtsmæssige barrierer,
som forhindrer kommunerne i at konkurrenceudsætte opgaver på
hensigtsmæssig vis. Fx har vi nedsat et udvalg, der skal udarbejde et
forslag til en ny udbudslov, som kan skabe klarhed og fleksibilitet i
udbudsprocessen og bidrage til at reducere de omkostninger, der er
forbundet med udbud for både det private og det offentlige.
Et andet eksempel på, at regeringen har fjernet en barriere, er den
ændring af Serviceloven, der trådte i kraft i 2013, der gør det muligt
for kommuner at fortsætte som leverandør af hjemmepleje, selvom
en privat leverandør vinder et udbud. Dette har gjort kommunerne
mere trygge ved at konkurrenceudsætte på området, fordi der ikke
længere er tale om en ”alt eller intet”-beslutning. Lovændringen
bliver fra flere sider fremhævet som en væsentlig årsag til at flere
kommuner nu gennemfører udbud på plejeområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen arbejder således løbende med at forbedre
rammevilkårene for konkurrenceudsættelse. Men vi vil ikke
fastsætte rigide måltal for hvor meget den enkelte kommune eller
institution skal konkurrenceudsætte. Det er også baggrunden for, at
regeringen efter sin tiltræden besluttede at afskaffe VK-regeringens
måltal om, at 31,5 pct. af kommunernes opgaver skal
konkurrenceudsættes.
Dette måltal var netop udtryk for en ukritisk tilgang til
konkurrenceudsættelse, hvor man vil styre kommunernes brug af
konkurrenceudsættelse fra centralt hold, og hvor man kun ser på
omfanget af udbudte opgaver og ikke på kvaliteten.
I Venstres finanslovsforslag for 2015 er det et helt centralt
finansieringselement, at man vil spare 1,5 mia. kr. begrundet i netop
konkurrenceudsættelse. Dette ville kræve, at man genåbner
aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2015, som
ellers blev godkendt i Folketinget i juni i år – i øvrigt med Venstres
stemmer. Det vil regeringen ikke være med til.
Regeringen tror derimod på, at konkurrenceudsættelse skal drives
frem ved at den enkelte kommune kan se fordele i det.
[Vedr. udmeldingen fra ISS-topchef Martin Gaarn Thomsen]
Man skal i det hele taget være varsom med meget skråsikre
vurderinger af potentialer ved konkurrenceudsættelse.
Jeg har naturligvis noteret mig ISS’ udmelding om, at man kan
konkurrenceudsætte for yderligere 100 mia. kr. alene på de tekniske
områder – og derigennem spare 12 mia. kr.
Man kan ikke betænke en stor virksomhed som ISS – der har netop
tekniske områder som rengøring, kantinedrift og
bygningsvedligehold som sine kerneområder – at de gerne vil
udvide deres forretning og derfor prøver at sætte deres præg på
debatten om konkurrenceudsættelse.
Jeg har imidlertid også noteret mig, at der ikke er leveret en
nærmere uddybning af de tal, der fremgår af en omtalte avisartikel.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403078_0005.png
Men det man i hvert fald kan sige om tallene er, at de lyder høje.
Meget høje. Lad os sætte det lidt i perspektiv: I dag udbydes
opgaver for ca. 97 mia. kr. i hele den danske offentlige sektor.
Yderligere konkurrenceudsættelse for 100 mia. kr. ville således
indebære en fordobling i forhold til i dag.
Det svarer til, at den samlede konkurrenceudsættelsesgrad skal stige
fra ca. 25 pct. til ca. 50 pct. – og vel at mærke på en måde, hvor
fordoblingen kun skal ske via mere konkurrenceudsættelse på de
tekniske områder.
Det lyder særdeles ambitiøst i mine ører. Og det vil under alle
omstændigheder være helt urealistisk på den korte bane.
Det står heller ikke klart, hvad det anførte effektiviseringspotentiale
på 12 mia. kr. bygger på. Der er gennemført adskillige analyser,
som har forsøgt at estimere effektiviseringspotentialerne ved
konkurrenceudsættelse. Og det man vel kan sige om disse analyser
er, at resultaterne er forskellige og forbundet med usikkerhed.
Der er næppe tvivl om, at der i mange tilfælde kan realiseres
effektiviseringer ved at skabe konkurrence om opgaver, hvilket
Produktivitetskommissionen også påpegede. Men om det lige er 12
pct., som det hævdes i artiklen, er vist en trossag.
Lad mig afslutningsvist rette en misforståelse vedrørende
regeringens moderniseringsmålsætning på 12 mia. kr. Det anføres i
den refererede artikel, at de omtalte 12 mia. kr. skal anvendes til at
lukke et hul i budgettet frem mod 2020. Det er ikke korrekt. De 12
mia. kr. skal ikke bruges til at lukke et hul.
Regeringens økonomiske politik er fuldt finansieret uden de 12 mia.
kr., og der er under alle omstændigheder plads til en vækst i det
offentlige forbrug på 20 mia. kr. frem mod 2020.
Målsætningen om at frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering vil
give mulighed for at anvende det frigjorte provenu til yderligere,
målrettede forbedringer af den offentlige sektor på områder med
størst behov.