PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkter

18. september 2014

Spørgsmål

Vil ministeren forholde sig til ISS’ melding i en artikel i Berlingske d.

24. august 2014 om potentialet ved øget konkurrenceudsættelse af

offentlige opgaver?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Det talte ord gælder.

Udkast til svar



Jeg er blevet bedt om at forholde mig til ISS’ melding i en artikel i

Berlingske d. 24. august 2014 om potentialet ved øget

konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.



Jeg vil først redegøre for regeringens overordnede tilgang til

konkurrenceudsættelse og anvendelsen af private aktører i

opgaveløsningen i den offentlige sektor. Herefter vil jeg forholde

mig mere konkret til udmeldingen fra ISS.

[Regeringens overordnede tilgang til offentligt-privat samarbejde]



Regeringen har grundlæggende et udogmatisk og pragmatisk syn på

inddragelsen af private aktører i opgaveløsningen.



Vi ser ikke udlicitering som et mål i sig selv og har ikke den

opfattelse, at konkurrenceudsættelse altid sikrer bedre og mere

effektive løsninger.



Men vi er heller ikke enige med dem, der bare ser samarbejdet med

private som en trussel mod velfærdssamfundet og i sig selv

nærmest et onde, uanset indholdet.



Det afgørende for os er, at vi anvender de løsninger, som giver

mest mening og som virker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Når man taler om konkurrenceudsættelse bliver det ofte en lidt

ideologisk diskussion om ”for eller imod”. Det kan nogle gange

skygge for, at konkurrenceudsættelse jo er – og længe har været – et

udbredt instrument i den danske offentlige sektor – ikke mindst i

kommunerne. I dag er det således 26 pct. af de relevante opgaver,

som konkurrenceudsættes i kommunerne – og tendensen er svagt

stigende.



Det offentlig-private samarbejde er mest udbredt på de tekniske

områder, hvor næsten halvdelen af de relevante opgaver i dag

konkurrenceudsættes. Den gennemsnitlige

konkurrenceudsættelsesgrad på et område som

trafik og infrastruktur

er således 49 pct., og for

byudvikling mv.

er den 44 pct.



På de blødere velfærdsområder er konkurrenceudsættelsesgraden

noget lavere, men også her er der flere og flere kommuner, som

inddrager private aktører. Eksempelvis har vi på

hjemmeplejeområdet set en bevægelse på det seneste, hvor flere

kommuner anvender udbud frem for den traditionelle

godkendelsesmodel til sikring af borgerens frie valg af hjemmepleje.



Der er også eksempler på kommuner, der udbyder driften af

plejecentre. Der er fx tilfældet i Syddjurs Kommune, der har valgt

at udbyde driften af plejecentret Søhusparken ved Ebeltoft i et

offentlig-privat samarbejde. Siden februar 2012 har en privat

virksomhed altså varetaget opgaven med døgnpleje, sygepleje og

vedligeholdelsestræning for Søhusparkens beboere.



Når kommunerne i mange tilfælde – og i stigende grad – vælger at

konkurrenceudsætte opgaver, så er det fordi de ser en række

positive effekter.



Positive effekter kan være mange ting:



Det kan være højere effektivitet, da leverandørerne kan være

tilskyndet til at tilbyde den bedste og billigste løsning. Det kan føre

til, at den offentlige sektor kan spare ressourcer ved at inddrage

private i løsningen af udvalgte opgaver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det kan være bedre kvalitet for borgeren og større mangfoldighed i

ydelserne, da nye leverandører kan finde måder at differentiere

deres produkt eller ydelse på. Det kan føre til flere valgmuligheder

for borgerne og dermed bedre mulighed for at modtage en ydelse,

som passer til den enkeltes behov.



Det kan også være en mere innovativ opgaveløsning, idet såvel

offentlige som private leverandører i lyset af konkurrencen fra

andre udbydere vil bestræbe sig på at finde nye og innovative

løsninger med højere omkostningseffektivitet.



Selvom der er gode eksempler på offentlig-privat samarbejde, der

skaber positive effekter, så står det også klart, at kommunerne har

forskellige erfaringer – både positive og negative – og arbejder

forskelligt med inddragelsen af private aktører.

[Regeringens linje]



Regeringen har grundlæggende tillid til, at de enkelte kommuner

selv beslutter, hvilke opgaver de skal udbyde og hvordan. Vi vil

således ikke tvinge kommunerne eller andre offentlige myndigheder

til at konkurrenceudsætte bestemte opgaver eller opstille konkrete

måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes.



Dét, regeringen kan gøre, er at fjerne uhensigtsmæssige barrierer,

som forhindrer kommunerne i at konkurrenceudsætte opgaver på

hensigtsmæssig vis. Fx har vi nedsat et udvalg, der skal udarbejde et

forslag til en ny udbudslov, som kan skabe klarhed og fleksibilitet i

udbudsprocessen og bidrage til at reducere de omkostninger, der er

forbundet med udbud for både det private og det offentlige.



Et andet eksempel på, at regeringen har fjernet en barriere, er den

ændring af Serviceloven, der trådte i kraft i 2013, der gør det muligt

for kommuner at fortsætte som leverandør af hjemmepleje, selvom

en privat leverandør vinder et udbud. Dette har gjort kommunerne

mere trygge ved at konkurrenceudsætte på området, fordi der ikke

længere er tale om en ”alt eller intet”-beslutning. Lovændringen

bliver fra flere sider fremhævet som en væsentlig årsag til at flere

kommuner nu gennemfører udbud på plejeområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Regeringen arbejder således løbende med at forbedre

rammevilkårene for konkurrenceudsættelse. Men vi vil ikke

fastsætte rigide måltal for hvor meget den enkelte kommune eller

institution skal konkurrenceudsætte. Det er også baggrunden for, at

regeringen efter sin tiltræden besluttede at afskaffe VK-regeringens

måltal om, at 31,5 pct. af kommunernes opgaver skal

konkurrenceudsættes.



Dette måltal var netop udtryk for en ukritisk tilgang til

konkurrenceudsættelse, hvor man vil styre kommunernes brug af

konkurrenceudsættelse fra centralt hold, og hvor man kun ser på

omfanget af udbudte opgaver og ikke på kvaliteten.



I Venstres finanslovsforslag for 2015 er det et helt centralt

finansieringselement, at man vil spare 1,5 mia. kr. begrundet i netop

konkurrenceudsættelse. Dette ville kræve, at man genåbner

aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2015, som

ellers blev godkendt i Folketinget i juni i år – i øvrigt med Venstres

stemmer. Det vil regeringen ikke være med til.



Regeringen tror derimod på, at konkurrenceudsættelse skal drives

frem ved at den enkelte kommune kan se fordele i det.

[Vedr. udmeldingen fra ISS-topchef Martin Gaarn Thomsen]



Man skal i det hele taget være varsom med meget skråsikre

vurderinger af potentialer ved konkurrenceudsættelse.



Jeg har naturligvis noteret mig ISS’ udmelding om, at man kan

konkurrenceudsætte for yderligere 100 mia. kr. alene på de tekniske

områder – og derigennem spare 12 mia. kr.



Man kan ikke betænke en stor virksomhed som ISS – der har netop

tekniske områder som rengøring, kantinedrift og

bygningsvedligehold som sine kerneområder – at de gerne vil

udvide deres forretning og derfor prøver at sætte deres præg på

debatten om konkurrenceudsættelse.



Jeg har imidlertid også noteret mig, at der ikke er leveret en

nærmere uddybning af de tal, der fremgår af en omtalte avisartikel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Men det man i hvert fald kan sige om tallene er, at de lyder høje.

Meget høje. Lad os sætte det lidt i perspektiv: I dag udbydes

opgaver for ca. 97 mia. kr. i hele den danske offentlige sektor.

Yderligere konkurrenceudsættelse for 100 mia. kr. ville således

indebære en fordobling i forhold til i dag.



Det svarer til, at den samlede konkurrenceudsættelsesgrad skal stige

fra ca. 25 pct. til ca. 50 pct. – og vel at mærke på en måde, hvor

fordoblingen kun skal ske via mere konkurrenceudsættelse på de

tekniske områder.



Det lyder særdeles ambitiøst i mine ører. Og det vil under alle

omstændigheder være helt urealistisk på den korte bane.



Det står heller ikke klart, hvad det anførte effektiviseringspotentiale

på 12 mia. kr. bygger på. Der er gennemført adskillige analyser,

som har forsøgt at estimere effektiviseringspotentialerne ved

konkurrenceudsættelse. Og det man vel kan sige om disse analyser

er, at resultaterne er forskellige og forbundet med usikkerhed.



Der er næppe tvivl om, at der i mange tilfælde kan realiseres

effektiviseringer ved at skabe konkurrence om opgaver, hvilket

Produktivitetskommissionen også påpegede. Men om det lige er 12

pct., som det hævdes i artiklen, er vist en trossag.



Lad mig afslutningsvist rette en misforståelse vedrørende

regeringens moderniseringsmålsætning på 12 mia. kr. Det anføres i

den refererede artikel, at de omtalte 12 mia. kr. skal anvendes til at

lukke et hul i budgettet frem mod 2020. Det er ikke korrekt. De 12

mia. kr. skal ikke bruges til at lukke et hul.



Regeringens økonomiske politik er fuldt finansieret uden de 12 mia.

kr., og der er under alle omstændigheder plads til en vækst i det

offentlige forbrug på 20 mia. kr. frem mod 2020.



Målsætningen om at frigøre 12 mia. kr. gennem modernisering vil

give mulighed for at anvende det frigjorte provenu til yderligere,

målrettede forbedringer af den offentlige sektor på områder med

størst behov.