Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
30. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 447 (Alm. del) af 18.
september 2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over provenuvirkningen af at hæve niveauet for boligsikring
til det niveau, som boligsikringen ville have haft, hvis boligsikringen havde fulgt
lønudviklingen i stedet for prisudviklingen i perioden 2004-2014?
Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen i 2014-pl og 2015-pl, ligesom ministe-
ren bedes oplyse størrelsen på forskellen mellem den aktuelle udgift til
boligsikring og den beregnede i både kroner og øre, og i procent.
Svar
Boligsikring beregnes individuelt for den enkelte husstand. Beregningen afhænger
af en række konkrete
beløbsgrænser,
herunder bl.a. bundfradrag i husstandsindkom-
sten, maksimum for boligudgiften og maksimum for udbetalt boligstøtte. Bolig-
sikring er en skattefri ydelse.
Beløbsgrænserne for boligsikring er siden 2004 reguleret med udviklingen i for-
brugerpriserne. Hvis beløbsgrænserne for boligsikring fra 2004 til 2014 i stedet
hypotetisk set havde fulgt lønudviklingen
1
, ville de offentlige udgifter til boligsik-
ring – givet et uændret antal modtagere – have været ca. 270 mio. kr. højere i 2014
(før tilbageløb af moms og afgifter), svarende til en merudgift på godt 6 pct.,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Merudgift, hvis boligsikringen havde fulgt lønudviklingen i stedet for prisudviklingen i perioden 2004-2014
2014-pl
Mio. kr.
Umiddelbar merudgift
(ved et uændret antal modtagere)
266
Pct.
6,2
Mio. kr.
273
2015-pl
Pct.
6,3
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
I beregningen antages beløbsgrænserne for boligsikring at blive reguleret med satstilpasningsprocenten+2 (omtrent
svarende til den to år laggede lønudvikling), svarende til reguleringen af beløbsgrænserne for boligydelse.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk