Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1409679_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Samråd i FIU om regeringens vækstskøn
Tid og sted: Den 18.09.14 kl. 10.30-12.00 i Landstingssalen
Indledning
Tak for ordet.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvorvidt regeringens
vækstskøn for dansk økonomi i 2014 på 1,4 pct. fortsat er reali-
stisk at nå taget i betragtning, at den samlede vækst i første halv-
år blot har været 0,5 pct., og væksten i 2. kvartal var negativ 0,3
pct.
Vækstskønnet i
Økonomisk Redegørelse,
august 2014, er ganske
rigtigt på 1,4 pct. i 2014. Men det fremgår også af
Økonomisk Re-
degørelse,
at fremgangen ikke nødvendigvis vil være snorlige, og
at der var tegn på en vis afmatning i 2. kvartal efter et stærkt 1.
kvartal.
Om nationalregnskabet for 2. kvartal
Siden vi offentliggjorde
Økonomisk Redegørelse
i august er der
kommet en række nye informationer om både dansk og internati-
onal økonomi. Det foreløbige nationalregnskab for 2. kvartal er ét
af dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0002.png
Tallene bekræfter indtrykket af, at vejen frem ikke er snorlige. Af-
matningen i udlandet smittede – som ventet – af på de danske tal,
og eksporten faldt. Samlet set var der en tilbagegang i BNP på 0,3
pct. i 2. kvartal, og samtidig blev væksten i 1. kvartal revideret ned
til 0,6 pct. Det giver et lavere udgangspunkt for væksten i år, end
der var lagt til grund i
Økonomisk Redegørelse.
Jeg skal her indledningsvist slå fast, at det på den baggrund vil
kræve en forholdsvis høj vækst i resten af 2014 at nå regeringens
vækstskøn på 1,4 pct. De foreløbige nationalregnskabstal for før-
ste halvår 2014 peger dermed isoleret set mod, at vi nedjusterer
vækstskønnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse i de-
cember.
Men billedet er ikke entydigt. Ja, eksporten faldt, men den inden-
landske efterspørgsel steg faktisk nogenlunde på linje med det
ventede. Og det hører også med til historien, at beskæftigelsen
steg for sjette kvartal i træk.
Væksten svinger typisk meget fra kvartal til kvartal, og der er ge-
nerelt stor usikkerhed om de første opgørelser, så man skal passe
på med at lægge for meget i dem. Usikkerheden på opgørelsen af
BNP-væksten i kvartalet er +/- �½ pct.-point, og vi kan se fra tidlige-
re, at der kan ske endog meget store revisioner af tallene.
Jeg vil derfor være meget varsom, inden jeg drager alt for håndfa-
ste konklusioner på baggrund af tallene.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0003.png
Svagere vækstudsigter for den globale økonomi vækker be-
kymring
Der er mange forhold, der spiller ind, når vækstskønnene for
Danmark skal lægges fast, herunder ikke mindst den ventede ud-
vikling i udlandet.
Vi er en lille åben økonomi, og vi er helt afhængige af verden om-
kring os. Hvis verdensøkonomien går i stå, så vil det påvirke os.
Derfor følger vi udviklingen i udlandet tæt.
Da prognosen i
Økonomisk Redegørelse
blev lavet, var der blevet
offentliggjort nationalregnskaber for 2. kvartal hos langt de fleste
af vores samhandelspartnere. De viste fremgang i både Storbri-
tannien og USA. Og BNP steg også i Sverige – om end i mindre
grad. Men det blev Tyskland og euroområdet der løb med op-
mærksomheden, fordi tysk BNP faldt med 0,2 pct., og væksten i
euroområdet gik i stå.
Men et enkelt kvartal med dårlige tal er ikke udtryk for en tendens,
og det er slet ikke hele historien. Det hører fx med til historien, at
beskæftigelsen steg i langt de fleste EU-lande i 2. kvartal. Også i
Tyskland, hvor 100.000 flere kom i arbejde.
Ser man på udsigterne for andet halvår, så peger de fleste indika-
torer stadigvæk på, at væksten vil kunne fortsætte hos de lande,
vi handler med.
Optimismen hos de amerikanske og europæiske husholdninger er
på så højt et niveau, at forbruget kan vokse, og de fleste virksom-
heder – både i USA og i Europa – ser stadigvæk relativt lyst på
fremtiden. Der er tegn på en vis afdæmpning i industrien, men
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0004.png
omvendt trækker serviceerhvervene op. Samtidig er der ikke op-
stået ny uro på de finansielle markeder.
Den svage udvikling i første halvår i euroområdet vil dog sætte
sine spor, og der er grænser for, hvor meget vækst vi kan se frem
til, især på nærmarkederne.
Den vurdering blev bekræftet af OECD, der i deres såkaldte ”inte-
rim” prognose i mandags kom med opdaterede skøn for udviklin-
gen i de største lande i 2014 og 2015. OECD regner fortsat med,
at væksten vil tiltage fremover, men de har nedjusteret deres skøn
for væksten i år og næste år.
Grundlaget for fremgang i Danmark fremover er intakt, men et
svagt første halvår har sat sine spor
Svagere vækst hos vores vigtige samhandelspartnere vil smitte af
på dansk økonomi. Sådan er det, når man er en lille, åben øko-
nomi. Genopretningen af dansk økonomi afhænger af, at der sker
en genopretning af den internationale økonomi. Og de seneste tal
understreger, at vejen frem ikke er snorlige.
Til gengæld ser den indenlandske efterspørgsel mere robust ud,
og grundlaget for, at det kan gå bedre i Danmark fremover, er til
stede. Vi ser stigende optimisme hos forbrugerne, forventningerne
til fremtiden er steget hos fx servicevirksomhederne, og renterne
er fortsat lave, hvilket styrker boligmarkedet og familiernes øko-
nomi.
Og hvis nogen læste Børsen i forgårs, så husker de måske over-
skriften om, at ”Forbrugerne shopper løs som i 2008”. Den er god
nok. Underliggende er der faktisk god gang i privatforbruget, hvis
man ser bort fra det notorisk usikre bilsalg, og energiforbruget,
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0005.png
som afhænger af vejrforholdene. Ikke kun i Bruuns Galleri, som de
rapporterede fra i avisen, men også i resten af Danmark.
Samtidig ser vi også, at færre og færre virksomheder går konkurs,
flere får et arbejde, og at virksomhederne i stadig stigende grad
søger nye medarbejdere. Det er positive tegn.
Vurderingen af konjunkturbilledet med vækst i dansk økonomi,
som gradvist tager til i styrke, er derfor ikke blevet væsentligt an-
derledes.
Men det er klart, at der er grænser for, hvor hurtigt det kan gå, når
første halvår ser ud, som det gør. Det giver en forholdsvis tung
bagage i forhold til væksten i år, og der er en risiko for, at vi ikke
når de 1,4 pct. i år. Derfor taler jeg heller ikke om et egentligt op-
sving, men om en gradvis og forholdsvis langsom genopretning.
Den vurdering ændrer sig ikke, selvom BNP faldt i 2. kvartal.
Usikkerhed om betydningen for de offentlige finanser
Det er rigtigt, at den offentlige saldo er følsom over for konjunktur-
situationen. Det sker dog gennem en række kanaler. Det er såle-
des ikke kun BNP-væksten, der har betydning, men i høj grad og-
så beskæftigelsen og renteudviklingen.
Og konjunkturbilledet i første halvår 2014 er – som nævnt – ikke
entydigt. For eksempel fortsatte den indenlandske efterspørgsel
med at vokse. Det private forbrug viste fremgang, og det samme
gjorde den private beskæftigelse.
Det er godt for de offentlige finanser. Udviklingen i de offentlige
indtægter er jo tæt knyttet til udviklingen i den indenlandske øko-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0006.png
nomi. Det er derfor ikke givet, at den svagere vækst i første halvår
2014 vil have stor betydning for de offentlige finanser.
Samtidig er renterne faldet siden den 4. september, hvor både
ECB og Nationalbankens nedsatte renterne. Lavere renter betyder
større kursgevinster i pensionskasserne og dermed større offentli-
ge indtægter fra pensionafkastbeskatningen. Erfaringen fra de se-
neste år er, at sådanne indtægter kan være meget betydelige.
Det trækker isoleret set i retning af højere offentlige indtægter i
både ’14 og ’15, hvilket ikke var indregnet i skønnet for de offentli-
ge finanser, da vi fremlagde finanslovforslaget og Økonomisk Re-
degørelse sidst i august.
Det er derfor for tidligt at sige noget om skønnet for den faktiske
saldo. Vi kommer med en opdateret prognose til december.
Reviderede tal for første halvår 2014 kommer først ved ud-
gangen af september
Det hører også med til billedet, at der netop nu er særlig stor usik-
kerhed om opgørelserne af nationalregnskabet. Det skyldes, at
Danmarks Statistik i disse dage offentliggør et nyt og hovedrevide-
ret nationalregnskab.
Der er blevet gjort et stort og grundigt arbejde i Danmarks Statistik
med at kigge kildegrundlaget igennem og opdatere beregnings-
metoder til nye og mere tidssvarende standarder. De første resul-
tater fik vi i mandags, da der kom nye årstal for perioden 1966 til
2013. Og om knap to uger – den 30. september – kommer så de
reviderede kvartalstal frem til 2. kvartal 2014.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0007.png
Når de nye og hovedreviderede nationalregnskabstal er blevet
offentliggjort her sidst på måneden, får vi for første gang et indtryk
af væksten fra kvartal til kvartal ifølge den nye metode. De nye tal
vil – sammen med anden ny information om tilstanden i dansk og
international økonomi – danne basis for en ny prognose til de-
cember.
Afslutning – regeringen udnytter manøvrerummet fuldt
Der vil altid være usikkerhed forbundet med det at lave prognoser.
Derfor er regeringens økonomiske politik baseret på en helheds-
vurdering af konjunkturudsigterne og er ikke hængt op på det
præcise skøn for BNP-væksten.
Der er kommet mange nye informationer til, siden vi fremlagde
Økonomisk Redegørelse,
august 2014, og forslaget til finanslov
for 2015. Mange af dem har pil nedad, men billedet er – som sagt
– ikke entydigt, og der knytter sig stor usikkerhed til mange af tal-
lene.
De seneste oplysninger understreger, at dansk økonomi fortsat er
langt fra at være oppe i fulde omdrejninger. Derfor er det rigtigt og
ansvarligt, at regeringen udnytter manøvrerummet fuldt ud i fi-
nanspolitikken.
Det gør vi med finanslovforslaget for 2015. Og de nye oplysninger
ændrer ikke på de rammer, som vi har at gøre godt med.
Vi har med den førte politik søgt at finde den rigtige balance mel-
lem at prioritere vores velfærd, investere i flere job og sikre en høj
tillid til dansk økonomi gennem en ansvarlig og holdbar økono-
misk politik. Det synes jeg, vi er lykkedes med. Og jeg håber, at
alle Folketingets partier også vil være med til at forsætte denne
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409679_0008.png
ansvarlige linje i de kommende forhandlinger om finansloven for
2015.
8