Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1410238_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 441 (Alm. del) af 18.
september 2014 stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan man beregner effekten for beskæftigelsen af
BoligJob-ordningen?
Svar
Med BoligJob-ordningen gives personer over 18 år et skattefradrag på op til
15.000 kr. årligt til lønudgifter afholdt i forbindelse med hjælp i og istandsættelse
af hjemmet. BoligJob-ordningen blev indført som en midlertidig ordning i 2011,
men blev forlænget til og med 2014 med delaftale om Vækstplan DK.
Principperne for beregningen af BoligJob-ordningens beskæftigelsesvirkninger for
2013 og 2014 er dokumenteret i
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport (2013).
Beregningen tog udgangspunkt i det forventede offentlige mindreprovenu – sva-
rende til den forventede anvendelse af ordningen på udspilstidspunktet. Med del-
aftale om Vækstplan DK blev ordningen udvidet til også at omfatte sommer- og
fritidshuse.
De seneste skatteoplysninger for 2013 viser imidlertid, at anvendelsen af BoligJob-
ordningen var mindre end forudsat. Således udgjorde det umiddelbare offentlige
mindreprovenu
1
i forbindelse med BoligJob-ordningen samlet set 1,6 mia. kr. i
2013, mens der ved aftaleindgåelse var forventet et mindreprovenu på 2,8 mia. kr.
Det umiddelbare mindreprovenu for 2014 er foreløbigt skønnet til 1,7 mia. kr.,
jf.
Skatteministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 af 29. august 2014.
Med udgangspunkt i de opdaterede provenuskøn vil de indberettede fradrag ud-
gøre henholdsvis 5,1 mia. kr. i 2013 og ca. 5,6 mia. kr. i 2014. Da fradragene alene
indeholder lønudgifter, skønnes husholdningernes samlede afholdte omkostninger
i forbindelse med BoligJob-ordningen til 8,6 mia. kr. i 2013 og 9,4 mia. kr. 2014.
Stigningen i anvendelsen af BoligJob-ordningen fra 2013 og 2014 afspejler dels
1
Før tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410238_0002.png
Side 2 af 3
udvidelsen af ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse
2
og dels, at der
er forudsat fremrykning af vedligeholdelses- og renoveringsprojekter for �½ mia.
kr. fra 2015 til 2014.
Tabel 1
Provenuvirkning og afholdte omkostninger på baggrund af forventede indberettede fradrag, 2013 og 2014
Mia. kr.
Umiddelbar offentlig mindreprovenu
Skatteværdi af ligningsmæssige fradrag
Fradrag ekskl. fremrykning
-
-
heraf service (1/10)
2013
1,6
31,6 pct.
5,1
0,5
4,6
5,1
8,6
2014
1,7
30,6 pct.
5,3
0,5
4,7
5,6
9,4
heraf renovering og vedligeholdelse
(9/10)
Fradrag inkl. fremrykning
(svarende til lønudgiften)
Afholdte omkostninger ekskl. moms i alt
Anm.: Det umiddelbare offentlige mindreprovenu er nedjusterede i forhold til Vækstplan DK som følge af færre
indberettede fradrag i 2013 end forventet. De afholdte omkostninger fremkommer med anvendelse af et
forhold mellem løn og produktionsværdi på henholdsvis 1,48 og 1,78 i serviceydelser samt renovering og
vedligeholdelse fra nationalregnskabets input-output tabeller. På baggrund af tidligere års indberetninger for-
ventes service at udgøre omkring 1/10 af de indberettede fradrag i 2013 og 2014, mens renovering og vedli-
geholdelse forventes at udgøre omkring 9/10.
Kilde: Egne beregninger, Danmarks Statistik og Skatteministeriet.
De afholdte omkostninger kan ikke umiddelbart oversættes til et såkaldt merfor-
brug
3
, idet en del af de fradragsberettigede projekter forventes også at være gen-
nemført i fravær af BoligJob-ordningen.
Det antages konkret, at ¼ af de afholdte omkostninger i forbindelse med Boli-
gJob-ordningen kan henføres til ”nye” projekter, der gennemføres pga. mulighe-
den for at opnå et skattefradrag,
jf. tabel 2.
4
Udvidelsen til også at omfatte sommer- og fritidshuse trådte i kraft d. 22. april 2013, hvorved provenuskønnet for 2013 er
lidt mindre end for 2014, hvor ordningen har effekt hele året.
3
Merforbrug er det forbrug, der genereres som følge af muligheden for at få skattefradrag og som ikke ville være realiseret i
fravær af BoligJob-ordningen.
4
Evaluering af renoveringspuljen fra 2009, der var en lignende støtteordning, viste, at godt 15 pct. af de gennemførte
projekter var ”nye” projekter.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410238_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Afledte virkninger af BoligJobordningen for henholdsvis eksisterende og nye projekter, 2013 og 2014
2013
Mia. kr.
Afholdte omkostninger
Fortrængning af andet privat-
forbrug
Samlet merforbrug
Planlagte
projekter (¾)
6,4
0
0
Nye
projekter (¼)
2,1
-1,6
0,5
Planlagte
projekter (¾)
6,7
0
0
2014
Nye
projekter (¼)+
fremrykning
2,7
-2,0
0,7
Skatteværdi af fradrag
1,2
0,4
1,3
0,5
Anm.: I 2014 indeholder ”Nye projekter” desuden den forudsatte fremrykningseffekt på �½ mia. kr.
Kilde: Egne beregninger samt ADAM-modellen.
For de allerede planlagte projekter vil skattefradraget alene påvirke efterspørgslen
gennem den stigning i husholdningernes disponible indkomster, som følger af
fradragets skatteværdi.
Den resterende ¼ af de afholdte omkostninger samt de fremrykkede projekter fra
2015 (de ”nye” projekter) vil derimod øge efterspørgslen efter serviceydelser og
renovering og vedligeholdelse af boligen udover det som stigningen i husholdnin-
gernes disponible indkomster ville tilsige. Forbruget øges dog ikke med den fulde
omkostning af de ”nye” projekter, da husholdningernes øgede efterspørgsel anta-
ges at fortrænge andet privat forbrug, svarende til en fortrængningseffekt på ¾ af
udgifterne.
Boligjob-ordningen indebærer en ændret sammensætningen af husholdningernes
forbrug ved, at vedligeholdelse og renovering samt serviceydelser i hjemmet, der
traditionelt har et højt beskæftigelsesindhold i produktionen, får en større andel.
Med ovennævnte forudsætninger skønnes BoligJob-ordningen på baggrund af
beregninger på ADAM-modellen at øge beskæftigelsen med ca. 1.000 personer i
2013 og 1.500 personer i 2014. Den lidt større beskæftigelseseffekt i 2014 afspejler
først og fremmest fremrykning af vedligeholdelses- og renoveringsprojekter fra
2015 samt afledte virkninger fra øget aktivitet og beskæftigelse i 2013
5
.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Der er betydelig usikkerhed forbundet med fremrykningseffekten, og en mindre fremrykningseffekt vil således trække
mod en marginalt lavere beskæftigelsesvirkning i 2014.
5