Finansudvalget
Sagsnr.
2014 - 19043
Doknr.
-
Dato
19-09-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 12. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
429 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer der i dag har en svag økonomisk tilskyn-
delse til at tage et arbejde opgjort ved en nettokompensationsgrad på over 80 pct.?”
Svar:
De ønskede oplysninger fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabellen viser dels den gennemsnitlige kompensationsgrad, dels antallet og andelen
af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. hhv. over 90 pct. i 2013,
og når skatte- og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset.
Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget ens disponible indkomst som mod-
tager af en overførselsindkomst udgør i procent af den disponible indkomst, man har
som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husleje, mad,
tøj osv., når skatten er betalt og udgifterne til transport til og fra arbejde er dækket.
Personer med en nettokompensationsgrad på mere end 80 pct. kan siges at have en
forholdsvis svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Her skal man dog være op-
mærksom på, at nettokompensationsgraden ikke siger noget om, hvor meget mindre
man får til rådighed i kroner og øre ved fx at gå fra beskæftigelse til dagpenge eller
kontanthjælp. Gevinsten i kroner og øre ved at gå fra overførselsindkomst til beskæfti-
gelse opgøres ved det såkaldte forskelsbeløb.
Når nogle oplever forholdsvis høje nettokompensationsgrader, kan det fx skyldes, at
den umiddelbare indkomstnedgang bliver mere end opvejet af udgifter til transport til
og fra arbejde, der falder bort, højere boligstøtte og økonomisk friplads til eventuelle
børn i daginstitution.
Det er også værd at hæfte sig ved, at fx ledige på kontanthjælp eller dagpenge ikke
uden videre kan vælge at modtage overførselsindkomst som alternativ til beskæftigel-
se. Det skyldes blandt andet rådighedsforpligtelsen.
Andre forhold vil også have betydning for, at nogle er i beskæftigelse, selv om de
økonomisk set ikke har nogen stor gevinst ud af det. Det gælder fx tilfredsstillelsen
ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollegaer og be-
tydningen af at kunne forsørge sig selv.