Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014-190333
Doknr.
946236
Dato
06-10-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 12. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
427 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang indbetalinger til pensionsordninger indgår i
Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger af kompensationsgrader (forholdet
mellem indkomst ved at arbejde og ved at være på overførselsindkomst)?”
Svar:
Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget ens disponible indkomst som mod-
tager af en overførselsindkomst (overførselsalternativet) udgør i procent af den dispo-
nible indkomst, man har som beskæftiget (beskæftigelsesalternativet). Den disponible
indkomst er det, man har til rådighed til husleje, mad, tøj osv., når skatten er betalt, og
udgifterne til transport til og fra arbejde er dækket.
Den disponible indkomst i de to alternativer –
overførselsalternativet
og
beskæftigel-
sesalternativet
– beregnes ved at antage, at den enkelte person er overførselsind-
komstmodtager henholdsvis beskæftiget i et helt kalenderår.
Den disponible indkomst som beskæftiget medregner nettopensionsindbetalinger, dvs.
værdien af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger samt ATP (efter skat).
Som overførselsindkomstmodtager udgøres pensionsindbetalingen kun af ATP. For
personer, der som udgangspunkt er beskæftigede, indebærer det eksempelvis, at der
ses bort fra eventuelle indbetalinger til private pensionsordninger.
Når det metodemæssigt er valgt at lade nettopensionsindbetalinger indgå i beregnin-
gerne, er det for at give et så retvisende billede som muligt af den samlede økonomi-
ske gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst.
For nogle kan det forhold, at nettopensionsindbetalinger typisk først kommer til udbe-
taling ved overgangen til alderspension, dog betyde, at de øgede nettopensionsindbe-
talinger ved overgang fra overførselsindkomst til beskæftigelse ikke vejer lige så tungt
i deres beslutning om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet som den øgede disponible
indkomst, der er til rådighed her og nu.
1
Tabel 1 viser den gennemsnitlige nettokompensationsgrad i 2013, og når skatte- og
kontanthjælpsreformerne er fuldt indfaset, i en standardberegning og i en beregning,
hvor der er set bort fra nettopensionsindbetalinger.
Der kan henvises til artiklen ”Indkomster ved beskæftigelse og ledighed” i
Nyt fra Rockwool Fondens
Forskningsenhed,
Rockwool Fonden, oktober 2001, for en belysning af metodemæssige overvejelser ved
beregning af nettokompensationsgrader og forskelsbeløb, herunder behandlingen af pensionsindbetalinger.
1