Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014 - 18689
Doknr.
167128
Dato
02-10-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 4.9.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 421 (alm. del)
til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rene Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 421:
”Som følge af væksttallet for 2. kvartal 2014, der viste et fald på 0,3 pct. har Nordea
nedjusteret deres vækstskøn for 2014 og 2015 til henholdsvis 0,5 pct. og 1,3 pct. I
regeringens seneste vækstprognose ventes en vækst på 1,4 pct. i år og 2,0 pct. næ-
ste år. Såfremt disse væksttal ikke nås, vil regeringens skøn for underskuddet på de
offentlige budgetter overskride grænsen på 3,0 pct. i 2015. På den baggrund bedes
ministeren oplyse, hvor stort budgetunderskuddet bliver i 2015 såfremt Nordea får ret i
deres vækstskøn for i år og næste år?”
Svar:
Regeringen følger den økonomiske udvikling i Danmark tæt. De nye og reviderede
nationalregnskabstal viser, at der var vækst i første halvår, Det går ikke hurtigt, blandt
andet fordi afmatningen i udlandet har sat sine spor på eksporten, men det går stille
og roligt fremad, og grundlaget er til stede for at dette kan fortsætte.
Den offentlige saldo er følsom overfor konjunktursituationen, men der er ikke nogen
entydig sammenhæng mellem BNP-væksten og den offentlige saldo.
De offentlige indtægter og udgifter påvirkes fx forskelligt, alt efter om der er tale om
lavere eksportvækst eller lavere vækst i indenlandsk efterspørgsel. Det har også be-
tydning, hvorledes beskæftigelsen påvirkes af en eventuelt lavere vækst. I den forelø-
bige nationalregnskabsopgørelse for 2. kvartal 2014 er beskæftigelsen steget siden
starten af 2013, trukket af fremgang i den private sektor, hvor der er skabt næsten
35.000 flere job. Alene i første halvår 2014 er der kommet 19.000 flere i beskæftigel-
se. Samtidig er ledigheden faldet yderligere, og med næsten 2.000 personer i august.
Der et således fortsat indtrykket, at arbejdsmarkedet er i fremgang.
Virkningen på den offentlige saldo vil også afhænge af, om en eventuel lavere vækst
er ledsaget af faldende renter og øgede indtægter fra bl.a. pensionsafkastskatten,
som det har været tilfældet de seneste år. ECB og Nationalbanken har siden offentlig-
gørelsen af
Økonomisk Redegørelse
i august således lempet pengepolitikken yderli-
gere.
Det er således endnu for tidligt at vurdere virkningen på den faktiske saldo af en even-
tuel nedjustering af vækstudsigterne for dansk økonomi. Der offentliggøres en ny
Økonomisk Redegørelse i december 2014 med opdaterede konjunkturudsigter og
skøn for de offentlige finanser. EU-Kommissionen offentliggør deres næste prognose i
november 2014.