FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om hvor mange der vil have en nettokompensationsgrad på over 80 pct. i 2020, hvis man udvider beskæftigelsesfradraget med et nyt og større bundfradrag, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Finansudvalg har d. 30. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 42(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).Spørgsmål:”Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, August 2013 at det for 250.000 danskereikke kan betale sig at arbejde, når skattereformen er fuldt indfaset, idetderes nettokompensationsgrad er på over 80 pct. Vil ministeren, i forlængelseaf besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 673 (2012-13), der beror på bidragfra Økonomi- og Indenrigsministeriet, redegøre for, hvor mange der vil haveen nettokompensationsgrad på over 80 pct. i 2020, hvis man udvider beskæftigelses-fradraget med et nyt og større bundfradrag for beskæftigede, så detsammen med det eksisterende personfradrag fører til etablering af et årligtsamlet bundfradrag for beskæftigede på 84.000 kr., som er gældende for bådebetaling af bundskat, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og arbejdsmarkedsbi-drag?”Svar:Det fremgår afØkonomisk Redegørelse,august 2013,at antallet af personer med ensvag økonomisk tilskyndelse til at arbejde (personer med en nettokompensationsgradover 80 pct.) vil være nedbragt til ca. 250.000 personer, når skattereformen er fuldtindfaset.Nettokompensationsgraden udtrykker den disponible indkomst som modtager af over-førselsindkomst, fx dagpenge, i procent af den disponible indkomst som beskæftiget.Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husleje, mad, tøj osv., nårskatten er betalt.Beregningerne af nettokompensationsgrader tager blandt andet højde for transportud-gifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte,daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers sociale pension. For så vidtangår transportudgifter, bemærkes det, at der er tale om skøn behæftet med usikker-hed.Det bemærkes også, at andre forhold end den økonomiske tilskyndelse kan spille envæsentlige rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andetrådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.Antallet af personer med ennettokompensationsgrad over 80 pct. udgør ca. 330.000personer i 2013. Dette antal bliveraltså nedbragt med ca. 80.000 personer, i takt medat skattereformen bliver indfaset.

Antallet vil blive nedbragt med yderligere ca. 157.000 personer– til ca. 92.000 perso-ner i alt, når skattereformen er fuldt indfaset i 2023 –hvisdeforeslåede reglerindføres,jf. tabel 1.Selvom skattereformen ikke er fuldt indfaset i 2020, vil tallet ikke adskille sig nævne-værdigt fra 2023-tallet. Der foreligger ikke særskilte beregninger for 2020, som der erspurgt til.Tabel 1. Personer med nettokompensationsgrad på over 80 pct., 20231.000 personerGældende reglerForeslåede regler, jf. spørgsmålet24992Andel, pct.10,74,0

Anm.:Beregningerne erforetaget på registeroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveaueti 2013 samt gældende regler, når skattereformen er fuldt indfaset, og de foreslåede regelændringer.Der ertale om et skøn baseret på en række beregningstekniske antagelser. Der er ikke foretaget nogen vurderingaf de administrative og systemtekniske problemstillinger, som den praktiske gennemførelse af de foreslåe-de regler vil rejse.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Det bemærkes i øvrigt, at beregningerne ikke er en prognose for det faktiske antal i2023, men et skøn for effekten af skattereformen og de foreslåede regelændringer.Det faktiske antal vil blandt andet afhænge af den konjunkturelle udvikling og reformermv., der indfases/gennemføres i perioden frem mod 2023, herunder dagpengerefor-men og kontanthjælpsreformen fra foråret 2013.Der henvises i øvrigt tilFordelingog incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsministe-riet, juli 2013, for en dokumentation af beregninger af nettokompensationsgrader.