Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1399072_0001.png
15. september 2014
J.nr. 14-4007274
Til Folketinget – Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 414 af 29. august 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399072_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Skatteministeriets nye opgørelse i forhold til BoligJob-
ordningen vil betyde for omkostningerne ved at fortsætte ordningen i 2015?
Svar
I den seneste opgørelse for 2013 er udgiften (mindreprovenuet) til BoligJobordningen
opgjort til ca. 1,6 mia. kr. Ordningen er dermed blevet anvendt mindre, end det var for-
ventet, da den blev indført. Udgiften svarer pt. til knap 65 pct. af det skønnede for 2013.
De foreløbige optællinger af anvendelsen af BoligJobfradraget i 2014 kan endnu ikke
danne grundlag for at verificere den skønnede provenuvirkning for 2014.
På baggrund af oplysningerne om den hidtidige anvendelse af fradraget skønnes en uæn-
dret videreførelse af ordningen omfattende både helårs- og fritidsboliger at medføre et
mindreprovenu af samme størrelsesorden som skønnet for 2014 ved den seneste kon-
junkturvurdering pr. august 2014. Her er det umiddelbare mindreprovenu skønnet til ca.
1,7 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skøn for
udgifter til BoligJobfradraget ved en videreførelse i 2015, mia. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
1,7
Kilde: Egne beregninger
Mindreprovenu efter tilbageløb
1,3
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
1,1
Der er ved skønnet taget hensyn til, at fritidsboligerne i 2013 kun var med under ordnin-
gen i anden halvdel af året. I forhold til det optalte fradrag for 2013 skønnes det samlede
fradrag således at blive lidt højere i 2014 og ved en forlængelse i 2015, idet der her kan
tages fradrag for håndværksydelser udført på fritidsboliger i hele året. Skønnet er forbun-
det med nogen usikkerhed.
Skatteministeriet har tidligere skønnet, at BoligJobordningen strukturelt ville øge beskæf-
tigelsen med ca. 1.000 personer. Da anvendelsen af ordningen har været mindre end hidtil
forudsat, vil beskæftigelseseffekterne af en videreførelse alt andet lige ligge på et lavere
niveau. Den strukturelle effekt på beskæftigelsen kan fortrinsvis tilskrives, at det med
BoligJobfradraget bliver mere sandsynligt, at danskerne vil få fagfolk til at udføre hånd-
værksarbejde og serviceydelser i hjemmet, og i stedet selv arbejde mere.
Side 2 af 2