FIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om, hvor mange danskere der har en nettokompensationsgrad på over 80 pct. vil få mere pr. måned til sig selv ved at arbejde, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Finansudvalg har d. 30. oktober 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 41(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget HansAndersen (V).Spørgsmål:”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de 330.000 danskere, som har ennettokompensationsgrad på over 80 pct., der vil få henholdsvis under 1.000kr., mellem 1.000-1.500 kr., mellem 1.501-2.000 kr. og over 2.000 kr. til sigselv om måneden ved at gå på arbejde samt oplyse, hvorvidt der er taget højdefor transportudgifter, A-kasse kontingent m.v. jf. Statsministerens udtalelseri Folketingssalen den 8. oktober 2013?”Svar:Nettokompensationsgradenudtrykker, hvor meget ens disponible indkomst som mod-tager af en overførselsindkomst, fx dagpenge, udgør i procent af den disponible ind-komst, man har som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighedtil husleje, mad, tøj osv., når skatten er betalt.Personer med en nettokompensationsgrad på mere end 80 pct. kan siges at have enforholdsvis svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Her skal man dog være op-mærksom på, at nettokompensationsgraden ikke siger noget om, hvor meget mindreman får til rådighed i kroner og øre ved fx at gå fra beskæftigelse til dagpenge.En nettokompensationsgrad på fx 80 pct. betyder altså, at den disponible indkomstsom modtager af en overførselsindkomst er 20 pct. mindre end den disponible ind-komst, man har som beskæftiget.Forskelsbeløbetudtrykkerderimod i kroner og øre, hvor meget større ens disponibleindkomst er som beskæftiget end som overførselsindkomstmodtager.Tabel 1 viserde ca. 330.000 personer, der har en nettokompensationsgrad over 80pct. i 2013fordelt efter deres månedlige forskelsbeløb, hhv. under 1.000 kr., 1.000-1.500 kr., 1.501-2.000 kr. og over 2.000 kr.

Beregningen tager blandt andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrap-ning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægte-fælles eller samlevers sociale pension. For så vidt angår transportudgifter, bemærkesdet, at der er tale om skøn behæftet med usikkerhed. Beregningerne tager ikke højdefor eventuelle kontingenter til fagforening og a-kasse.Grundlaget for beregningerne er bl.a. dokumenteret iFordeling og incitamenter 2013,Økonomi- og Indenrigsministeriet, juli 2013.