Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
Doknr.
167731
Dato
24-09-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 27.8.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 402 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Anders Samuelsen (LA).
Spørgsmål nr. 402:
”Vil ministeren oplyse effekten på BNP, beskæftigelse, den offentlige saldo, det offent-
lige forbrug samt gini-koefficienten ved at inflationsindeksere satsreguleringen, såle-
des at offentlige ydelser stiger i takt med forventningerne til forbrugerpriserne som
beskrevet i Økonomisk redegørelse august 2014, frem mod 2030?”
Svar:
Der er indhentet følgende svarbidrag fra Finansministeriet:
”Skatteaftalen 2012 indeholder en mindreregulering af de satsregulerede indkomster-
stattende overførsler fra 2016 til 2023, der overordnet indebærer, at overførslerne
vokser omtrent i samme takt som forbrugerpriserne. Det er derfor i besvarelsen forud-
sat, at en alternativ regulering af de satsregulerede overførsler frem mod 2030 omfat-
ter perioden 2024 til 2030.
Det er antaget, at alle de overførsler, der blev mindrereguleret som følge af Skatteaf-
talen 2012 og SU-reformen 2013, ligeledes mindrereguleres fra 2024 til 2030. Herun-
der mindrereguleres folkepension på lige fod med de andre overførsler, men uden den
kompensation, der var en del af Skatteaftalen 2012.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en alternativ regulering af de satsregulere-
de overførsler med udviklingen i forbrugerprisinflationen i perioden 2024 til 2030 kan
indebære en akkumuleret mindreregulering på ca. 9 pct. i 2030.
Det vurderes, at en sådan mindreregulering af de satsregulerede overførsler på ca. 9
pct. kan forbedre den offentlige saldo i 2030 med ca. 9 mia. kr. (2015 pris- og lønni-
veau), opgjort efter skat og tilbageløb, men uden afledte adfærdsvirkninger.
Såfremt der gennemføres en mindreregulering af de satsregulerede overførsler, vil det
inden for rammerne af Budgetloven være muligt at genanvende de sparede midler, fx
på øget offentligt forbrug i perioden 2024 til 2030.
En mindreregulering af overførselsindkomsterne øger arbejdsudbuddet på sigt, hvilket
hovedsagelig kan henføres til en reduktion af kompensationsgraden (svarende til en
forøgelse af det såkaldte forskelsbeløb).
Med udgangspunkt i ministeriernes sædvanlige beregningsmetode vedrørende virk-
ninger af ændringer i kompensationsgraden kan det med betydelig usikkerhed skøn-
nes, at arbejdsudbuddet samlet kan øges med i størrelsesordenen 10.000 personer