Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014 - 18306
Doknr.
165816
Dato
22-09-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 27.8.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 401 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
af udvalgsformanden på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 401:
”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet om Økonomisk Redegørelse august 2014
oplyse, hvilken betydning det vil få for den offentlige saldo, alt andet lige, såfremt real-
væksten bliver 1,9, 1,8, 1,7?”
Svar:
Såfremt væksten i 2015 bliver lavere end det aktuelt er skønnet i
Økonomisk Redegø-
relse,
august 2014, vil det kunne have betydning for den offentlige saldo i 2015.
Det kan ikke umiddelbart fastlægges, hvilken påvirkning det vil have på den offentlige
saldo, såfremt væksten i 2015 bliver lavere end forudsat i
Økonomisk Redegørelse.
De offentlige indtægter og udgifter påvirkes forskelligt alt efter om der er tale om lave-
re eksportvækst eller lavere vækst i indenlandsk efterspørgsel. Det har også stor be-
tydning hvorledes beskæftigelsen påvirkes af en eventuelt lavere vækst. I den forelø-
bige nationalregnskabsopgørelse for 2. kvartal 2014 er den private beskæftigelse
(ekskl. orlov) steget med 5.900 personer i 2. kvartal 2014, og udviklingen er således
på linje med det forventede i
Økonomisk Redegørelse,
august 2014. Virkningen på
den offentlige saldo vil også afhænge af, om en eventuel lavere vækst er ledsaget af
faldende renter og øgede indtægter fra bl.a. pensionsafkastskatten, som det har været
tilfældet de seneste år.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard