Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1401577_0001.png
Dato: 23. september 2014
Finansudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 397 FIU alm.
del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 397:
Vil ministeren oplyse hvor mange lukkede støttepuljer der eksisterer på ministeriets område og oplyse
hvor store de er?
Svar:
Hermed fremsendes svar vedrørende området for by, bolig og landdistrikter. Der henvises til separat
svar fra ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for handel og udvikling for oplysninger
vedrørende disse ministerområder.
På området for by, bolig og landdistrikter findes på finansloven en række tilskudspuljer for alle
interesserede, som ønsker at iværksætte indsatser, der har til formål at styrke byudvikling, udvikling af
boliger og udviklingen i såvel udsatte boligområder som i landdistrikterne.
Midlerne i disse tilskudspuljer udmøntes via ansøgning. Puljerne har såvel brede som mere specifikke
eller tematiske formål, og bliver offentlig udmeldt på ministeriets hjemmeside eller via ministeriets
nyhedsbrev og evt. ved en pressemeddelelse. Den offentlige udmelding ledsages af en skriftlig
vejledning med oplysning om formål, målgruppe, ansøgningskreds og kriterier for tildelingsstøtte mv.
Alle interesserede har mulighed for at ansøge om midler i disse tilskudspuljer, også selvom de ikke
falder inden for ansøgerkredsen. Ministeriet finder på den baggrund ikke, at disse puljer er lukkede
støttepuljer.
Der findes også tilskudspuljer i ministeriet, som er målrettet specifikke eller tematiske indsatser typisk
med en begrænset ansøgerkreds. Disse målrettede tilskudspuljer kan kun ansøges af en afgrænset
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøgerkreds, som enten skønnes at have et særligt behov for midlerne eller har specifikke faglige
kompetencer.
Disse tilskudspuljer er meldt offentligt ud via fx ministeriets hjemmeside, nyhedsbrev,
pressemeddelelse, eller har hjemmel i lovgivning eller bekendtgørelse. Der udarbejdes til disse
tilskudspuljer en skriftlig vejledning med angivelse af formål, ansøgerkreds, kriterierier for
tildelingsstøtte og krav til deltagelse i projektet og til ansøgning mv. Alle de identificerede ansøgere
kan opnå tilskud fra tilskudspuljen, såfremt deres ansøgning lever op til kriterierne for puljen.
Visse af disse tilskudspuljer er typisk afgrænset i lovgivning eller bekendtgørelse mv. med bevilling på
finansloven til en bred ansøgerkreds som fx kommuner, boligorganisationer, almene
boligorganisationer, udlejere af almene ungdomsboliger mv. Dette vedrører bl.a. byfornyelse, den
almene sektor og udsættelse af lejere.
Andre af disse tilskudspuljer har en mere og særlig begrænset ansøgerkreds. Nedenfor er en
beskrivelse af, hvorledes disse puljer udmøntes
(bevilling er angivet for 2014):
14.51.55.20 Tilskud til strategisk samarbejder i ghettoområder (21,3 mio. kr.).
Det er på finansloven
aftalt en målrettet indsats mod ghettoområder, hvor de enkelte kommuner, som på baggrund af faglige
kriterier har ghettoområder, skal inviteres til at indgå i et strategisk samarbejde med henblik på at
reducere antallet af udsatte boligområder. Formålet med denne udmøntning har således været at
målrette midlerne til de områder, der har størst behov. Der har ved udmøntning af puljen været
udsendt pressemeddelelse om den politiske prioritering af midlerne til 29 boligområder med konkrete
projekter.
14.51.56.10 Helhedsorienteres boligsocial indsats (23,1 mio. kr.).
Det er på finansloven aftalt, at den
styrkede indsats i udsatte boligområder skal anvendes til særligt prioriterede områder, og at
bevillingen i første række skal anvendes til at indgå partnerskaber mellem involverede
boligorganisationer, stat og kommuner, som pr. oktober 2013 har fået nye boligområder på listen over
udsatte boligområder, eller som har boligområder, som er i risiko for at opfylde kriterierne for særlig
udsatte boligområder. Der har været reserveret 5,0 mio. kr. til særligt udsatte boligområder og nye
ghettoområder på baggrund af en række kriterier, som disse kommuner har kunnet søge. De
resterende 18,1 mio. kr. kan ansøges af alle interesserede kommuner. Det er et kriterium for at få
tilsagn, at kommunerne kan sandsynliggøre, at de har udsatte boligområder. Puljen er offentliggjort på
ministeriets hjemmeside og via ministeriets nyhedsbrev. Kommunale repræsentanter og
repræsentanter fra over 70 boligområder blev inviteret til et seminar om puljen.
14.51.54.10 Særligt ungdomsboligbidrag til ommærkede almene boliger (10,0 mio. kr.).
Midlerne
tildeles via ansøgning én gang årligt med hjemmel i lovgivning og bekendtgørelse. Sigtet med
midlerne er at afhjælpe mangel på boliger til studerende i de store uddannelsesbyer. På baggrund af
offentliggjorte tildelingskriterier uddeles støtte til udlejere i de otte største uddannelsesbyer med
2
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beliggenhed højest 10 km. fra nærmeste uddannelsesinstitution, og med en husleje inden for et
fastsat interval. Der er fastsat prioriteringskriterier i bekendtgørelse, og puljen er offentliggjort på
ministeriets hjemmeside.
14.52.62.10 Tilskud til energirenovering af privat udlejningsbyggeri (25,3 mio. kr.).
Tilskudspuljen er
opdelt i to dele. Den ene pulje på 1,0 mio. kr. er til information om ordningen, som alene kan ansøges
af landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger fastsat ved bekendtgørelse. Med den anden
pulje på 24,3 mio. kr. ydes tilskud til energibesparende indsatser på private udlejningsejendomme.
Ansøgningsmuligheden til puljen fremgår af en bekendtgørelse, som har været i høring i
ansøgerkredsen.
Det er ministeriets opfattelse, at tilskudspuljer, hvor dele af midlerne er forbeholdt en særlig afgrænset
ansøgerkreds, fx kommuner med udsatte boligområder, ikke er lukkede støttepuljer.
Der gøres opmærksom på, at der i besvarelsen alene er medtaget tilskudspuljer med bevilling på
finansloven, og hvor der er givet tilsagn i ministeriets levetid.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
3
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk