Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
16. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 395 (Alm. del) af
20.august 2014 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på beskæftigelsen, ved henholdsvis en forhøjelse af
beskæftigelsesfradraget med 500 mio. kr. og en forhøjelse af fradraget for fagfore-
ningskontingent med 500 mio. kr.?
Svar
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget med 0,30 pct.-point fra 8,05 pct. til 8,35
pct. og en parallel forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr.
fra 26.800 kr. til 27.800 kr. i 2015 skønnes at indebære et umiddelbart provenutab
på 500 mio. kr. svarende til 378 mio. kr. efter tilbageløb. Forhøjelsen af beskæfti-
gelsesfradraget forudsættes indfaset, så skatteværdien af forhøjelsen af fradraget
fastholdes uændret (i takt med at sundhedsbidraget udfases frem mod 2019, jf.
principperne i skattereformen fra 2012).
En sådan forhøjelse af beskæftigelsesfradraget skønnes at kunne bidrage til en
forøgelse af beskæftigelsen svarende til ca. 200 fuldtidspersoner.
Med udgangspunkt i de beregningsantagelser som er lagt til grund i lovforslaget,
der udmønter indførelsen af loftet over fradraget for fagforeningskontingenter (jf.
LF 221, 2009/1), skønnes det, at en forhøjelse af fradraget for fagforeningskon-
tingenter med 500 mio. kr. kan bidrage til et løft i beskæftigelsen svarende til ca.
100 fuldtidspersoner. Det er i denne vurdering lagt til grund, at forhøjelsen indfø-
res som en varig forhøjelse, dvs. at fradraget for fagforeningskontingent løbende
justeres, så skatteværdien af forhøjelsen af fradraget fastholdes uændret over tid.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon