Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1399557_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
16. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 394 (Alm. del) af 20. au-
gust 2014 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på beskæftigelsen, hvis man fjerner fradraget for
fagforeningskontingent og benytter provenuet herfra til at forhøje beskæftigelses-
fradraget?
Svar
Efter gældende regler er der fradrag for udgifter til fagforeningskontingent på op
til 3.000 kr. i opgørelsen af den skattepligtige indkomst (dvs. i grundlaget for
kommuneskat, kirkeskat og sundhedsbidrag). En hypotetisk ophævelse af denne
fradragsmulighed skønnes at ville indebære en umiddelbar provenugevinst i 2015
på knap 1�½ mia. kr. før tilbageløb, svarende til 1,1 mia. kr. efter tilbageløb i form
af moms og afgifter,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Fjernelse af fradraget for fagforeningskontingent og anvendelse af provenuet til at forøge beskæftigelses-
fradraget
Provenuvirkning efter tilbageløb
2015
2020
Mio. kr.
A. Ophævelse af fradraget for
fagforeningskontingent
B. Beskæftigelsesfradraget
hæves med 0,67 pct.-point og
maks. hæves med 2.200 kr.
A+B. Neutral provenuvirkning i
2015
C. Beskæftigelsesfradraget
hæves med 0,26 pct.-point og
maks. hæves med 900 kr.
A+C. Neutral virkning for
finanspolitisk holdbarhed
1.100
860
400
Varig virkning
Afledt
adfærdsvirkning
Personer
-110
Mio. kr.
-30
Varig virkning
efter tilbageløb
og adfærd
Mio. kr.
370
-1.100
0
-1.100
-240
-1.100
-700
570
460
110
80
-990
-620
-410
690
-410
450
-410
-10
210
100
40
10
-370
0
Anm.: Ved indførelsen af loftet over fradraget for fagforeningskontingenter blev det antaget, at selvfinansierings-
graden ville udgøre mellem 5 og 10 pct. af provenuet efter tilbageløb. Der er med udgangspunkt heri regnet
med en afledt adfærdsvirkning på 7�½ pct. af provenuet efter tilbageløb. De anførte forhøjelser af beskæfti-
gelsesfradraget er vist i 2015-niveau. I beregningerne er beskæftigelsesfradraget forudsat øget yderligere frem
mod 2019 for at tage højde for udfasningen af sundhedsbidraget, således at skatteværdien af forhøjelsen af
fradraget i 2015 fastholdes uændret (jf. i øvrigt principperne i skattereformen fra 2012).
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Den gældende maksimumsgrænse for fradrag for fagforeningskontingent på 3.000
kr. er fastsat som et nominelt beløb, der ikke reguleres. Den reale værdi af fradra-
get vil derfor (med gældende regler) reduceres over tid, og provenugevinsten ved
en eventuel ophævelse af fradragsmuligheden vil dermed i sagens natur også være
aftagende over tid.
Derudover udfases sundhedsbidraget gradvist frem mod 2019, hvilket indebærer
en generel reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og dermed også
bidrager til en gradvis reduktion af provenugevinsten ved at ophæve fradragsret-
ten for fagforeningskontingenter.
Samlet skønnes provenugevinsten efter tilbageløb af en ophævelse af fradraget for
fagforeningskontingent at falde fra 1,1 mia. kr. i 2015 til 860 mio. kr. i 2020, mens
den varige virkning skønnes til ca. 400 mio. kr. efter tilbageløb (men før indreg-
ning af afledte adfærdsvirkninger),
jf. tabel 1.
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget vil derimod som udgangspunkt have den
samme provenuvirkning efter tilbageløb over tid (idet det forudsættes, at forhøjel-
sen af beskæftigelsesfradraget indfases, så skatteværdien af forhøjelsen af fradraget
fastholdes over tid,
jf. anmærkningen til tabel 1).
Det betyder, at det ikke er muligt at fastsætte en konkret forhøjelse af beskæftigel-
sesfradraget, som indebærer, at den samlede omlægning både er provenuneutral i
2015 og har neutral virkning på den finanspolitiske holdbarhed.
Hvis forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fastsættes, så den samlede omlægning
er provenuneutral i 2015 (dog før afledt adfærd), vil beskæftigelsesfradraget kunne
forhøjes med 0,67 pct.-point fra 8,05 pct. til 8,72 pct., og maksimum for beskæfti-
gelsesfradraget kunne øges med 2.200 kr. fra 26.800 kr. til 29.000 kr. En sådan
omlægning skønnes at ville indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet og den
strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 460 fuldtidspersoner, men vil
også indebære en forværring af den finanspolitiske holdbarhed på 620 mio. kr.
målt på den varige virkning på de offentlige finanser efter tilbageløb og adfærd,
jf.
tabel 1.
Hvis forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fastsættes, så den samlede omlægning
er neutral for den finanspolitiske holdbarhed (målt på den varige virkning efter
tilbageløb og adfærd), kan beskæftigelsesfradraget forhøjes med 0,26 pct.-point,
og maksimum for beskæftigelsesfradraget kan øges med 900 kr. En sådan omlæg-
ning skønnes at ville indebære en positiv beskæftigelsesvirkning på i størrelsesor-
den 100 fuldtidspersoner og en positiv provenuvirkning i 2015 på ca. 690 mio. kr.,
som over tid gradvist vendes til en negativ virkning,
jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon