Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1408264_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 14.
august 2014
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse de samlede offentlige udgifter til forsørgelse af de ca.
800.000 danskere i den erhvervsaktive alder, som er offentlig forsørgede.
Svar
Med udgangspunkt i beskæftigelsesministeriets DREAM-database vurderes det, at
der i 2012
1
blev udbetalt indkomsterstattende ydelser svarende til omkring
767.000 fuldtidsmodtagere
2
, idet der ses bort fra SU og folkepension. Det skal
bemærkes, at det opgjorte antal fuldtidspersoner afspejler et større antal
modtagere, som har modtaget en indkomsterstattende ydelse en del af året.
Endvidere skal det bemærkes, at udbetaling af sygedagpengerefusion til
virksomheder, der udbetaler løn til medarbejdere under sygdom eller barsel, ikke
indgår i opgørelsen.
De samlede udbetalte indkomsterstattende ydelser udgør ca. 118,7 mia. kr. i 2012
og er helt overvejende skattepligtige. Det skønnes, at den indeholdte indkomstskat
udgør ca. 32,7 mia. kr., dvs. at de umiddelbare offentlige nettoudgifter til
indkomsterstattende ydelser udgør ca. 86 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Offentlige nettoudgifter til indkomsterstattende ydelser for personer i den erhvervsaktive alder, 2012
Mia.kr. (årets priser)
Indkomsterstattende ydelser
- Indkomstskat heraf
Offentlige udgifter til indkomsterstattende ydelser
2012
118,7
32,7
86,0
Anm.: Indkomstskatten er beregnet som en gennemsnitsskat for den enkelte modtagelse af indkomsterstattende
overførsler, dvs. en opgørelse, hvor skatteværdien af personfradraget fordeles mellem de indkomster,
personen har haft i løbet af året.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
2012 er det seneste år, hvor Finansministeriet har detaljerede oplysninger om enkeltpersoners skatte- og
indkomstoplysninger. Siden 2012 skønnes antallet af offentligt forsørgede at være reduceret med ca. 5 pct., mens udgifterne
er reduceret med ca. 3 pct.
2
Databasen indeholder oplysning om modtagere af offentlige indkomsterstattende ydelser for hver uge. I opgørelsen af
antal fuldtidspersoner indgår hver person således med en vægt på antal uger divideret med antallet af uger på et helt år (52
uger i 2012).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
De offentlige udgifter til boligstøtte, fripladstilskud til daginstitution og
børnetilskud mv. er ikke medtaget som udgifter til forsørgelse, bl.a. fordi disse
ydelser ikke er entydigt knyttet til modtagelse af indkomsterstattende ydelser.
Opgørelsen er foretaget eksklusive automatisk tilbageløb af moms og afgifter og
eksklusive provenuvirkninger af afledt adfærd.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon