PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

2. september 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 (Alm. del) af 14.

august 2014

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den samlede årlige effekt på de offentlige finanser, hvis

en kontanthjælpsmodtager over 30 år får et job svarende til mindstelønnen?

Svar

Besvarelsen af dette spørgsmål tager udgangspunkt i svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 493 af 13. september 2013, som er stort set enslydende med dette

spørgsmål.

Hvis beskæftigelsen øges, ved at personer, der i udgangspunktet er uden beskæfti-

gelse, bliver ansat i den private sektor, styrkes de offentlige finanser som følge af

sparede overførselsudgifter samt øgede skatteindtægter. Hertil kommer øgede

indtægter fra afgifter mv., der følger af et øget rådighedsbeløb.

Bidraget til styrkelsen af de offentlige finanser afhænger af niveauet for overfør-

selsindkomsten, herunder supplerende ydelser, fx boligstøtte, tilskud til nedsat

daginstitutionsbetaling mv. samt niveauet for lønindkomst. Bidraget til styrkelsen

af de offentlige finanser er alt andet lige lavere, jo lavere niveauet for overførsels-

indkomsten og det mulige lønniveau er.

Der er spurgt til virkningen på de offentlige finanser, hvis en kontanthjælpsmod-

tager over 30 år overgår til beskæftigelse med en løn svarende til mindstelønnen.

Det er imidlertid ikke entydigt, hvad der skal forstås ved mindstelønnen, da der

ikke er en lovgivningsbestemt mindsteløn i Danmark. En række overenskomster

fastsætter imidlertid minimallønninger. For en butiksansat udgør den årlige mini-

malløn i 2014 fx ca. 210.000 kr. for ufaglærte og 230.000 kr. for faglærte.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 2

Overgår en kontanthjælpsmodtager (over 30 år og uden forsørgerpligt) til beskæf-

tigelse med en årlig lønindkomst på 210.000-230.000 kr., kan styrkelsen af de of-

fentlige finanser udgøre i størrelsesordenen 175.000-185.000 kr. årligt.

Bidraget til styrkelsen af de offentlige finanser vil være lavere, såfremt der er of-

fentlige merudgifter ved at bringe kontanthjælpsmodtageren i beskæftigelse – fx

lønstilskud eller udgifter til opkvalificering.

Derudover skal det noteres, at styrkelsen af de offentlige finanser i eksemplet for-

udsætter, at den samlede ledighed reduceres, samt at den pågældende kontant-

hjælpsmodtager ansættes i den private sektor.

Antages i stedet, at den pågældende kontanthjælpsmodtager ansættes i den offent-

lige sektor, vil virkningen på de offentlige finanser afhænge af, hvad der samtidig

antages om den samlede offentlige beskæftigelse.

Øget offentlig beskæftigelse vil alt andet lige svække de offentlige finanser, også

selvom ledigheden generelt reduceres. Det skyldes, at den afledte forøgelse af de

offentlige lønudgifter (efter skat) som udgangspunkt vil overstige mindreudgiften

til overførsler (efter skat).

Hvis det antages at den samlede offentlige beskæftigelse (og dermed de offentlige

lønudgifter) er uændret, fx fordi en anden offentlig ansat bliver ledig, kan virknin-

gen på de offentlige finanser være omtrent neutral (ved samme løn og overførsels-

indkomst og uændret ledighed).

Der henvises i øvrigt til svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr.

164 af 1. marts.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

Der er tale om et forsimplet regnestykke, hvor der ses bort fra supplerende ydelser, herunder fx boligstøtte, og hvor der

ikke er taget højde for virkninger af transportafstand, pensionsopsparing mv. samt afledte virkninger på selskabsskattepro-

venu.