Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1397264_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 (alm. del) af 14.
august 2014
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget en familie med 2 børn i egen bolig betaler i
samlede skatter og afgifter i hhv. Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien,
Polen, Ungarn og Rumænien.
Svar
Besvarelsen af dette spørgsmål tager udgangspunkt i svaret på
Finansudvalgets
spørgsmål nr. 404 af 6. august 2013.
Til forskel fra det tidligere spørgsmål omfatter
nærværende spørgsmål landene Ungarn og Rumænien, men ikke Finland og Hol-
land. Derudover er besvarelsen opdateret med de nyeste tal for valutakurs samt
skattebetalingerne i de betragtede lande.
Det er vanskeligt at foretage en retvisende sammenligning af bestemte familiety-
pers betaling af skatter og afgifter på tværs af lande. Det skyldes især, at landenes
skatte- og overførselsindkomstsystemer er indrettet forskelligt.
Blandt andet er der væsentlig forskel på hvor stor en del af det samlede skattepro-
venu i de enkelte lande, der kommer fra forskellige skattekilder,
jf. figur 1.
Fx udgør
indkomstskatter i Danmark hovedparten af det samlede skatteprovenu, mens so-
ciale bidrag udgør en mindre andel. I de andre betragtede lande - særligt i Tysk-
land, Polen og Ungarn - udgør sociale bidrag derimod en væsentligt større andel af
det samlede skatteprovenu. Derudover er der forskel på betydningen af ejendoms-
skat og indirekte skatter generelt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397264_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
Fordeling af skattekilder i procent af det samlede skatteprovenu, 2012
Anm.: På grund af manglende data kan der ikke vises fordeling af skattekilder for Rumænien. For Polen er data fra
2011.
Kilde: OECD-database (http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=AWCOMP).
Forskellene i skattestruktur på tværs af lande afspejler blandt andet forskelle i fi-
nansieringen af forskellige typer af sociale ordninger mv. Det kan i den forbindel-
se også spille en rolle, at offentlige indkomstoverførsler ikke nødvendigvis i sam-
me omfang er skattepligtige i alle de betragtede lande og dermed indgår på for-
skellig måde i grundlaget for indkomstbeskatningen.
Der er derudover også væsentlig forskel på det samlede skattetryk i de betragtede
lande,
jf. figur 2.
Forskellene i skattetryk afspejler overordnet den grundlæggende
indretning af samfundet, herunder omfanget af den offentlige velfærdsservice og
dermed de offentlige udgifter. I Danmark er det samlede skattetryk på 48,0 pct. i
2012, mens det i Sverige er på 44,2 pct. I Ungarn, Tyskland, Storbritannien og især
Polen er skattetrykket derimod lavere.
Figur 2
Skattetryk opgjort som samlet skatteprovenu i pct. af BNP, år 2012
Anm.: På grund af manglende data kan der ikke vises skattetrykket for Rumænien. For Polen er vist skattetrykket
for 2011.
Kilde: OECD-database (http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=AWCOMP).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397264_0003.png
Side 3 af 4
Indkomstforhold og betaling af indkomstskatter for bestemte familietyper på
tværs af lande kan konkret belyses ved hjælp af OECD’s familietypeberegner
1
.
Med dette beregningsredskab er det dog alene muligt at vise betalingen af ind-
komstskatter og sociale bidrag, men ikke betaling af afgifter eller bolig- og ejen-
domsskatter. De konkrete familietypeeksempler,
jf. tabel 1 nedenfor,
viser dermed
ikke familiens afgiftsbelastning eller de skatter, der er forbundet med at være bo-
ligejer.
En familie i Danmark, hvor begge forældre har en indkomst svarende til gennem-
snitslønnen, betaler samlet set ca. 303.000 kr. i indkomstskatter og sociale bidrag.
En tilsvarende familie i Sverige og Tyskland betaler henholdsvis ca. 192.000 kr. og
ca. 225.000 kr., jf.
tabel 1.
Tabel 1
Indkomst- og skattebetaling opgjort i danske kroner for en familie med 2 børn, hvor begge forældre tjener
svarende til landets gennemsnitsløn, år 2012
Kroner, 2012-
niveau
Indtægter i alt
Lønindkomst
Familieydelse
Overførsler/
skattefradrag
ved beskæfti-
gelse
1)
Skat og bidrag
i alt
(I pct. af lønind-
komst)
Danmark
811.000
784.000
27.000
Sverige
685.921
628.573
21.873
Tyskland
660.238
660.238
0
Storbritan-
nien
670.683
654.251
16.433
Polen
142.181
142.181
0
Ungarn
142.367
134.789
7.578
Rumænien
86.775
85.068
1.706
0
35.476
0
0
0
0
0
-303.052
(38,7 pct.)
-191.994
(30,5 pct.)
-224.891
(34,1 pct.)
-161.823
(24,7 pct.)
-36.361
(25,6 pct.)
-41.656
(30,9 pct.)
-24.329
(28,6 pct.)
Indkomstskat
2)
Sociale bidrag
3)
Nettoindkomst
-279.524
-23.528
507.948
-147.924
-44.069
493.928
-89.706
-135.185
435.347
-100.444
-61.379
508.861
-5.826
-30.535
105.820
-16.720
-24.936
100.711
-10.293
-14.036
62.445
1) I Sverige gives et fradrag i arbejdsindkomst.
2) Indkomstskat i Danmark er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag og beskæftigelsesfradrag.
3) Sociale bidrag i Danmark udgør ATP, A-kasse og Efterlønskontingent.
Anm.: Beløb er omregnet til danske kroner ved brug af nationalbankens valutakurser d. 28. august 2014. Der er ikke
taget højde for forskellig købekraft på tværs af lande. I beregningen er det lagt til grund, at begge forældre i
familien har en lønindkomst svarende til gennemsnitslønnen.
Kilde: OECD’s Tax-benefit-calculater (http://www.oecd.org/els/soc/benefitsandwagestax-benefitcalculator.htm).
Hertil kommer, at familien i nogle lande kan være berettiget til familieydelse og
arbejdsmarkedsrelaterede overførsler/skattefradrag, hvilket ligeledes påvirker fa-
miliens nettoindkomst.
Skattebetalingen i kroner skal ses i lyset af niveauet for gennemsnitslønnen i lan-
det. Opgøres familiens betaling af indkomstskat og sociale bidrag i pct. af lønind-
1
(http://www.oecd.org/els/soc/benefitsandwagestax-benefitcalculator.htm).
OECD’s familietypeberegner kan beregne
bestemte familietypers rådighedsbeløb og skattebetaling på tværs af lande. Det sker på baggrund af detaljerede oplysninger
vedrørende landenes lønniveau samt regler for skatter og overførsler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 4
komsten, svarer familiens samlede betaling til 38,7 pct. i Danmark, 34,1 pct. i
Tyskland og 30,5 pct. i Sverige. For Ungarn og Rumænien svarer familiens samle-
de betaling til hhv. 30,9 pct. og 28,6 pct.
Forskellene i familiens skattebetaling i pct. af lønindkomsten i familietypeeksem-
plet kan ses i sammenhæng med forskellene i det samlede skattetryk på tværs af
landene,
jf. figur 2 ovenfor.
Det bemærkes, at forskellen i det samlede skattetryk i
forhold til Danmark i Sverige og Storbritannien er mindre end forskellen i skatte-
betaling i pct. af lønindkomsten i familietypeeksemplet. Eksempelvis er forskellen
mellem Danmark og Sverige i familiens skattebetaling 8,1 pct.-point, hvorimod
forskellen i skattetrykket er 3,7 pct.-point.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon