Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1395948_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
3. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 377 (Alm. del) af 8. august
2014 stillet efter ønske fra Frank Aaen
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvorledes indførelsen af en formueskat på 1 pct. af
formuer over 3,0 millioner kr. vil påvirke formuefordelingerne opdelt på
indkomst- og formuedeciler umiddelbart.
Svar
Opgørelser af formuefordelingen er behæftet med stor usikkerhed. Det hænger
sammen med, at det ikke er muligt at foretage en fuldstændig opgørelse af
nettoformue på individniveau. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes
tilgængelige oplysninger om alle formueelementer, herunder pensionsformue,
samt at værdiansættelsen af aktiver og passiver er behæftet med usikkerhed.
Nettoformuen er opgjort som samlede aktiver minus passiver. Værdi af eventuel
pensionsopsparing, andelsbolig, unoterede aktier, kontantbeholdning og værdi af
biler, både mv. indgår ikke, jf. i øvrigt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 308
(alm. del) af 28. maj 2012.
En formueskat på 1 pct. af personlig nettoformue (opgjort på det foreliggende
grundlag) over 3 mio. kr. skønnes med usikkerhed at indebære et umiddelbart
provenu – ekskl. virkning af tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger – på i alt ca.
3,8 mia. kr. (2012-niveau),
jf. tabel 1.
Det er beregningsteknisk antaget, at en
eventuel formueskat beregnes på personniveau, dvs. uden hensyntagen til
formuens fordeling inden for familien.
Det må forventes, at indførelse af en formueskat vil have en række afledte
adfærdseffekter på opsparingen i Danmark, som samlet set vil reducere det
umiddelbare merprovenu af en formueskat.
Den foreslåede formueskat er grundlæggende en beskatning af kapital, der øger
beskatningen af det løbende afkast. En formueskat vil derfor, alt andet lige, gøre
det mindre fordelagtigt at spare op i Danmark, for de personer der påvirkes af
formueskatten.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395948_0002.png
Side 2 af 3
Det må forventes at opsparingskvoten falder, blandt personer hvor nettoformuen
overstiger 3. mio. kr. Når beskatning af kapital stiger, bliver det alt andet lige
mindre fordelagtigt at spare op i forhold til at forbruge. Det vil trække i retning af
et øget forbrug og et fald i nettoformuen, blandt de personer der udgør
skattegrundlaget.
En anden udfordring er opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det gælder særligt
unoterede aktier og erhvervsaktiver som goodwill og aktiver med latente skatter.
Såfremt problemer med værdiansættelse fører til, at visse aktiver undtages for
formuebeskatning, vil en formueskat forvride formuesammensætningen, idet
kapital søger imod aktiver med lavere beskatning. Samtidig vil en øget beskatning
af kapital tilskynde til udvandring af kapital fra Danmark til lande uden
formuebeskatning,
jf. Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til
skattereform, 2009.
De nævnte effekter trækker alle i retning af, at et evt. provenu efter adfærd vil
være mindre end de 3,8 mia. kr. angivet ovenfor.
Tabel 1 viser fordelingen af det opgjorte umiddelbare provenu af en formueskat
på indkomstdeciler (hvor indkomstfordelingen er opgjort med udgangspunkt i
den ækvivalerede disponible indkomst i familien). Af det samlede umiddelbare
formueskatteprovenu på ca. 3,8 mia. kr., skønnes knap en tredjedel (svarende til
godt 1,2 mia. kr.) at kunne henføres til personer i den øverste procent i
indkomstfordelingen, som dermed får en gennemsnitlig ekstraskat på ca. 22.700
kr. Knap 63 pct. af det samlede provenu kommer fra personer i 10. indkomstdecil,
mens de resterende godt 37 pct. kommer fra personer placeret i 1.-9.
indkomstdecil. I alt ca. 12 pct. af provenuet kan henføres til personer i de fem
laveste indkomstdeciler, dvs. i den nederste halvdel af indkomstfordelingen.
Tabel 1
Gennemsnitlig personlig nettoformue opdelt på indkomst i 2012
Indkomstdecil
Formue:
Samlet formue
(mia. kr.)
Samlet formue over
3 mio. kr. (mia. kr.)
Formueskat:
Samlet formueskat
(mio. kr.)
Fordeling af
formueskat (pct.)
Gns. formueskat (kr.)
-21
13
44
5
72
6
85
9
94
12
104
13
123
17
164
25
242
42
595
241
171
125
1.504
384
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Øverste
1 pct.
Alle
133
3,4
240
49
1,3
90
60
1,6
110
93
2,4
170
121
3,1
220
131
3,4
240
175
4,5
320
248
6,5
450
423
11,0
770
2.411
62,7
4.390
1.246
32,4
22.700
3.842
100,0
700
Anm.: Nettoformuen er opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusiv pensionsopsparing mv. I tabellen
indgår nettoformue pr. person (dvs. ikke ækvivaleret) for alle personer i befolkningen. Decilfordelingen er
derimod opgjort på disponibel indkomst, som er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395948_0003.png
Side 3 af 3
Billedet er identisk, når der ses på den gennemsnitlige formueskat. Personer i 10.
indkomstdecil ligger med en gennemsnitlig skattebetaling på 4.390 kr. markant
over gennemsnittet for befolkningen som helhed på 700 kr. En betydelig del af
provenuet stammer dog fra den nederste halvdel af indkomstfordelingen, hvor de
gennemsnitlige skattebetalinger ligger imellem 90 kr. og 240 kr.
Tabel 2 viser fordelingen af det opgjorte umiddelbare provenu af en formueskat
på nettoformuedeciler (hvor formuefordelingen er opgjort med udgangspunkt i
den ækvivalerede nettoformue, jf. i øvrigt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
308 (alm. del) af 28. maj 2012.
Tabel 2
Gennemsnitlig personlig nettoformue opdelt på nettoformue i 2012
Nettoformuedecil
Formue:
Samlet formue
(mia. kr.)
Samlet formue >
3 mio. kr. (mia. kr.)
Formueskat:
Samlet formueskat
(mio. kr.)
Fordeling af
formueskat (pct.)
Gns. formueskat (kr.)
-312
1
-82
0
-38
0
-11
0
5
0
30
0
86
0
186
0
375
0
1.264
383
423
298
1.504
384
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Øverste
1 pct.
Alle
7
0,2
10
0
0,0
0
0
0,0
0
0
0,0
0
0
0,0
0
0
0,0
0
1
0,0
0
1
0,0
0
5
0,1
10
3.827
99,6
6.970
2.982
77,6
54.310
3.842
100,0
700
Anm.: Nettoformuen er opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusiv pensionsopsparing mv. I tabellen
indgår nettoformue pr. person (dvs. ikke ækvivaleret) for alle personer i befolkningen. Decilfordelingen er
derimod opgjort på nettoformue, som er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Af det umiddelbare formueskatteprovenu på ca. 3,8 mia. kr. skønnes knap 78 pct.
at stamme fra personer i den øverste procent af nettoformuefordelingen, hvilket
svarer til en gennemsnitlig ekstrabeskatning på godt 54.300 kr. Samtidig viser tabel
2, at stort set hele provenuet stammer fra personer i 10. decil. Det illustreres også
ved, at den gennemsnitlige skattebetaling stiger med knap 7.000 kr. i 10. decil og
er stort set uændret i de andre deciler.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon