Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1390931_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 374 (Alm. del) af 6. august
2014 stillet efter ønske fra Maja Panduro
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at oprette et Dyrevelfærdsministerium
med en opgaveportefølje, der i omfang, herunder antal årsværk og lokaleudgifter,
svarer til regeringens mindste ministerium?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes et eksempel på udgifter til at drive et
Dyrevelfærdsministerium med en opgaveportefølje, der i omfang svarer til
regeringens mindste ministerium.
Regeringens mindste ministerium, når der tages udgangspunkt i departementets
lønomkostninger, lokaleudgifter og øvrige driftsudgifter, er Kirkeministeriet.
Kirkeministeriets departement har på finansloven for 2014 en
nettoudgiftsbevilling på 29,6 mio. kr., hvoraf lønomkostninger udgør 21,2 mio. kr.
Nettoudgiftsbevillingen dækker over driftsindtægter på 4 mio. kr. Samlet set kan
Kirkeministeriets departement således afholde driftsudgifter svarende til 36,4 mio.
kr.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk