Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1392166_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
18. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 361 (Alm. del) af 28. juli
2014 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
I artiklen ”S-politiker: Unge forældre bør kunne gå på deltid til samme løn”, dr.dk
17. juli 2014, foreslås det, at unge forældre bør kunne gå på deltid til samme løn,
som hvis de arbejdede fuldtid. Vil ministeren på den baggrund fremlægge en be-
regning for, hvad det vil koste samfundet på årsbasis, hvis hver fjerde forælder
benytter sig af den foreslåede ordning?
Svar
Øget fleksibilitet i børnefamiliernes arbejdstidstilrettelæggelse er i Danmark som
udgangspunkt et forhold, der hører hjemme i forhandlingerne mellem arbejds-
markedets parter,
jf. også svaret på spørgsmål S 1699 af 28. juli 2014.
Det i spørgsmålet omtalte forslag er i øvrigt ikke beskrevet tilstrækkelig udførligt
til, at der kan gennemføres en konkret beregning af konsekvenserne. De sam-
fundsøkonomiske virkninger vil i betydeligt omfang afhænge af, hvordan et kon-
kret regelsæt i givet fald udformes.
Indførelse af en mulighed for unge forældre for at udskyde arbejdstid til senere i
livet vil som udgangspunkt indebære et fald i den samlede arbejdstid i en længere
årrække, mens ordningen indfases. Hertil kommer, at det i praksis næppe vil være
muligt at sikre, at kortere arbejdstid som ung i alle tilfælde vil blive modsvaret af
længere arbejdstid som ældre.
Der vil løbende være en vis andel af befolkningen, som varigt udtræder af arbejds-
markedet som følge af sygdom, ulykker, dødsfald, emigration etc. Blandt andet
derfor må en eventuel mulighed for som ung at udskyde arbejdstid til et senere
tidspunkt i livet alt andet lige ventes at indebære et fald i den samlede arbejdstid
set over et livsforløb.
En del af den negative virkning på arbejdstiden kunne muligvis modvirkes, hvis
forslaget i givet fald blev suppleret med en mulighed for at fremrykke arbejdstid –
dvs. ”spare” timer op til en senere periode med deltid. En sådan mulighed for at
”spare op” ville eventuelt kunne bidrage til at reducere tabet af arbejdstimer i ind-
fasningsperioden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Blandt en række centrale overvejelser om udformningen af et konkret regelsæt,
ville der skulle tages stilling til, om ”arbejdstidsregnskabet” i givet fald skulle op-
gøres i timer eller i kroner.
Ved en opgørelse i kroner ville der som følge af anciennitetsstigninger mv. i løn-
nen typisk skulle færre timer til at udligne saldoen senere i livet. Ved en opgørelse
i timer ville resultatet i høj grad afhænge af, hvilke krav der fastsættes til disse ti-
mer, så der fx ikke kan afbetales med lavproduktive timer til en aftalt lav timeløn.
Hertil kommer, at det for visse ansættelsestyper, herunder månedslønnede uden
øvre arbejdstid, i praksis vil være svært at afgøre, hvornår og i hvilket omfang man
skulle krediteres for at arbejde mere end ”normalt”.
Derudover ville der skulle tages stilling til, om incitamentet til at bringe sin ar-
bejdstidskonto i balance sikres gennem økonomiske incitamenter (fx forrentning
af arbejdstidskontoen) eller gennem faste regler (fx en kontrakt) for, hvornår og
hvor meget der skal arbejdes mere end det normale. I den forbindelse skulle der
også tages stilling til, hvordan (og af hvem) ordningen skulle administreres.
En egentlig beregning af de samfundsmæssige konsekvenser ville endvidere kræve
en stillingtagen til, hvem der kunne forventes at benytte sig af en sådan ordning,
herunder om der meningsfuldt kan indføres en generel regel, som omfatter hele
arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon