Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1393683_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
26. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 352 (Alm. del) af 30. juni
2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i svaret på spørgsmål 57 fra folketingsåret 2012-
13 oplyse, hvordan rådighedsbeløbet og de udvidede forbrugsmuligheder for (1)
en enlig pensionist i lejebolig, (2) en enlig pensionist i plejebolig og
(3) en direktørfamilie i ejerbolig med to børn, hvor manden og kvinden har
lønindkomster på 1,5 hhv. 0,5 mio. 2014-kr., vil udvikle sig for hvert år til
2020? Ministeren bedes endvidere redegøre for forskellen i udviklingen.
Svar
Besvarelsen af nærværende spørgsmål tager udgangspunkt i forudsætningerne
beskrevet i
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 af 20. november 2012.
Det er her
antaget, at der ved nulvækst i det offentlige forbrug i perioden fra og med 2014 og
frem mod 2020 kan tilvejebringes et provenu svarende til ca. 21 mia. kroner efter
tilbageløb (2014-niveau). Heraf anvendes to tredjedele til at lempe personskatten,
og den resterende tredjedel disponeres til lempelser af selskabsskatten.
Det omtalte forslag skønnes samlet set at indebære en stigning i velstanden målt
ved BNP på 17 mia. kr. Heraf kan omkring 7 mia. tilskrives øget produktivitet
som følge af nedsættelsen af selskabsskatten, men resten afspejler øget arbejdsud-
bud som følge af nedsættelsen af top- og bundskatten.
I
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 af 20. november 2012
er det konkret lagt til
grund, at topskatten afskaffes frem mod 2018, og at det overskydende provenu,
som er afsat til lempelser af personskatten, herefter anvendes til at nedsætte bund-
skatten,
jf. tabel 1.
Endvidere er det i besvarelsen af
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 af 20. novem-
ber 2012
forudsat, at adfærdsvirkningerne som følge af de umiddelbare skattelet-
telser tilbageføres og anvendes til at reducere bundskatten yderligere,
jf. tabel 1.
Med disse forudsætninger indebærer forslaget samlet set en afskaffelse af topskat-
ten (svarende til en reduktion med 15 pct.-point) samt en nedsættelse af bundskat-
ten med 1,15 pct.-point i 2020,
jf. tabel 1.
Hertil kommer, at den øgede produktivi-
tet (som følge af selskabsskattelettelserne) skønnes at indebære en forøgelse af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393683_0002.png
Side 2 af 4
lønindkomsterne på ca. 0,4 pct.-point i 2020, hvilket via satsreguleringen indebæ-
rer en omtrent tilsvarende stigning i overførslerne.
Den skønsmæssige virkning af forslaget i hvert af årene 2014-2020 fremgår af
tabel
1.
Tabel 1
Oversigt over finansiering og skattelempelser samt reduktion i skattesatser og virkning på løn
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Finansiering og lempelser efter tilbageløb, mia. kr. (2014-niveau)
Finansiering
Lavere offentligt
forbrug
Skattelempelser
Selskabsskat
Personskat
- Topskat
- Bundskat
-0,9
-1,9
-1,9
-0
-1,9
-3,7
-3,7
-0
-2,8
-5,5
-5,5
-0
-4,0
-7,9
-7,9
-0
-4,9
-9,8
-8,9
-0,9
-5,9
-11,8
-8,9
-2,9
-6,9
-13,8
-8,9
-4,9
2,9
5,7
8,2
11,9
14,6
17,8
20,8
Udmøntning af adfærdsvirkninger
Nedsættelse af bund-
skat
-0,2
-0,6
-1,1
-1,7
-2,3
-2,9
-3,5
Reduktion i skat og virkning på løn, pct.-point
Topskat
Bundskat
Produktivitetsgevinst
-3,20
-0,03
0,06
-6,24
-0,08
0,12
-9,27
-0,15
0,18
-13,31
-0,23
0,25
-15,00
-0,44
0,31
-15,00
-0,80
0,37
-15,00
-1,15
0,44
Anm.: Virkningen på skattesatser er beregnet i 2020 og er beregningsteknisk forudsat indfaset lineært med ud-
gangspunkt i de årlige provenuer. Det er endvidere lagt til grund, at adfærdsvirkningerne og produktivitets-
gevinsten realiseres løbende. Det bemærkes, at de forudsatte virkninger i 2014 (i sagens natur) er hypotetiske
og afspejler, at beregningerne i svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 af 20. november 2012
var baseret på en
forudsætning om, at forslaget blev indfaset i perioden 2014-2020.
Kilde: Egne beregningerne og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 af 20. november 2012.
Der spørges til virkningen for en enlig pensionist i hhv. lejebolig og plejebolig. I
Familietypemodellen findes imidlertid kun en standardtype for enlige pensionister,
der bor i en almindelig lejebolig. Forskellen mellem pensionister i hhv. lejebolig og
plejebolig vedrører (i forbindelse med nærværende familietypeberegning) umid-
delbart kun regelsættet for boligstøtte, og der vil i den aktuelle beregning ikke væ-
re væsentlig forskel på, om personen bor i almindelig lejebolig eller i plejebolig. I
besvarelsen tages der derfor alene udgangspunkt i en enlig folkepensionist i leje-
bolig.
Givet de ovennævnte forudsætninger indebærer forslaget, at direktørfamilien med
to børn, hvor de voksne familiemedlemmer har en årlig lønindkomst på hhv. 1,5
mio. kr. og 0,5 mio. kr. i 2020, kan have en fremgang i det reale rådighedsbeløb på
160.800 kr. (svarende til 40.200 kr. pr. familiemedlem) årligt,
jf. tabel 2.
Heraf kan
135.500 kr. henføres til afskaffelsen af topskatten, mens 20.200 kr. kan henføres
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393683_0003.png
Side 3 af 4
til reduktionen i bundskattesatsen. De resterende 5.100 kr. afspejler en højere real-
løn som følge af en stigning i produktiviteten.
Fremgangen i det reale rådighedsbeløb for en enlig folkepensionist i 2020 udgør
ca. 2.000 kr.,
jf. tabel 2.
Heraf kan 1.500 henføres til reduktionen i bundskatten,
mens de resterende 500 kr. skyldes en højere sats for folkepension som følge af
den højere satsregulering.
Tabel 2
Ændring i rådighedsbeløb efter delelementer af forslaget i perioden 2014-2020
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Direktørfamilie med to børn i ejerbolig
Bundskat
Topskat
Produktivitetsgevinst
Ændring i reale
rådighedsbeløb
Offentligt forbrug
Ændring i udvidede
forbrugsmuligheder
500
28.900
600
30.000
-2.000
28.000
1.500
56.300
1.200
59.000
-4.000
55.000
2.700
83.800
1.900
88.400
-5.700
82.700
4.100
120.300
2.900
127.300
-8.300
119.000
7.700
135.500
3.500
146.700
-10.200
136.500
14.000
135.500
4.300
153.800
-12.500
141.300
20.200
135.500
5.100
160.800
-14.500
146.300
Enlig pensionist i lejebolig
Bundskat
Topskat
Produktivitetsgevinst
Ændring i reale
rådighedsbeløb
Offentligt forbrug
Ændring i udvidede
forbrugsmuligheder
0
0
0
0
-700
-700
100
0
100
200
-1.500
-1.300
200
0
200
400
-2.100
-1.700
300
0
200
500
-3.000
-2.500
600
0
300
900
-3.700
-2.800
1.100
0
400
1.500
-4.500
-3.000
1.500
0
500
2.000
-5.300
-3.300
Anm.: Det er beregningsteknisk antaget, at skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Således er det den isolerede
virkning af forslaget, der fremgår. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at hele produktivitetsgevinsten
omsættes til en stigning i lønnen, og at produktivitetsgevinsten gennem satsreguleringen indebærer en tilsva-
rende stigning i overførslerne. Se i øvrigt anmærkning til
tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen og 3,3 pct. stikprøve af befolkningen
Udover effekterne af skattelettelserne vil der være en effekt på de udvidede for-
brugsmuligheder (dvs. ændringen i det reale rådighedsbeløb tillagt ændringen af
værdien i det offentlige forbrug) som følge af det lavere offentlige forbrug.
I besvarelsen er de fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug
beregnet efter samme fremgangsmåde som benyttet ved besvarelsen af
Finansud-
valgets spørgsmål nr. 251 af 14. april 2014.
Når beregningen af de fordelingsmæssige konsekvenser udvides med virkningen
af reduktionen i det offentlige forbrug, vil direktørfamilien med to børn samlet set
kunne opleve en stigning på ca. 146.300 kr.(svarende til 36.575 kr. pr. familiemed-
lem) årligt i de udvidede forbrugsmuligheder, mens den enlige pensionist samlet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 4
set vil have en reduktion i de udvidede forbrugsmuligheder på 3.300 kr. årligt i
2020,
jf. tabel 2.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon