Finansudvalget 2013-14
FIU Alm.del
Offentligt
1392700_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del) af 30. juni
2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i svaret på spørgsmål 57 fra folketingsåret 2012-
13 oplyse, hvordan rådighedsbeløbet og de udvidede forbrugsmuligheder for (1)
mænd og (2) kvinder vil udvikle sig for hvert år til 2020? Ministeren bedes endvi-
dere redegøre for forskellen i udviklingen.
Svar
De økonomiske ministerier foretager normalt ikke separate vurderinger opdelt på
køn af virkningerne af ændringer i skatter og overførsler mv. Ligeledes foretages
normalt ikke kønsfordelte opgørelser af udviklingen i indkomstforskellene i be-
folkningen (målt ved Gini-koefficienten) eller kønsspecifikke familietypeberegnin-
ger.
Rådighedsbeløbet eller den disponible indkomst – og ændringer heri - opgøres
som udgangspunkt på familieniveau. Ved familietypeberegninger vises som regel
familiens samlede indkomst og ellers den gennemsnitlige indkomst pr. familie-
medlem. Ved repræsentative fordelingsberegninger (baseret på individuelle regi-
sterdata) benyttes den såkaldte ækvivalerede disponible indkomst, dvs. den enkelte
persons (ligeligt fordelte) andel af familiens disponible indkomst (idet der tages
højde for stordriftsfordele, jf. kapitel 5 i
Familiernes Økonomi 2014,
Økonomi- og
Indenrigsministeriet).
Det opgjorte rådighedsbeløb eller den disponible indkomst for personer i parfa-
milier afspejler således ikke alene personens individuelle indkomster og skatter
mv., men også indkomster, sociale overførsler, skatter mv., der kan henføres til
ægtefællen/partneren samt eventuelle børn. Det bygger på en grundlæggende
præmis om, at medlemmerne af en familie deler såvel indtægter som udgifter, her-
under at børnene i en familie forsørges af de voksnes indkomst. Hertil kommer, at
en række overførsler afhænger af familiens forhold, herunder den samlede ind-
komst, og at der også er et vist samspil mellem ægtefællers skattebetaling (herun-
der fx mulighed for at overføre uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
De såkaldte udvidede forbrugsmuligheder opgøres ligeledes på familieniveau med
udgangspunkt i familiens rådighedsbeløb eller disponible indkomst tillagt famili-
ens, herunder eventuelle børns, nærmere fastsatte træk på det offentlige forbrug.
Med disse beregningsprincipper vil manden og kvinden i samme familie påvirkes
ens af ændringer i indkomstbeskatningen eller ændringer i det offentlige forbrug.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon