Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 347 af 30. juni 2014 stillet
efter ønske fra Jesper Petersen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre pædagoger, der vil være, hvis der
indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med
2015, og den relative fordeling af medarbejdergrupper inden for offentlig
forvaltning og service fastholdes på den senest tilgængelige fordeling? Ministeren
bedes oplyse antallet for hvert år til 2020 beregnet på fuldtidspersoner,
antal timer og det akkumulerede antal timer over 2015-2020.
Svar
Der er ikke umiddelbart muligt at opgøre antallet af pædagoger som en andel af
det samlede antal ansatte inden for offentlig forvaltning og service. Det skyldes, at
der ikke findes en sammenhængende statistik for den offentlige beskæftigelse med
en tilstrækkelig detaljeringsgrad.
For tilnærmelsesvist at opgøre den relative andel af pædagoger kan Danmarks
Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik benyttes, hvor undergruppen
familie og
børn
1
bl.a. dækker over pædagoger. Undergrupperingen
familie og børn
dækker
endvidere over bl.a. administrativt personale mv. Det bør bemærkes, at
undergruppen
familie og børn
ikke er direkte repræsentativ for offentligt ansatte
pædagoger.
I 2013 var der inden for undergruppen
familie og børn
ca. 120.000
fuldtidsbeskæftigede, svarende til knap 16 pct. af det samlede antal
fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service.
Pris- og lønreguleret nulvækst skønnes frem mod 2020 at indebære en reduktion
af den offentlige beskæftigelse inden for offentlig forvaltning og service
1
Danmarks Statistik offentliggør på grund af kvalitetshensyn ikke den offentlige beskæftigelsesstatistik på
undergruppeniveau. Opgørelsen af undergruppen
familie og børn
stammer fra en særkørsel fra Danmarks Statistik, og der er
væsentlig usikkerhed forbundet på dette detaljerede niveau.