Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 345 af 30. juni 2014 stillet
efter ønske fra Jesper Petersen
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse effekten på det offentlige forbrug for hvert år
til 2020 samt for 2025 og 2030,
1) hvis det offentlige forbrug pris- og lønkorrigeret vokser 0,8 pct. årligt fra og
med 2014,
2) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra
og med 2014, og
3) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra
og med 2014, og kommuner, regioner og stat desuden pålægges
produktivitetsforbedringer på 1�½ pct. årligt?
Desuden ønskes oplyst forskellen i de tre scenarier set i forhold til regeringens
ønske om en gennemsnitlig årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. frem til
2020, jf. regeringens seneste 2020-plan. Alle beløb bedes være oplyst i mia. 2014-
kr.
Svar
I det makroøkonomiske forløb bag
Konvergensprogram 2014 (KP14)
forudsættes
realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre ca. 0,6 pct. årligt i gennemsnit frem
til 2020. Efter 2020 fremskrives udviklingen i det offentlige forbrug
beregningsteknisk på baggrund af blandt andet det demografiske træk. Der er
således ikke taget politisk stilling til væksten i det offentlige forbrug efter 2020.
Udviklingen i det reale offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i perioden 2014-
2020 og i 2025 og 2030 i de tre alternative forløb med en årlig realvækst fra og
med 2014 på henholdsvis -1,5, 0,0 og 0,8 pct. fremgår af
tabel 1.
Endvidere er de
tre forløb sammenlignet med forløbet i KP14.