Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. august 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 343 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 26. juni 2014 stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at man ikke ved indgåelsen af
økonomiaftalerne med kommuner og regioner har benyttet de tidligere oplyste
skøn for det demografiske udgiftstræk i kommuner og regioner i 2015?
Svar
I forbindelse med Finansministeriets lange fremskrivninger beregnes et
demografisk træk, som måler trækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører under en række beregningstekniske
antagelser. Beregningen af det demografiske træk er af rent mekanisk karakter, og
skal generelt fortolkes varsomt,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 af 10.
juni 2014.
Den demografisk udvikling er derudover et blandt mange elementer, der
indgår i forbindelse med økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner.
Det bemærkes i øvrigt (jf.
også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 af 10. juni
2014),
at regeringen og KL er enige om, at der med aftalen om kommunernes
økonomi for 2015 er mulighed for, at kommunerne i 2015 fortsat kan udvikle den
kommunale service til gavn for borgerne, herunder en styrkelse af det kommunale
sundhedsområde med 350 mio. kr. Det bemærkes desuden, at kommunerne med
Finanslovsaftalen for 2014 har fået et permanent løft til ældreområdet på 1 mia.
kr. fra 2014.
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er regeringen og KL enige om
at gennemføre en række initiativer, der kan frigøre midler til den borgernære
service i kommunerne,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 335 af 12. juni
2014.
Her kan bl.a. nævnes moderniseringsaftalen, hvor regeringen og
kommunerne hver forpligter sig til at gennemføre initiativer, der frigør 1 mia. kr.
frem til 2016 samt styrket prioritering af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, der
kan frigøre 550 mio. kr. årligt fuldt realiseret.
Ligeledes er regeringen og Danske Regioner enige om, at årets økonomiaftale
sikrer rammerne for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Med aftalen
bekræftes og videreføres omstillingen af behandlingsindsatsen fra de højt
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk